Søren Peter Dalby Andersen
Blog
Hvad kan vi bruge en Engineering Day til?
Diskussionerne om, hvordan vi kan styrke den teknologiske dannelse blandt danske elever står højt på dagsorden både hos de danske politikere og ude omkring på skolerne. Hvordan kan vi fastholde den umiddelbare fascination for naturvidenskab og teknologi, som vi oplever hos rigtig mange elever i indskolingen, men som desværre for mange elevers vedkommende langsomt forsvinder i takt med, at de bliver ældre?
Det spørgsmål rumsterer i hovederne på både politikere, embedsfolk og lærere. For nylig blev jeg gjort opmærksom på et nyt initiativ, Engineering Day, der netop har til hensigt at styrke elevers teknologiske dannelse og vise dem, hvordan de selv kan arbejde med naturfag og teknologi.
Initiativet hedder ’Engineering Day’ og er et tilbud til alle naturfagslærere, der gerne vil arbejde mere hands on og vise, hvordan naturvidenskab kan bruges til løsning af konkrete udfordringer. Helt konkret går initiativet ud på, at lærere og klasser arbejder med en engineering-opgave i et tre timers undervisningsforløb i uge 45. Lærervejledning og opgaver er formuleret på forhånd, og lærere kan allerede nu hente opgaverne elektronisk og planlægge deres engineering-undervisning.
Men hvad skal vi som lærere egentlig bruge en Engineering Day til?
I min optik kan det bruges til flere ting:
For det første er det en anledning til, at den nysgerrige lærere kan prøve kræfter med engineering som undervisningsmetode. I Danmark er engineering et forholdsvist nyt didaktiks begreb, der lidt simplificeret sagt dækker over, at læreren lader elever arbejde med at finde praktiske løsninger på praktiske problemstillinger. Mit indtryk er, at mange lærere har hørt om engineering i undervisningen, men tøver med selv at kaste sig ud i en ny og ukendt undervisningsform. Engineering Day giver dem mulighed for at afprøve undervisningsformen uden at skulle forpligte sig på et længere engineering-forløb.
For det andet tilbyder Engineering Day gennemarbejdede lærervejledning og engineering-opgaver, der betyder, at jeg som lærer ikke skal planlægge et forløb helt fra grunden. Det er krævende at skulle finde på egne eksperimenter, og ofte ender det med, at vi henter de gamle forsøg op fra skuffen for at spare tid. På Engineering Day er der nyudviklede opgaver lige til at håndplukke – og det frigiver tid til, at vi som lærere kan koncentrere os om det næste og vigtige tredje punkt:
At give eleverne en bedre forståelse af grundlæggende naturfaglige begreber og sammenhænge. På Engineering Day kan eleverne se naturvidenskaben på arbejde: Hvordan bruger vi den i praksis? Hvilke naturfaglige teorier ligger bag de gode praktiske løsninger? Det er vores opgave som lærere at sikre, at eleverne lærer noget generelt om naturfag, mens de arbejder med løsning af en konkret engineering-opgave. Sammenkobling af praksis og teori er en krævende disciplin og forudsætter, at der er tid til forberedelse. Derfor kan det være fint med et undervisningsforløb som Engineering Day, hvor opgaver, forslag til materialer og tilknytning til fællesfaglige fokusområder er gennemtænkt på forhånd.
Det bliver spændende at se, hvor mange lærere, der kaster sig ud i Engineering Day og høre deres erfaringer efterfølgende. Engineering-opgaverne kan hentes på Engineer the futures site https://engineerthefuture.dk/engineering-day
Er der nogen, der allerede nu har kastet et blik på opgaverne, er de velkomne til at kommentere nedenfor. Måske er der gode tanker eller ideer, der er værd at dele med andre, der kunne tænke sig at prøve kræfter med engineering.
