At lære tysk gennem kodning

Skrevet af Sofie Rasmussen

Semiotikforståelse i kodning

Sølvi Domsten er tysk-, sløjd-, billedkunstlærer og bibliotekar. Og så er hun god til at lege med nye teknologier, og få dem ind i hendes undervisning, til at understøtte den læring hun allerede rammesætter. Selv i tysk, et fag, som ellers ikke ofte forbindes med læringsteknologier, formår Sølvi at bringe teknologierne i spil. Det giver rigtig god mening, fordi byggeklodser i blokprogrammeringssproget ligner de grammatiske byggeklodser i sprogforståelse. Også når det kommer til at differentiere undervisningen, er det ifølge Sølvi meningsfuldt at bruge kodning til at forstå semiotikken:

”Måske er der nogen, der er helt vildt gode, fordi de koder i deres fritid, og så kan de opbygge alt muligt vildt, men de skal alligevel forstå, at hvis de vil have deres figur til at gøre noget, så skal de bruge en bestemt type knap, og det er jo ligesom et verbum. Og hvis de vil have flere figurer til at gøre noget, så skal de huske at fortælle computeren det, og det er ligesom flertalsendelser. Og selvom de måske ikke synes, at Tysk er det mest spændende, så husker det alligevel, når de sidder og koder det.”

Både tysk og programmeringssproget Scratch er opbygget af betydningsbærende elementer (ordklasser og programmeringsblokke), og det er Sølvis håb, at forståelsen for at konstruere en kode kan bringe større forståelse for konstruktionen af en sætning. Det er klart, at Sølvi brænder for semiotik, og for at få hendes elever til at lære på flere forskellige måder. Det at bringe lærings-teknologier ind i undervisningen giver mulighed for en stilladsering og at gå i dybden, og det skaber nogle nye tankemønstre og fremmer en nysgerrighed blandt eleverne. 

”Æstetik lægger sig flere steder i hjernen”

Derudover handler det for Sølvi også meget om formidling og æstetik: 

”Der er æstetik og kommunikation i alt, det skal jo henvende sig til en målgruppe, som skal se produktet. Og æstetik lægger sig flere steder i hjernen, fordi det sætter tingene i kontekst, og det lærer eleverne af.”  

For Sølvi er det nemlig vigtigt, at eleverne lærer at forestille sig tingene og siden prøve at konstruere 

dem. Sølvi selv konstruerer i forbindelse med undervisningen tegninger, skulpturer eller ting, der kommunikerer et eller andet. Og når hun printer på 3D-printeren, kan der stå en hel flok måbende børn, som bliver bjergtaget af, at der er noget, der er i gang med at tage form. Sølvi er også fortaler for, at placere A (for ’Art’) i STEM, fordi hun oplever, at elevernes læringsprocesser gennem æstetik er vigtige for deres forståelse af naturfagene.

Ikke være bange for at fejle

Sølvi har nysgerrighed i fingrene, og hun er vokset op med at skulle skille tingene ad, og se hvordan de fungerer. Hendes råd til andre lærere, der vil have STEM-fagligheder ind i deres undervisning, er da også, man skal ud og prøve, eksperimentere og ikke være bange for at fejle. 

”Med mindre der er rigtig meget strøm i, er der ikke nogen, der dør af det. Og man skal huske at lære af sine fejl, og så komme op igen og finde ud af, hvordan det så lykkes.”

Det samme gælder eleverne, der skal lære at lære af deres fejl. Det er vigtigt at turde prøve og fejle.  Sølvi er nysgerrig på teknologierne, og så har hun kastet sine idéer ud blandt andre interesserede, kollegaer og netværk. Det hjælper hende at have allierede, når man skal udforske og udvikle undervisning med læringsteknologier. Og så giver det hende en alsidighed i undervisningen, så fagene og læringen bliver mere legende.