Søren Peter Dalby Andersen
Blog
Science-kapital - årets nye ord!
Årets Big Bang konference var igen et slaraffenland for naturfagsnørder og didaktikere. Sidste år var årets nye ord engineering og i år var det nye ord science-kapital… Men hvad er Science-kapital?
Hvad er science-kapital?
Science-kapital kan defineres som summen af al naturvidenskabsmæssig viden, holdninger, oplevelser og ressourcer, som en elev bygger op gennem sit liv. Dette indbefatter hvad eleven ved om science, synes om science, hvilken viden elevens brede omgangskreds har om science samt den daglige eksponering eleven har med science. (Kings College London)
Dermed indeholder en elevs science-kapital de naturvidenskabsmæssige ressourcer, elevens habitus, holdninger og tankegang. Det kan være nyttigt at tænke på science-kapital som en taske, eleven bærer gennem livet, der indeholder al din science viden (hvad du ved), holdninger (hvad du tænker), erfaringer (hvad du gør) og kontakter (hvem du kender).
Rent teoretisk trækker begrebet på sociologen Pierre Bourdieu og hans teorier om kapital, habitus og felt.
Begrebet kapital beskriver de sociale, kulturelle og økonomiske ressourcer, som et individ kan have og kan bruge til at "komme videre" i livet. Habitus refererer til holdninger, dispositioner og måder at tænke på, der erhverves gennem sociale oplevelser i hjemmet, i samfundet og i skolen. Habitus giver et individ en følelse for verden, som hvad der anses for at være muligt, ønskeligt og tænkeligt.
Habitus og kapital eksisterer kun og giver mening inden for et bestemt felt. Begrebet felt omfatter ikke kun den fysiske indstilling, men også omfanget af sociale relationer, forventninger og muligheder i et givet miljø. Felt spiller en central rolle, fordi det afgør, om en persons ressourcer og måder at tænke på er værdsat.
Otte dimensioner af science-kapital
En elevs science-kapital kan grupperes i otte dimensioner:
1. Scientific literacy: En elevs viden og forståelse om naturvidenskab. Dette inkluderer også elevens selvforståelse i forhold til, at personen føler, at personen ved noget om naturvidenskaben.
2. Naturvidenskabsrelaterede holdninger, værdier og dispositioner: Det omfang, som en studerende ser naturvidenskaben som relevant for deres hverdag.
3. Naturfaglig transfer: forståelse af brugen og bred anvendelse af naturfaglige færdigheder, viden og kvalifikationer.
4. Naturvidenskabelig medie forbrug: i hvilket omfang en elev engagerer sig i naturvidenskabsmedier, herunder tv, bøger, magasiner og internetindhold.
5. Deltagelse i videnskabelige læringssammenhænge uden for skolen: Hvor ofte deltager en studerende i uformel naturfaglig kontekst, som f.eks. På naturvidenskabelige museer, klubber og messer.
6. Familiær kendskab til, viden om og kvalifikationer inden for science:Det omfang, hvor elevens nærmeste familie har naturvidenskabelige færdigheder, kvalifikationer, job og interesser.
7.Kendskab til folk med naturvidenskabelige roller:de mennesker, en elev kender (på en meningsfuld måde) blandt deres familie, venner, jævnaldrende og samfundskredse, som arbejder med naturfag.
8. Taler om naturvidenskab i hverdagen: hvor ofte taler eleven om naturfag med nøglepersoner i deres liv (fx venner, søskende, forældre, naboer, samfundsmedlemmer).
Kilde: The Science Capital Teaching Approach, Kings College London.
Hvorfor trender ordet Science-kapital nu og de kommende år?
Forskning viser at jo mere science-kapital en elev har, jo mere sandsynligt er det at de stræber efter at studere videnskaben i fremtiden.
Yderligere viser forskning at elever, der har et lavt niveau af science-kapital, har tendens til ikke at se sig selv som "naturfaglig" og er mindre tilbøjelige til at stræbe efter at studere videnskaben i fremtiden. (Archer, in press; Archer et al., 2017a; Calabrese Barton et al., 2012; Carlone, Scott & Lowder, 2014)
Det er normal viden, at det danske samfund hunger efter flere med naturvidenskabelige uddannelser. Så hvis vi adresserer den danske ungdoms science-kapital er der en sandsynlighed for at flere vælger en naturvidenskabelig uddannelse. Derfor er det mit gæt at begrebet science-kapital bliver et buzz-ord i de kommende år.
PS. I dette blogindlæg har jeg set bort fra, at der rent didaktisk normalt skelnes mellem begreberne naturfag, naturvidenskab og science. Her nævnes de tre ord i flæng og henviser til viden om, problemstillinger og sammenhænge, der knytter sig til natur, teknologi, matematik, klima, miljø, sundhed osv.
Læs mere her: https://www.ucl.ac.uk/ioe/sites/ioe/files/the-science-capital-teaching-approach-pack-for-teachers.pdf
