De digitalt indvævede

“We need to understand ourselves today in the midst of technology and neither scientific nor technical knowledge can help us. Insofar as our society is technological at its base, philosophy of technology is its theoretical self-awareness. Philosophy of technology teaches us to reflect on what we take for granted most of all, that is, the rationality of modernity. The importance of this perspective cannot be over-estimated.” (Andrew Feenberg, 2006)

At være menneske

I Jørgen Leths kortfilm Det perfekte menneske fra 1968 ser man med et antropologisk blik på, hvad der karakteriserer et menneske. Det bliver vist, at et menneske er en størrelse, der gør noget med noget. Det kan være at tage tøj på eller spise laks ved et veldækket bord. Et menneske bliver lidt forenklet sagt defineret som "krop" + "handling" + "genstand". Og hermed følger også tænkning, for som manden spillet af Claus Nissen siger: “Også i dag oplevede jeg noget, som jeg håber at forstå om nogle dage” (Leth 1968). En lignende opfattelse af menneske bekræftes ifølge Søs Bayer og Bjarne Jacobsen inden for psykologi og filosofi: “Mennesket gør noget! Og når mennesket gør noget så følger tænkningen med” (2020 s.7).

Denne forestilling om, hvad det vil sige at være et menneske, kan også ses som begrundelsen for det nye fag Teknologiforståelse. Argumentet her er, at behovet for teknologiforståelse blandt andet er opstået, fordi det sidste led i definitionen af et menneske (“genstand”) har ændret sig så radikalt, at vi som mennesker risikerer at miste kontrollen over de teknologiske genstande og tjenester, vi omgiver os, og som vi er sammenvævede med. Når teknologi har stor indflydelse på vore liv, og vi ikke selv kan gennemskue dem og deres påvirkning af os, så mister vi også kontrollen. Vi bliver styret af teknologi i stedet for at anvende den til vores egne formål - man kan måske her tale om en risiko for ny form for ‘tingsliggørelse’. (Bayer & Jacobsen 2020) 

Myndighed

Fagligheden ‘teknologiforståelse’ skal sikre, at vi som mennesker kan komme på niveau med den udviklingen af de genstande, værktøjer eller artefakter mere generelt, som vi er omgivet af, og som vi gør noget med - eller som gør noget ved os. De digitale teknologier unddrager sig den umiddelbare menneskelige forståelse, og vi lærer ikke at beherske dem efter vores egne mål og ønsker ved den blotte omgang med og brug af dem. Derfor skal der et særlig fag eller faglighed til, der kan kompensere for denne mangel på indsigt, så mennesker kan blive ved med at være subjekter for deres eget liv. Genstande og andre teknologier skal tjene menneskers formål - ikke omvendt. Dette er selve ideen bag undervisning siden oplysningstiden: at gøre viden og indsigt til midler til menneskenes beherskelse af egen tilværelse. Det kaldes også med den tyske oplysningsfilosof Immanuel Kant for myndighed (Kant 1987).

Udviklingen af digitale artefakter har gjort det nødvendigt med en særlig undervisningsindsats, hvor børn og unge lærer at forstå de digitale teknologiers måder at fungere på og de konsekvenser, teknologierne har for menneskers måder at være til på. De digitale teknologier har trængt sig ind i snart sagt alle livsområder, hvorfor det skønnes nødvendigt med kendskab til de særlige logikker, der gør sig gældende for disse teknologier. Som det står om selve formålet for faget, så er “digitale teknologier og digitale artefakter i stigende omfang er katalysatorer for forandringer” i samfundet” (Børne- og undervisningsministeriet 2019). 

Omvæltningerne i vores samfund er fundamentale. Der er ikke kun tale om en kvantitativ udvikling, men om en kvalitativ ændring af grundlæggende logikker for den måde, samfundet fungerer på. Man taler her om den anden maskinelle revolution (Brynjolfsson & McAfee 2014) og den fjerde industrielle revolution (Schwab 2017) for at markere, at der er tale om kvalitative forandringer, “som grundlæggende vil ændre den måde, vi lever, arbejder og forholder os til hinanden på”, som Schwab udtrykker det (2017 s.11). Der er tale om ændringer, som har konsekvenser for alle dele af samfundet og den enkeltes hverdag. Vi er alle vævet ind i og sammen med digitale artefakter og tjenester. Vi er “filtret ind” ind teknologierne, og det handler så om at blive filtret ud, hvilket en grundlæggende for ny teknologi skal bidrage til (Fibiger 2020).

Det er det, fagligheden i teknologiforståelse skal bidrage til. For mennesker handler og forstår med de genstande, de omgiver sig med og benytter sig af, og det kræver også, at mennesker har en ide om, hvad det betyder at handle og forstår med og gennem genstande - og det kræver forestillingsevne at forholde sig til, hvad det er, vi som mennesker i fællesskab gerne vil bruge det til; hvilke samfund vi ønsker os til alles fælles bedste.

Derfor peger peger Andrew Feenberg i det indledende citat også på, at det kræver en bred og måske mere grundlæggende filosofisk tilgang, end den nuværende fagbeskrivelse lægger op til - det kræver i hvert fald, at der er fokus på, hvad det betyder for os at være menneske i dag.

Litteratur

Bayer, S, & Jacobsen, B. (2020). Menneske i Verden: Teorier om hvad mennesker er og kan. Frederiksberg C. Samfundslitteratur.

Brynjolfsson, E. & McAfee, A. (2014) The Second Machine Age: Work, Progress, and Prosperity in a Time of Brilliant Technologies. New York. W.W. Norton & Company, Inc.

Børne- og undervisningsministeriet (2019). Teknologiforståelse. Formål. Lokaliseret 23.december på: https://emu.dk/grundskole/teknologiforstaaelse/formaal?b=t5-t34

Feenberg, A. (2006). What is Philosophy of Technology? I Dakers, J.R. (red.) Defining Technological Literacy. Towards an Epistemological Framework. New York, Palgrave Macmillan

Fibiger, J. (2020). Teknologiforståelser. Filtret ind og ud af teknologiens verden. Frederiksberg C. Samfundslitteratur.

Schwab, K. (2017). Den fjerde industrielle revolution. København. Gyldendal.