Hvad er faglighed i skolen?

Faglighed knyttet til et fag

Faglighed kan beskrives på mange forskellige måder. Hvis man går til en ordbogsdefinition som eksempelvis Ordnet.dk, så finder man følgende definition:

“1. viden, forudsætninger og kompetencer som man besidder inden for et bestemt fag, fagområde, håndværk eller erhverv.

2. fagligt eller videnskabeligt område eller felt” (Ordnet.dk)

Her er faglighed defineret ud fra dets rod ‘fag’, og faglighed handler derfor om beherskelse/bemestring af det givne fag eller fagområde - i skolen et givet fag eller felt inden for et fag.

Faglighed for en skole vil her pege på et særligt fokus på de enkelte fag, der er reguleret af de fælles fastsatte (fag)mål. Denne forståelse af faglighed er der også hjelm for i Folkeskolens formålsparagraf, hvoraf det fremgår: “Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse...”

Skolen tænkes her at bestå af en kombination af fag, der består af kundskaber og færdigheder, der kan anvendes til videre uddannelse. Ofte tænkes fag her også som noget, der er naturgiven, da det er en afspejling af verden i en eller anden forstand.

Faglighed som problemløsning og livsduelighed

Det hedder dog videre i samme stykke, at skolen også skal give eleverne “lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.” Dette bryder i det mindste delvist med en snæver forståelse af faglighed som bestående af fagets elementer, og det lægger dermed op til en bredere forståelse af faglighed, hvor det er eleven og elevens læringslyst, der er vigtig.

Med markeringen af, at der ikke kun er fokus på faget, og at skolen ikke kun skal sørge for, at eleven bliver bærer af fag og på den måde erhverver sig en faglighed, peges der på elevens egen værdi. At eleven er andet og mere end bærer af kundskaber og færdigheder. Og her peger formålsparagraffen også på, at skolen skal “skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst”, der også i højere grad end fag peger på elevens nutidige og fremtidige liv som et helt menneske.

I stykke 3 hedder det: “Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”

Spørgsmålet er så, om disse dele, der peger på eleven selv er en del af skolens faglighed eller om det er noget, der står ved siden af fagligheden.

Man kan forstå faglighed som noget, der snarere er bundet til sammenhængen mellem fag og det hele menneske, som formålsparagraffen peger på. Det er her, nogle vælger at tale om ‘dannelse’ for at lægge vægt på, at eleverne skal dannes til ‘hele mennesker’. Og der er andre, der peger på kompetent handlen og problemløsning som det, der er den overordnede helhed i et sådan helhedsorienteret faglighedsbegreb. Tværfaglighed og problembaseret pædagogik er her et eksempel.

Grundtvigs begreb om ‘livsoplysning’ bliver også anvendt om et bredere begreb om ‘faglighed’. Om dette hedder det blandt andet om Grundtvig-Koldsk-Skole : “I den grundtvig-koldske tradition har begrebet livsoplysning været centralt og ideen bag begrebet har været, at skolen først og sidst skal gøre eleverne dannede og duelige til at leve det liv de har fået og vil få. Livsoplysningen bliver skolens faglighed, og skolefagene er i den tankegang redskaber for dannelsen og dueligheden, men niveauet af livsoplysning kan ikke udtrykkes i en karakter. Værdien af den form for faglighed må vise sig i det levede liv.”  (Grundtvig-Koldsk-Skole)

Her bliver fagene og fagenes indhold altså ikke set som det centrale for fagligheden, men bliver set som redskaber til faglighed, hvor helheden som betydningen for den enkelte er det afgørende. Her betyder faglighed livsduelighed i forhold til elevens nuværende og fremtidige liv.

Faglighed som bestemt af værdier og kontekst

En tredje opfattelse af faglighed består i, at faglighed består af en evne til at betragte faglig indsigt som værdibestemt eller som minimum som noget, der ikke er værdineutralt og derfor også altid må ses som et bestemt perspektiv i en bestemt kontekst. Dette er forskeren Morten Ejrnæs blandt andre inde på i 'Faglighed er også værdier', men det er en ide der har lange rødder inden for opfattelsen af viden, og hvad der er betingelser for viden (epistemologi)

Her betyder faglighed evnen til at set den enkelte viden som foreløbig og kontekstbestemt eller værdibestemt - og dermed ikke sikker og universel. “Faglighed er at håndtere uenighed,” kan man sige. Faglighed betyder, at man kan bringe forskellige opfattelser i spil, hvilket betyder et anderledes kendetegn på faglighed end fagets snævre ‘bestemmelse’. “Kendetegnet er evnen til at håndtere uenighed konstruktivt. Det vil sige, at man lytter til andre professionelles synspunkter. Dels de vurderinger, der bygger på faggruppens teori, dels dem, der bygger på forskellige menneskelige værdier.”

Del, helhed, værdibaseret

Her er der kort redegjort for tre forskellige opfattelser af eller perspektiver på faglighed, der alle kan være af værdi for skolen. Og jeg tror, at man kan reflektere over undervisning og faglighed ved at inddrage alle tre.

Men de forskellige overordnede begreber om faglighed er i sig selv ikke neutrale, og de lægger på hver sin måde om til forskellige opfattelser af, hvad det betyder at holde skole. Der er klart både idologiske og læringsteoretiske forståelser i de forskellige faglighedsbegreber, så man kan ikke bare holde dem alle for lige værdifulde. Men man kan have én som primær og inddrage de øvrige på mange forskellige måder.

(Billedet er hentet fra Johnston Press)