Om dannelse med mere

Blog

Det handler om at være kreativ, for fanden! - Blachman skaber ravage i skoleverden

Kritikken af Thomas Blachmans kreativitetsfag i skolen er helt ude i skoven og viser et forældet skolesyn, hvor skolen er særområde uden for ‘samfundet’

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Thomas Blachman fik skabt røre om skolen med de to udsendelser på DR: Blachman på skoleskemaet. Programmerne satte fokus på kreativitet og dens vilkår i skolen. Eleverne er ikke kreative, lød Blachmans diagnose. Og han havde selv løsningen på, hvordan eleverne så kunne blive mere kreative til glæde for både dem selv og på længere sigt samfundet. Kreative mennesker får mere selvtillid og skaber mere værdi, er Blachmans pointe, og det er formentlig helt rigtigt.

Om dannelse med mere

Jeg er idehistoriker og ansat på Center for Skole og Læring på Professionshøjskolen Absalon. Mine faglige interesser spænder vidt og omfatter blandt andet 'dannelse i det aktuelle samfund', skoleudvikling, forholdet mellem skole og samfund, professionelle læringsfællesskaber, netværkslæring samt digitale og sociale medier til undervisning og udvikling. Jeg er medstifter af foreningen SUMU - Sekretariatet til Udvikling af Modig Undervisning, som har til formål at støtte initiativer, der forholder sig udfordrende til gængse rammer for undervisning og didaktiske designs. Jeg debatterer aktivt skoleforhold på Twitter, hvor du finder mig under navnet @oveucsj

Men det faldt ikke i god jord hos en række fremtrædende eksperter på skoleområdet. Der var massiv kritik fra undervisningsministeren Merete Riisager, som på TV2-bloggen slog fast, at danske skolebørn ikke har brug for mere X-faktor. Samstemmende kritik lød fra blandt andre lektor på UC Syd Jens Jakob Ellebæk (her) og Kasper Fogh fra Tænketanken CEVEA (her).

Men den der klarest formulerede, hvori Blachmans og DRs forbrydelse bestod, er Alexander von Oettingen, der ligefrem konkluderede, at Blachmans tv-program er et pædagogisk overgreb. Overgrebet består ifølge von Oettingen og de øvrige nævnte kritikere i, at der kommer nogen udefra, der forholder sig kritisk til det, der sker inde i skolen. Og de ‘nogen’ tillader sig oven i købet at komme med nogle løsninger, der ikke er sanktionerede af lærere - det er typisk skrivebordsløsninger, det er amatører, der ikke burde forholde sig - endsige trænge ind i det det allerhelligste, der skal forblive uberørt af uindviet menneske(h)ånd.

Man kan sagtens kritisere hele tilgangen til kreativitet. Men det at sætte fokus på, at der gerne må komme mere kreativitet ind i skolen er helt rigtigt, og alene derfor er kritikken helt forfejlet. Kritikken har helt set bort fra pointen med udsendelserne, nemlig at diskutere betingelserne for kreativitet i den skole, vi har udviklet. Skolen er i alt for høj grad styret af en konkurrencementalitet, hvor der er fokus på karakterer, målinger, test og på, hvordan 'landets skoler' klarer sig i fohrold til andre landes skoler.

Denne ensidige fokusering, som de fleste partier i Folketinget har støttet og fortsat arbejder for, skader et bredere syn på læring.

Så i forhold til pointen at sætte kreativitet på skolens dagsorden rammer kritikken helt ved siden af, hvilket skolelederen Gerhard Grubb Waaentzden fra den Frydenhøjskolen i Hvidovre og læreren Morten Bo Larsen, der begge var en del af projektet også har gjort opmærksom på: "Debatten om kreativitet i folkeskolen var eksperimentet værd."

Det har åbenbart krævet nogen udefra, for at sætte kreativitet på dagsorden - og hvorfor det tilsyneladende pisser undervisningsministeren, forskere og tænketanke af, må jeg forsøge at besvare i et andet indlæg.