Karaktermord

Kritikken

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers vil af med den nuværende karakterskala med 7 trin. Han mener, at der mangler en belønning for den ekstraordinære præstation, at der er for store spring mellem karaktererne i midten - desuden bliver skalaen kritiseret for at være årsag til det, der er blevet kaldt for ‘karakterinflationen’.

Analysen

Men hvordan ved Ahlers noget om sammenhæng mellem en given skala og karakterinflation? Det er vel brugerne (lærere og undervisere) af skalaen, der har 'skruet op for' karaktererne, eller hvad...? Og det har de så ikke gjort i gymnasieskolen, hvor samme karakterskala gælder, hvilket jo klart nok svækker argumentet om, at en mulig karakterinflation skyldes skalaen.

Hvorfor tror Ahlers ikke, at karaktererne afspejler forholdet mellem de opstillede mål for undervisningen og elevers/studerende opnåede færdigheder? Skalaen er jo absolut i den forstand, at man starter med 12 og trækker fra, når der 'fejles', så karakteren bliver, hvis rigtig brugt, udtryk for forholdet mellem mål og præstation. Hvis det er tilfældet er det jo målbeskrivelserne, man skal kigge på, for så er det jo ikke inflation, men udtryk for en reel forbedring af elevers/studerendes præstationer.

Problemet

Jeg er enig i, at karakterskalaens trin er defineret på en måde, som udelukkende bedømmer og belønner elevernes og de studerendes evne til at sige det, de forventes at have forstået i undervisningen. Eller med andre ord er karaktererne primært defineret ved evnen til reproduktion og ikke så meget til at bedømme det kreative og den selvstændige videnstilegnelse og vidensformidling. Det har været et formål med den førte uddannelsespolitik i mange år, hvor den mere frie, udfordrende og eksperimenterende tilgang til undervisning og læring har været kritiseret for manglende fagfaglighed og mere eller mindre snævre målsætninger med undervisningen.

Derfor er det rigtig godt, at Ahlers gerne vil have, at der også fokuserer på den kreative og selvstændige dimension. Men at det kun skal være en kransekage i toppen, som det var med 13-tallet, forekommer underligt. Det har jo snarere noget med hele tænkningen om formålet med undervisningen at gøre. Det forekommer underligt, at hvis der er noget galt med undervisningens orientering i forhold til selvstændighed, at man så kigger på en skala og tror, at det er her vi finder kilden til det fremanalyserede problem. Det er snarere definitionerne af de enkelte trin, der her er problemet og så - og helt afgørende - hvilke typer af undervisningsdeltagelse og videns- og færdighedstilegnelse, man vil fremme og dermed bedømme præstationer på baggrund af.

Undervisningens mål

Det forekommer at være en underlig udmelding fra Ahlers og tyder på en meget ringe analyse, at det netop bliver karakterskalaen, der udsættes for kritik - og måske er det på tide at kigger mere på, hvad det er for nogle formål vi har sat op for undervisningen i grundskolen, på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Og i den forbindelse kan man passende også kigge på, hvordan man kan støtte de mål gennem en hensigtsmæssig bedømmelsespraksis.

Som det er lagt op fra Ahlers side er det en underlig skinmanøvre, der overhovedet ikke tager fat i det, som angives at være problemet. Men der skal godt nok sluges nogle store kameler, hvis man skal til at se på den uddannelsespolitik, der har været ført og begynde at give indrømmelser til en anden uddannelsespolitisk tænkning, hvor kreativitet og selvstændighed er vigtige pædagogiske værdier.