Søren Peter Dalby Andersen
Blog
Programmering for alle børn
Tak til min gode kollega Søren Peter for at give mig spalteplads i Folkeskolens Naturfagsblog. Søren Peter og jeg har i en del år, inden han flyttede til www.learningtechlab.dk, arbejdet med de samme indsatsområder i de to næsten-nabo-kommuner, Tårnby og Hvidovre, hvor vi har haft stor glæde af at udveksle ideer og sparre om udfordringer.
Jeg vil lige begynde med at præsentere mig selv: Jeg hedder Elzebeth Wøhlk, og jeg har været ansat i Tårnby Kommune i 18 år. De første år var jeg fuldtidslærer, og de seneste 10 år har jeg været kombinationsansat som naturfagskonsulent på Pædagogisk UdviklingsCenter i Tårnby med lidt undervisning på en af kommunens skoler.
En stor del af mit konsulentarbejde er rettet specifikt mod naturfagsundervisningen og udviklingen af den naturfaglige kultur i Tårnby Kommune. Vi har i Tårnby Kommune arbejdet med en strategisk naturfagsindsats siden 2008, hvor vi blev en del af de 25 Science Kommuner i Danmark, og efterfølgende har vi arbejdet efter en politisk vedtaget Handleplan for Naturfag 20011-14. Senest har vi formuleret en ny Handleplan for Naturvidenskab 2015-18, der omfatter naturfag og matematik på hele 0-18-årsområdet.
Handleplanerne viser retningen for den faglige udvikling i kommunen og danner rammen for de indsatser, jeg og mine kolleger sætter i værk i samarbejde med vores Sciencegruppe, der er en forvaltningsudpeget arbejdsgruppe bestående af lærere, pædagoger og en stribe samarbejdspartnere fra gymnasier, uformelle læringsmiljøer som fx Tårnby Naturskole, Den Blå Planet og Amager Ressourcecenter og vores lokale forsyningsselskab TårnbyForsyning. Kommunens handleplaner kan I øvrigt ses på Tårnby Kommunes hjemmeside.
I det følgende vil jeg fortælle om én af de indsatser, vi har sat i gang i kommunen, nemlig programmering for alle børn.
Fra Mindstorms-nørder til almen dannelse
Allerede de første år, jeg var ansat på Pædagogisk UdviklingsCenter indkøbte jeg 10 Lego Mindstorms biler for en mindre formue. Det var lang tid før de blev en almindelig del af enhver rask drengs Lego-samling. Som en del af mit konsulentvirke var jeg med ude i klasserne, og forløbet var en kombination af den Robot Educator, der er indbygget i Mindstorms-programmet og mere åbne opgaver inspireret af Mikroværkstedets materialer. En del lærere lånte også Lego'et selv, men de kunne fortælle, at der gik meget tid med at bygge biler og mindre tid med at programmere. En del havde også vanskeligt ved at finde på opgaver ud over dem, der var 'indbygget' i Robot Educatoren, og efter nogle år indkøbte vi indholdspakken 'Green City'. Vi limede alle delene sammen, så klasserne ikke skulle bruge tid på at samle dem. Desværre har det ikke været den store succes ude i klasserne, og jeg tror det skyldes, at det er et omfattende materiale at sætte sig ind i, og at det kræver meget undervisningstid, hvilket jo som bekendt er en knap resurse i naturfagene. I en del år var det en mindre håndfuld lærere, der vovede at kaste sig ud i programmering, herunder nok især n/t-lærere.
I årene fra 2011 og fremefter deltog jeg i flere konferencer i England, bl.a. ASE og BETT. Her blev det klart for mig at programmering uden for landets grænser i langt højere grad blev betragtet som en almen kompetence og ikke blot en syssel for særligt interesserede it-nørder. Logikken lagde sig for mig i slipstrømmen af argumenter for det alment dannende naturfag: at alle børn har brug for en grundlæggende forståelse for sin omverden (herunder altså den programmerede omverden) for at kunne handle kompetent og dermed på sigt bidrage til vores demokrati.
På Pædagogisk UdviklingsCenter gik jeg derfor, sammen med it- og matematikkonsulenterne, i gang med at undersøge, hvordan vi kunne gøre programmering mere alment tilgængeligt i Tårnbys folkeskoler og institutioner. Kort tid efter begyndte tankerne omkring de forenklede fælles mål at blive offentliggjort, og vi kunne se, at vores tanker i høj grad ligger i tråd med de tanker om programmering, der ligger i både målene for fagene og de tværgående temaer om it og medier samt innovation og entreprenørskab. Kigger man i formålsparagraffen, skal skolen også danne børnene til både videre uddannelse og til “deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre” (§1 stk 3). Det klarer man ikke i 2015 uden at kende til programmering.
En mindre legetøjsbutik
I konsulentgruppen besluttede vi at spille på flere strenge for at udvikle arbejdet med programmering på børneområdet i Tårnby.
1. Vi har indkøbt en mindre 'legetøjsbutik' af forskellige programmerbare 'dimser', fx BeeBots, Ozobots, Dash&Dot, Edison, 3D-print, Sphero, LittleBits, EZ robot, EV3-lego, Raspberry Pi og MaKey MaKey. Dem laver vi forløb med, med klasser og lærere og andre grupper, fx ScienceSummercamp, hvor vi eksperimenterer med teknologierne: opgavetyper, grader af instruktion, teknologiernes affordans osv. Typisk arbejder 7 grupper af elever med hver deres teknologi ud fra et simpelt arbejdsark, vi har lavet, og vi afslutter dagen med en præsentation af en “udfordringsopgave”.
Vi (konsulenterne) har ikke brugt oceaner af tid på at sætte os ind i alle hjørner og kanter af teknologierne, men i stedet har vi samlet resurser sammen til hver teknologi, både digitale (fx youtubeklip og instruktionsmanualer) og fysiske, fx tusser, der er gode til Ozobots og sort elektrikertape, der skal bruges til Edison. 1 plastkasse pr. teknologi, så grupperne hurtigt kan komme ud over stepperne.
Forløbene har haft karakteristik af eksperimentering sammen med eleverne og lærerne, og de udvikler sig hele tiden.
2. Vi har introduceret flere klasser til at arbejde med Hour of Code. Nogle klasser har vi været med ude i, og andre klasser har lærerne selv stået for det. Det er en let indgang til en grundlæggende forståelse for elever (og nogle gange også for lærerne), og fordelen er, at det er helt selvinstruerende og desuden giver klassen en fælles referenceramme.
3. Vi har lavet projekter i klasser, hvor hele klassen arbejder med den samme teknologi. Det giver som Hour of Code den fordel, at hele klassen har den samme referenceramme, som læreren efterfølgende kan henvise til, og det er måske også en model, der er mindre forberedelsestung for lærerne på længere sigt, fordi der (måske) skal udvikles færre opgaver. Det har ud over de ovenfor beskrevne Lego Mindstorms-forløb også været forløb, hvor Lego-robotterne blev brugt i Håndværk og Design til at programmere marionetdukker, der skulle danse. Vi har netop indkøbt 15 BeeBots for at kunne lave matematikforløb i skoleklasser og måske børnehaver, og vi har også arbejdet med enkelte 3D-print-forløb, hvor en printer er blevet “udstationeret” i en klasse, der har arbejdet med formgivning og design. Et godt “forstudie” til arbejdet med 3D-print har vist sig at være formplast, der er plastgranulat, der kan formes i varmt vand.
4. Var har sat fokus på kompetenceudvikling af lærere og pædagoger på flere måder. Dels kompetenceudvikles de voksne, vi laver forløb sammen med, fordi de deltager aktivt i både planlægning, gennemførelse og evaluering af programmeringsundervisingen. Efterfølgende kan de lettere selv enten kopiere forløbet i andre klasser eller bygge ovenpå.
Vi har også forskellige lærerkurser, der skal gennemføres til vinter, bl.a. et forløb, hvor lærere/pædagoger første dag “uddannes” i nogle af vores teknologier og anden dag i samarbejde med tre elever/børn fra deres egen skole/institution planlægger et forløb, som de efterfølgende gennemfører.
5. Vi har indledt samarbejde med vores Tårnby Hovedbibliotek om både formelle forløb, fx i forbindelse med Naturvidenskabsfestivalen, og mere uformelle drøftelser omkring den pædagogiske tilgang til teknologierne. Med vores lærerbaggrund og deres bibliotikarbaggrund rammer vi et spændende krydsfelt mellem den formelle skoleverden og det mere uformelle “interesse-rum”, hvor mange elever bliver bidt at spil og programmering.
Gennem Hovedbiblioteket har vi også fået et samarbejde med “Coding Pirates”, der har hold på biblioteket drevet af frivillige. Sammen med dem har vi præsenteret kommunens på Læringsfestivalen 2015, og vi har også sammensat et kompetenceudviklingstilbud til lærere og pædagoger om spildesign og spil i undervisningen.
Programmering er et vidensfelt, der minder meget om læsning. Der er nogle helt specifikke færdigheder, som man må tilegne sig for at trænge ind i programmeringens (og læsningens) verden. Der er ikke én måde at gøre det på - og når først man er begyndt at “knække koden”, så udvikles færdigheder og viden på mange forskellige måder hos forskellige børn og voksne.
I vores tilbud til skolerne er vores fokus både at bibeholde den åbne, eksperimenterende tilgang, holde fast i elevernes kreativitet og legelyst og samtidig understøtte deres tillæring af de nødvendige færdigheder, så de på sigt kan udvikle kundskaber og kompetencer til at deltage aktivt i samfund og hverdagsliv.
Det kan i vores optik ikke gøres enkelt, og det vil løbende udvikle sig - heldigvis.
Tak til Elzebeth Wøhlk for et inspirerende indlæg.
Jeg (Søren Peter) har personligt altid kigget dig over skulderen og været meget inspireret at din store indsats for udbredelse af kærlighed til naturvidenskab. Den glød og passion du har kan ikke beskrives bedre end en af dine tidligere elever:
”Elzebeth er den underviser jeg har haft som har inspireret mig til at give mit bedste. Hun har lært mig en fantastisk masse og er en fuldstændig fantastisk underviser, som formår at ramme eleven hvor de er. Hun er umådeligt dygtig til at undervise både fagligt svage elever samtidigt med at hun tog hånd og udfordrede de stærke elever.
Hun er den som har givet mig fundamentet der har bragt mig til der hvor jeg er i dag - i gang med at udleve min drøm som lægestuderende”
