Digitale kompetencer - den nye stjerne på begrebshimlen. Her kommer 10 ord, du skal kende!

Indtil vi får vished om det, er tiden moden til en udredning af nogle af de mange begreber og teknologier, der udgør de digitale kompetencer. Kender du f.eks. forskellen på at kode og programmere? Eller ved du, hvad engineering er? Lad os kigge nærmere på det!

1. Fablab / Makerspaces

Kan sammenlignes med et gammeldags værksted, blot med en række nye digitale teknologier til stede, såsom laserskærer, 3D printer el. lign. Der er oftest en medlemsskare, der er med til at vedligeholde stedet og som bruger hinanden til videndeling.

2. STEM-fag

STEM står for Science, Technology, Engineering og Mathematics. Derved er der tale om de traditionelle naturvidenskabelige fag, men der er en bevægelse imod en integration af STEM-emner i de humanistiske fag også. Regeringen har desuden stort fokus på styrkelse af STEM-fagene. Læs mere her.

3. 21. Århundredes Kompetencer

Oprindeligt et begreb fra USA, men er af CFU oversat til dansk. Der er tale om seks kompetencer, som man mener, er centrale i det 21. Århundrede. De seks kompetencer er: Kollaboration, IT & Læring, Videnskonstruktion, Problemløsning og Innovation, Selvevaluering og Kompetent Kommunikation. Læs mere her.

4. Engineering

Er ingeniørernes arbejdsmetode og i skolesammenhæng er der derfor tale om en metode, hvor eleverne kommer med praktiske løsninger på virkelige problemer. Dette samtidigt med, at de lærer om naturfag og teknologi. Læs mere her.

5. Computational Thinking

Er en metode til problemløsning, så en computer kan løse det. CT består af fire elementer: Nedbrydning, Mønstergenkendelse, Abstraktion og Algoritmer. Derved er det en metode til at problemløse på komplicerede problemer, hvor man bryder det ned i dele og leder efter mønstre, så man kan lave en algoritme. Læs mere her.

6. Programmering

Hele processen fra idé til digital produktion. Modsat kodning, der kun handler om at skrive koden, handler programmeringen også om at få en ide til, hvad der skal kodes, hvordan det skal designes og produceres. Derved indeholder programmering en del innovations- og designtænkning.

7. Kodning

Kodning er kodning. Altså, at man skriver en kode i et sprog, som en computer kan forstå. Man giver altså computeren små kommandoer, som den kan udføre. Alle programmer på en computer eller andre digitale devices har en kode i sig. Eksempler på kodesprog er Python eller HTML. ‘Børneudgaven’ af traditionelle kodesprog er blokprogrammering, der består af på forhånd kodede blokke, som man sætter sammen og derved skaber et digitalt produkt uden egentligt at kode. Blokprogrammering giver på den måde en forståelse for computerens logik.

8. Virtual Reality / Augmented Reality

De nye virkeligheder, som de også kaldes. Virtual Reality (VR) er en 100% computer-simuleret virkelighed, hvilket vil sige, at man gennem et par VR-briller oplever en anden virkelighed end den, hvor man fysisk befinder sig. VR bruges i stigende grad i undervisningssammenhænge - specielt ved læringssituationer, der ellers er svære at simulere virkeligt. Det kunne f.eks. være træning af flystyrt for piloter eller brandøvelser på en boreplatform.

Augmented Reality (AR) er en form for udvidet virkelighed, der kombinerer data fra virkeligheden med virtuelle data. Derved får man et simuleret ‘lag’ ovenpå den fysiske virkelighed. Eksempler er f.eks. Pokémon GO eller IKEAs app, hvor man kan placere sin mulige nye sofa i stuen til en benhård vurdering.

9. 3D print

En metode at producere på, hvor objektet bygges op fra bunden, ved at der bliver lagt lag oven på lag. Er man fræk, kan man sammenligne en 3D printer med en avanceret limpistol - det smarte er, at den er noget mere præcis og man derved kan producere objekter, der er 1:1 med den digitale tegning, man har lavet på computeren. Man kan printe i alt fra plastik og keramik ler til beton. Derved spås 3D print en glohed fremtid i f.eks. medicinalindustrien, hvor man pt. eksperimenterer med at printe eksempelvis væv, der kan bruges ved brandsår eller cancer-operationer, hvor store mængder væv fjernes. Læs mere her.

10. Laserskæring

Er en anden produktionsmetode, der modsat 3D print, er i 2D. Den mest gængse type laserskærer (hvertfald til undervisning) fungerer ved at en laserstråle fokuseres i et punkt, der bliver så varmt, at det kan skære gennem træ, akryl, pap mv. Laserskæreren er, som 3D printere, så præcist, at man laver 1:1 modeller af sin digitale tegning. En fordel ved at bruge laserskærer er, at den er hurtigere end 3D printeren.

Laserskæreren bruges især inden for designfaget ift. at bygge hurtige prototypemodeller, men bruges også i industrien, hvor man skærer i metaller mv.

Det var de 10 ord, som du skal kende, hvis du vil kloge dig på digitale kompetencer. Listen er længere, men det må blive i et andet indlæg.

Indtil da, kan du også læse mere om digitale kompetencer under programmet Creating Maker Mindsets, som jeg er programleder på. Her kan du bl.a. læse mere om de læringsfestivaler, vi afvikler rundt om i landet. Festivalerne er en pendant til den megen snak om digitale kompetencer - vi vil hellere træne dem!

God himmeldagsferie!