Søren Peter Dalby Andersen
Blog
PBL er fantastisk leg og dyb alvor
I KlimaZirkus har vi erfaret, at projektbaseret læring muliggør en udvikling af faglig viden, færdigheder og karakteregenskaber, som er vigtige for at kunne navigere og trives i vores komplekse verden og hverdag. Når pædagogiske medarbejdere eksperimenterer med et PBL-projekt, er den generelle fortælling, at det giver børnene mulighed for at udfolde egne ideer, drømme og frie tanke. Eleverne melder tilbage, at de føler, at de kan gøre en forskel lokal, nationalt og globalt (Andersen, 2020).
Trods voksende anerkendelse af den kreative tænknings betydning, er der imidlertid fortsat et presserende behov for både strategisk og praktisk udvikling af læringsmiljøer, som understøtter udviklingen af børns kreativitet. På den baggrund har KlimaZirkus udgivet bogen “Projektbaseret læring og innovation i åben skole”. I det følgende kan du få et indblik i bogen didaktik, modeller og praksiserfaringer med PBL i børnehaveklasse og indskoling.
Er børnehaveklassebørn ikke for små til PBL?
Det spørgsmål har vi stillet Elizabeth Gray, Lærer/PLC koordinator, Dansborgskolen i Hvidovre. Hun svarede:
“At være skabende i et kreativt og fagligt fællesskab er meget motiverende for børn.
Ofte sætter vi ikke faglighed sammen med det kreative rum, men det syn er heldigvis ved at rykke sig. Tværfaglighed er i den grad kommet på banen og nu forbindes faglighed og kreativitet oftere og oftere. Det er ikke nyt, at være kreativ i små projekter, men det er nyt at inddrage politiske klimamål i undervisningen helt ned til 0. klasse. Det lyder voldsomt og man spørger sig selv: kan man det? Og bør vi det? Svaret er ja! Børn elsker at arbejde og lege med rigtige emner: “far, mor og børn, brandmand og politimand. Børn kan godt lide når tingene giver mening og forståelse for omverden. Derfor bliver indskolingsbørn i Hvidovre inddraget i arbejde med verdensmål. Børnene har allerede indblik i fx. Ulandskalenderens små historier og fakta. Der er børn i verden, som ikke lever som danske børn. Børn bliver motiveret af viden og de bliver motiveret, når de får lov til at formidle deres viden. At arbejde med Verdensmål eller sortere skrald er nogle af de ting, der er ligeså naturligt som at åbne en iPad for børn i denne tid.”
Boks med Budskab
Benspændet i opgaven her var, at man ud fra en æske skulle formidle et verdensmål og der skulle være en QR - kode, hvor man kunne få mere viden om det valgte verdensmål. Alle elever valgte et personligt verdensmål, som de skulle formidle via boksen. De fremstillede “Boks med budskab” ud af gamle æsker fra computerkabler. Eleverne havde dimser med hjemmefra og i skolens SFO syede de små filtfisk - med og uden plast indeni. Du kan se mere om indskolingsprojekter her: www.klimazirkus.com/Børnehaveklassen.
Sådan kommer du i gang
Projektbaseret læring er en tilgang til læring, hvor du sætter begrænsninger eller opstiller benspænd, stiller et nøje udvalgt, spændende spørgsmål eller peger på en særlig problemstilling. PBL-forløb findes i mange forskellige former og størrelser, og nogen er en kombination af flere forskellige typer. Løsningen på et autentisk problem findes f.eks. ofte via en designproces, og en undersøgelsesproces vil undervejs kunne kvalificere løsningen. I KlimaZirkus er det vores erfaring, at to typer af PBL-forløb kun sjældent fungerer:
- PBL-forløb uden en klar, meningsfuld og autentisk udfordring.
- PBL-forløb uden klare faglige mål.
For at imødekomme det, bruger vi planlægningsmodellen “De 8 grundelementer”.
Du kan planlægge læringsoplevelser undervejs i arbejdsprocessen, men det er eleverne, der driver den.
De 8 grundelementer
Ofte kan PBL-forløb gennemføres via en iteratons-proces alla engineering, innovation eller design. En iterativ proces er en proces, som er designet til at skabe viden og resultater gennem en trinvis læringscyklus. Det er en måde at træne og lære nyt på. Vi prøver en ny metode og gentager de forskellige faser nogle gange, indtil det virker. Uanset om vi anvender en iterativ proces eller ej, overvejer vi altid hvilke af følgende otte grundelementer, som vi vil have med i vores forløb. I udvælgelsen er det vigtige at være sig didaktisk bevidst, hvorfor et givent element enten inddrages eller udelades.
1. Fagligt indhold
Projektet er fokuseret på at inddrage læringsmål fra de fire dimensioner:
Viden, færdigheder, karakteregenskaber og metarefleksion.
2. En udfordring, et problem eller spørgsmål
Projektet er indrammet af et meningsfuldt problem, der skal løses, eller et spørgsmål, der skal besvares på et passende niveau.
3. Undersøgelse
Eleverne engagerer sig i en fokuseret proces med at stille spørgsmål, finde ressourcer og anvende indsamlet information konstruktivt.
4. Autenticitet
Projektet er en virkelighedsnær udfordring eller tager udgangspunkt i bekymringer, interesser og problemer i elevernes liv.
5. Elevmedindflydelse
Eleverne har medindflydelse på projektets indhold, herunder hvordan de arbejder og hvilke produkter de laver.
6. Refleksion
Eleverne og de pædagogiske medarbejdere reflekterer over elevernes læring, kvaliteten af elevernes arbejde og hvilke forhindringer, der er opstået samt strategier for at overvinde forhindringerne.
7. Feedback
Eleverne giver, modtager og anvender feedback for at forbedre deres proces og produkter.
8. Offentligt produkt
Eleverne offentliggør deres projektarbejde ved at forklare, vise og præsentere det for publikum uden for klasseværelset.
4K-kompasset
Det 21. århundredes kompetencer kommer fra den engelske betegnelse 21st century skills. Et udtryk som kan oversættes til både færdigheder og kompetencer. Eftersom definitionerne af 21st century skills indeholder mere end blot konkrete færdigheder, anvender vi her det bredere begreb kompetencer, der blandt andet inkluderer færdigheder og viden og anvendelsen af det (Berthelsen, 2017).
Det handler om at klæde eleverne godt på til det liv, de skal leve efter skolen, både i det videre uddannelsesforløb, i deres arbejdsliv og som hele, dannede mennesker (Heckmann, 2020).
I KlimaZirkus anvender vi begrebet til at beskrive følgende 4K-kompetencer:
Kritisk tænkning: at forholde sig til verden, være problemløsende, analyserende, evaluerende, stille opklarende spørgsmål
Kreativitet: at skabe og innovere, være iderig, opfindsom, lære af erfaringer, udvise originalitet
Kommunikation: at lytte, udtrykke ideer, bruge forskellige platforme, bruge forskellige udtryk
Kollaboration: at samarbejde, deltage ligeværdigt i processer, være ansvarlig, være åben
Figur 2: Som fælles sprog for skolens arbejde med det 21. århundredes kompetencer kan modellen 4K-kompasset være en konstruktiv ramme for arbejdet med læringsmål.
I 4K-kompasset beskrives kompetencerne hver for sig, men de fire K’er er relationelt forbundet, og de vil ofte være indbyrdes afhængige. I praksis betyder det, at der er overlap og sammenhæng mellem dem og at det kan være vanskeligt at arbejde med kompetencerne adskilt. Intentionen med kompasset er at give et redskab til at folde de 21. århundredes kompetencer bredere ud, så de kan anvendes som en integreret del af PBL-forløb.
4K-kompasset kan bidrage til at:
- udvikle et fælles sprog om det 21. århundredes færdigheder
- reflektere over og vurdere elevers færdigheder
- spore elevens fremskridt over tid
- identificere opnåede læringsmål og klarlægge nye udviklingsmuligheder skabe en dialog om hvordan elever bedst udvikler 4K-kompetencerne
Innovative kompetencer
Der findes mange gode bud på, hvad undervisningen skal indeholde, for at udvikle elevers innovationskompetence. I KlimaZirkus arbejder vi med følgende grundkompetencer:
- Kreativ kompetence – evnen til at fortolke en opgave selvstændigt, udvikle på ideer og udvælge de bedste
- Samarbejdskompetence – evnen til at samarbejde, være rummelig og bevidst påtage sig forskellige roller undervejs
- Navigationskompetence – evnen til at se, hvilken viden der skal indsamles for at løse en opgave
- Implementeringskompetence – evnen til at få ting til at ske og modet til at løbe en risiko
- Formidlingskompetence – evnen til at formidle det færdige projekt på en overbevisende måde (Nielsen, 2015)
De fem grundkompetencer giver en overordnet forståelse af innovationskompetence, som overbegreb, og mulighed for at designe undervisningsforløb, der fokuserer på forskellige dele af elevernes samlede innovationskompetence.
Hent model her: Innovationnskompetencer
Autencitet
Praktikere og forskere er generelt enige om, at autenticitet er et essentielt element i PBL. Det øger ikke kun elevernes motivation, men kan også øge elevernes læringsudbytte. Niveauet af autencitet kan gradueres på en skala fra ikke autentisk over semi autentisk til fuldt autentisk (Larmer, 2015).
Fuldt autentisk: Børnene udfører arbejde, der er autentisk for dem, det er autentisk i deres liv eller også har produktet en direkte indflydelse på - eller brug i - børnenes virkelige verden.
Semi-autentisk: Børmeme udfører arbejde, der simulerer, hvad der sker i den virkelige verden.
Ikke autentisk : Henviser til den undervisningsaktivitet, der ikke ligner arbejde, som udføres i verden uden for skolen.
Autenticitet er et komplekst begreb, men det er generelt synonym med at gøre en læringsoplevelse så ærlig som muligt. Grundlæggende handler det om at have en autentisk udfordring, et spørgsmål eller et problem, der kan drive projektet. 
Man kan overveje at skrue på følgende fire knapper:
1. Projektet imødekommer et reelt behov uden for klasseværelset.
Børnene foreslår design af et ny legeplads på skolen. Børnene udvikler en skralde-plan for deres klasse.
2. Projektet fokuserer på et problem, en problemstilling eller et emne, der er relevant for børnenes eget liv. Jo mere direkte det kobler sig til børnenes nære hverdag, også uden for skolens mure, des bedre.
Børnene laver kunstværker, der udforsker spørgsmålet: Hvordan får og mister vi venner? Børnene planlægger og udfører en miljøoprydning i lokalområdet.
3. Projektet er designet som et scenarie eller en simulering af en realistisk situation. Den kan godt være fiktivt.
Børnene laver et tv-show, som oplyser seerne om videnskab i den virkelige verden. Programmet kan handle om vokalernes lyde, den sunde madpakke eller andet. Børnene undersøger hvilken planet, de kan bygge en rumbase på, og bygger rumbasen med genbrugsmaterialer.
4. Projektet inddrager redskaber, opgaver, standarder og processer, som anvendes af forskere og andre fagfolk.
Børnene undersøger f.eks. magnetisme eller hvilke ting der kan flyde.
Børnene undersøger spørgsmål som: Hvad er et menneske? De indsamler data via film, interviews, foto og lignende, som de kigger på og formidler.
Husk at være opmærksom på, at der i forbindelse med projektdesignet kan skrues op og ned på alle fire knapper.
Er du blevet nysgerrig på mere?
Så er du velkommen til at dowloade de forskellige modeller via www.klimazirkus.com.
