Søren Peter Dalby Andersen
Blog
Innovation kan implementeres via kurser eller praksislæring....
Innovation og entreprenørskab er blevet et tværgående tema i en danske skole. Eleverne skal udvikle innovative og entreprenante kompetencer, så de kan anvende deres personlige, faglige og sociale ressourcer. Men hvordan går det med at implementere innovation og entreprenørskab i undervisningen?
I februar besøgte jeg Lykke Mejdal Jensen fra Bagsværd Kostskole og Gymnasium. Min intention var at tage temperaturen på, hvordan hun inddrager innovation i den daglige undervisning samt arbejder på at skaber en innovativ undervisningskultur.
Jeg indledte samtalen med at spørge:
Hvordan arbejder I med at skabe en innovativ kultur på skolen?
For det første kræver det, at man som lærer får mulighed for at gennemføre et kursus i innovation. På kurset vil det stå klart, at innovation ikke kun er for de naturvidenskabelige lærere og ikke kun handler om at opfinde en eller anden dims. Det vil også stå klart, hvor gode redskaber der ligger og venter på at blive brugt i alle fag, hvis man tager godt fat i innovationsprocesserne
Hvordan overførte I erfaringerne fra kurset til den daglige undervisning?
Start småt og få gode erfaringer, som kan bygges videre på - evt. med en emneuge for en enkelt årgang. Vi startede helt simpelt med et forløb, hvor eleverne selv udtænkte, hvad der skal være på en planet, for at det bliver et sted, hvor alle har det godt.
Hvordan kan ledelsen understøtte udviklingen?
Ledelsen støtter udviklingen ved at sætte penge af til interne kurser, som lægger direkte op til et planlagt undervisningsforløb. I mit tilfælde afviklede vi et internt kursus for lærerteamet, som kort tid efter skulle planlægge den ovenfor omtalte innovationsemneuge. Her var det også altafgørende, at vi havde adgang til en stor materialesamling af bl.a. affaldsemballage, karton, papmache, træstave, vatkugler, ståltråd, gaffatape og alt mulig andet bygge- og konstruktionsmateriale.
Har du andre eksempler på, hvordan jeres skole arbejder med innovative processer?
I 9. klasse er det obligatorisk med en projektuge, som kan vinkles til en innovationsemneuge. Kontakt evt. forældrene og spørg, om de på deres arbejde har brug for hjælp til at løse særlige problemer, eller lad elevernes overordnede emne være: Hvordan gør du dit lokalområde mere attraktivt for unge mennesker?
Overordnet set er det vigtigt, at man selv tør give slip på den daglige kontrol og tro på, at man sammen med eleverne godt kan. Innovationsprocesserne har en meget positiv måde at se tingene på. De lægger op til, at ting kan lade sig gøre og, hvem vil ikke gerne opleve, at ting lykkes? Derfor gælder det om at komme i gang med at implementere innovationsprocesser i undervisningen. Byg den ind i den daglige undervisning, så konceptet ikke er særlig og fremartet, når den skal bruges i forbindelse med større innovationsforløb.
Lykke Mejdal Jensen gør et stort didaktisk udviklingsarbejde og jeg vil sige tak for, at hun vil dele sine erfaringer. Personligt mener jeg, at Lykke har ret i, at vi skal blive bedre til at implementere de innovative processer i den daglige undervisning. Ofte laves der store flotte innovative projekter, hvor det er min erfaring, at elever har svært ved forstå, bruge og anvende den innovative proces og redskaber. Det giver derfor god mening at forberede eleverne ved at inddrage innovations tankerne i de enkelte fag. På den måde bliver eleverne ”trygge” ved tanker bag, begreberne og de arbejdsopgaver som anvendes i en innovationsproces. Her ses et eksempel på, hvordan man kan inddrage begrebet persona i den daglige geografi undervisning – følg link: PERSONA
Der er min opfattelse, at innovations- og entreprenørskabsdidaktik gennemgår en forrygende udvikling, hvor mange organisationer og ildsjæle trækker i den samme retning.
Implentering af innovation via praksislæring.
En af de ildsjæle er Per Krull, der i 2013 skrev en ph.d. omhandlede design og iværksætteri i samarbejde med Kaospiloterne. Per indgår i et tværfagligt team på Experimentarium om Spiral-projektet (projektet er støttet af Egmont Fonden), der omfatter 800 børn og 80 lærere, og er et udviklingsprojekt over fem år. Projektet har til formål gennem mellemtrinnets lærerteams at udvikle ny didaktik, læringsmiljøer, kultur, kompetencer og samværsformer, der imødekommer børn i læringsvanskeligheder.
Jeg mødtes med Per Krull og stillede ham to spørgsmål:
Hvordan inddrager I innovation og entreprenørskab i ”spiral projektet”?
I et tæt samarbejde med skoleledere, lærere og elever tilrettelægges et helt års forløb, hvor foretagsomhed vil indgå (Kirketerp, 2010). Foretagsomhed er kompetencen til at gennemføre forandrende handlinger, som har positiv værdi for dig selv og for andre. Foretagsomhedsdidaktik handler om at skabe en undervisningsmæssig bevidsthed om, hvordan faglig viden og færdigheder kan omsættes til personlige kompetencer som eksempel foretagsomhed, handlekraft og selvstændighed. Vi ønsker at træne børnene i deres forventning om egen kompetence til at gennemføre en bestemt adfærd (handlingstillid/ Self-efficacy/Albert Bandura).
Gennem tiltag i og uden for klasserummet ønsker vi, at eleverne skal opleve det succesfuldt at handle. Vi kommer bl.a. til at arbejde med succesoplevelser, selvindsigt og refleksion, mod til at fejle, ændring af vaner, rollemodeller og anerkendelse for handling.
Hvilke perspektiver ser du i, at folkeskolen skal implementere innovation og entreprenørskab?
Vi ønsker os virksomme børn og forsøger i projektet at skabe rammer og fællesskaber, der giver børnene mulighed for at tage ansvar, initiativ og få lyst til at handle.
Alle børn i den enkelte skoleklasse skal tilegne sig tilstrækkelige faglige færdigheder. Med træningen i iværksætteri håber vi at kunne gøre børnene mere nysgerrige, reflekterende, sociale og handlekraftige, så de kan fungere i klassen og sidenhen i et globalt samfund, der kræver evner til selv at tage initiativ og skabe nyt.
Det helt geniale ved innovation og entreprenørskab i folkeskolen er, at børn af alle typer og med meget forskellige forudsætninger kan træne deres foretagsomhed. Det foregår gennem engagement, handling, afprøvning og læring.
Tak til Per Krull og personligt ser jeg frem til følge ”Spiral-projektet” samt folkeskolens udvikling og implementering af didaktikken bag innovation og entreprenørskab.
Nedenstående finder du inspiration eller viden til arbejdet med innovation eller entreprenørskab.
- KlimaZirkus arbejder målrettet på at co-create med folkeskoler og virksomheder. I seneste projekt har elever fra Dansborgskolen i Hvidovre og Antvorskov Skolen i Slagelse kreeret dronebaner til Universe på Als. Læs mere om klimazirkus her: KlimaZirkus
- Artiklen ”nye læringsformer skaber innovative elever” - ny-laeringsform-skaber-innovative-elever
- Fonden for Entreprenørskab har udviklet en taksonomi, hvor de samler viden om entreprenørskabsundervisning og samtidig giver et bud på en generel forståelsesramme for progression og læringsmål igennem et mangfoldigt og mangefacetteret uddannelsessystem. Læs mere her: TAKSONOMI
- Find inspiration til, hvordan du, i udskolingen, kan understøtte innovation og entreprenørskab, som led i f.eks. tværfagligt samarbejde, projektforløb, understøttende undervisning eller måske som brudstykker i den daglige undervisning. http://www.emu.dk/modul/innovation-i-praksis
