Kritiske perspektiver på teknologiforståelse som fag

Billede by pennstatenews is licensed under CC BY-NC-ND 2.0

Selvom der nok eksisterer en generel opfattelse af, at det er ønskværdigt og nødvendigt, at man i skolen arbejder fokuseret med teknologi og digitale teknologier og den måde, de indgår i vores hverdag på, så er der mange forskellige opfattelser af, hvad teknologiforståelse er eller bør være, og hvilke fagligheder der indgår i det (Tamborg, Dreyøe & Fougt 2018). Derfor er det heller ikke så underligt, at der med formuleringen af faget Teknologiforståelse dels har været en forudgående ‘kamp’ om definitionsretten og en efterfølgende diskussion af det, der er blevet resultatet.

Jeg vil her meget kort berøre nogle af de mere overordnede kritikker, der er blevet rejst af faglighederne i Teknologiforståelse.

Det første, der springer i øjnene er, at faget hedder teknologiforståelse, men stort set udelukkende er formuleret ud fra digitale teknologier. Det er således en meget lille del af det, der kan kaldes teknologi, der falder inden for det, der skal forstås med faget. Så det første kritikpunkt går på den manglende begrebslige forankring af et begreb om teknologi - eller digital teknologi.

Teknologibegrebet

En række kritikere af Teknologiforståelse har også hæftet sig ved, at faget har en række implicitte antagelser af, hvad teknologi er for noget, men at disse ikke ekspliciteres. Det er således vanskeligt at finde beskrivelser af, hvad teknologi er. Her savner man (bla. Christensen 2020, Fibiger 2020), en klarere fundering af teknologibegrebet. Fagbeskrivelsen har tilsyneladende ikke er blik for den lange historie med teknologitænkning, og man kan især pege på fraværet af hele den sociokulturelle og empiriske vending, som tilsyneladende ikke afspejles i fagligheden (Achterhuis 2001, Berg Olsen, Selinger & Riis 2009). Teknologiforståelsen i faget  afspejler ikke bredden i det vidensfelt, som forståelse af teknologi udgør. Teknologi i fagbeskrivelsen giver udtryk for et meget snævert begreb for (digital) teknologi - og tilsvarende en snæver forståelse af ‘forståelse’, som snarere bliver en kategori for ‘håndtering’, som Johannes Fibiger har foreslået i sin Teknologiforståelser.

Især bliver forståelsen i faget kritiseret for at springe ud af en særlig naturvidenskabelig teknologiforståelse. “[Vi] hæfter os helt overordnet ved, at teknologiforståelse som selvstændigt fag i udgangspunktet er konciperet som et STEM-fag med vægt på datalogisk tænkning, algoritmer, modellering og programmering, der bærer præg af anvendt datalogi krydret med en praktisk-musisk designtænkning og perspektiveret til samfundsfag via et snævert begreb om digital myndiggørelse” (Illum Hansen, Hofer Skinnebach & Kingo Thruelsen 2019 s 14), hvilket yderligere indsnævres til perspektiver, der er genereret af “ingeniørens blik på verden” (s.19).

I forlængelse af dette lægger hele designtilgangen op til, at teknologi skal forstås funktionelt (Christensen 2020) som elementer i problemløsning. Problemer ser ud på den måde, som de løsningsmuligheder man har, og de bliver prædefineret som digitale. Dette ses også i denne indlednings beskrivelse af elevers arbejde med demente, hvor løsningen på den etiske udfordring kun kan blive en digital dims som et svar på: Er der en app for det? (Douglas, Wojcik & Thompson 2012) Måden at rammesætte problemstillingen definerer et klart udfaldsrum for mulige løsninger. For den, der har en hammer, ser alle problemer ud som søm, som Maslov angiveligt skulle have sagt (Jf. Sorrells 2015). Og for den, der besidder fagligheden teknologiforståelse, ser alle problemer ud som noget, der kan afhjælpes med et digitalt artefakt. Det er i hvert fald en (nærliggende) risiko ved den beskrivelse af fagligheden, der ligger i teknologiforståelse.

Myndighed eller håndteringsevne

Der er også blevet rejst kritik af måden, hvorpå myndighedsbegrebet bliver forstået.  Begrebet forstås ikke i en traditionel oplysningsfilosofisk forstand, men snarere som en måde at forstå digitale konstruktioner på. (Digital) myndighed bliver oversat til at forstå, at design og konstruktion af egne artefakter er vigtige for at forstå de teknologier, som vi er omgivet af (Wagner & Iversen 2020). Denne opfattelse kritiseres blandt andre af Fibiger med flere, som hævder, at myndighedsbegrebet og indholdet i det ikke ser ud til at være indeholdt Teknologiforståelse; der bliver i stedet tale om en evne til teknologihåndtering (Fibiger, Hjort, Lorentzen & Pasgaard 2019; Fibiger 2020).

Endelig skal nævnes, at der også er rejst kritik af, at designtilgangen determinerer den didaktiske tilgang (Christensen 2020). Den stærke betoning af det værkstedsorienterede, fokus på artefakter og konstruktion sammen med designtænkningen bliver rammesættende for den måde, hvorpå der kan undervises i faget. Det er igen den ingeniørfaglige tilgang, hvor den bærende ide er, at forståelse kommer gennem konstruktion. Dette har fået Fibiger til at hævde, at der nok snarere end teknologiforståelse er tale om en faglighed koncentreret om teknologihåndtering.

Afslutning

Jeg har her forsøgt at drage nogle af de kritiske perspektiver på prøvefaget Teknologiforståelse frem, da jeg synes de mangler i talen om teknologiforståelse. Jeg vil argumentere for, at man i skolen arbejder med en langt mere bred og kontekstuelt orienteret forståelse af teknologi. Billedet til denne tekst viser, at det man kalder 'teknologi' altid fungerer sammen med andre elementer, som blander det organiske (menneske) med materielle og digitale elementer. Derfor skal teknologi også forstås i en så kontekstuel og situationel ramme - og det kan man gøre i alle fag, hvis det bliver klart defineret i forhold til fagene.

Henvisninger

Billede by pennstatenews is licensed under CC BY-NC-ND 2.0

Achterhuis, H. (ed.) (2001). American Philosophy of Technology. The Empirical Turn. Indiana University Press, 2001.

Berg Olsen, J.K., Selinger, E. & Riis S. (2009) (ed.). New Wave in Philosophy of Technology. New York. Palgrave MacMillan.

Christensen, O (2020). Teknologi og forståelse - et intrikat mellemværende. Unge Pædagoger, 1.

Douglas, K. H., Wojcik, B. W. & Thompson, J. R. (2012). Is There an App for That? Journal of Special Education Technology, 2.

Fibiger, J. (2020). Teknologiforståelser. Filtret ind og ud af teknologiens verden. Frederiksberg C. Samfundslitteratur.

Fibiger, J. Hjort, M. Lorentzen, R.F. & Pasgaard N.J. (2019). Digital myndiggørelse fra Kant over Dewey til teknologiforståelse. Studier i læreruddannelse og profession, 4.

Illum Hansen, T. ,Hofer Skinnebach, L. & Kingo Thruelsen, D. (2019). Socio-teknologisk fantasi og formåen – et dobbelt didaktisk perspektiv på teknologiforståelse i læreruddannelsen. Studier i læreruddannelse og -profession, 1.

Sorrells, P. (2015). If Your Only Tool Is a Hammer. CommScope. Lokaliseret den 30. december på https://www.commscope.com/blog/2015/if-your-only-tool-is-a-hammer/

Tamborg, A.L., Dreyøe, J. & Fought, S.S. (2018). Digital Literacy - A Qualitative Systematic Review. I LOM nr.19

Wagner, M-L & Iversen, O. S. (2020). Digital myndiggørelse i den danske grundskole. KvaN, 117.