Om dannelse med mere

Om dannelse med mere

Blog

What's in a name?

Jeg argumenterer for, at der kan være gode grunde til at udskifte navnet KLM med et andet, der i højere grad indikerer fagets indhold, som det kommer til udtryk i bekendtgørelsens beskrivelse af kompetencemål og -område. Det handler om at fremme kommende læreres dømmekraft og refleksionsevne ift. de etiske, filosofiske, demokratiske, medborgerskabelige osv. områder, som skolen er en del af og fungerer inden for.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I det offentliggjorte oplæg til ny læreruddannelse er KLM (Kristendomskundskab, Livsoplysning og Medborgerskab) som fag eller som fagbetegnelse forsvundet. Det har fået nogle til at tale om, at den faglighed, der har ligget i KLM er foreslået skåret ud af den kommende læreruddannelse.

Om dannelse med mere

Jeg er idehistoriker og ansat på Center for Skole og Læring på Professionshøjskolen Absalon. Mine faglige interesser spænder vidt og omfatter blandt andet 'dannelse i det aktuelle samfund', skoleudvikling, forholdet mellem skole og samfund, professionelle læringsfællesskaber, netværkslæring samt digitale og sociale medier til undervisning og udvikling. Jeg er medstifter af foreningen SUMU - Sekretariatet til Udvikling af Modig Undervisning, som har til formål at støtte initiativer, der forholder sig udfordrende til gængse rammer for undervisning og didaktiske designs. Jeg debatterer aktivt skoleforhold på Twitter, hvor du finder mig under navnet @oveucsj

Selvom det er rigtigt, at de fagligheder og emneområder, der har ligget i KLM, er blevet reduceret, og at der er tydelige eksempler på en instrumentalisering af det, man kalder dannelse, så er dele af fagligheden og emneområderne for KLM bevaret i det, man foreslår som ‘Skolen som dannelsesinstitution’.

Kompetencemål og -område

Nu er der tale om et oplæg, og der foreligger endnu ikke et oplæg til bekendtgørelse, men når man skal udarbejde en bekendtgørelse for det nye fag, kan man godt tage udgangspunkt i bekendtgørelsen for det nuværende KLM, hvor kompetencemålet beskrives således: "Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund".

Der står videre om, at kompetenceområdet “[a]lmen dannelse (KLM) omhandler fortolkning af folkeskolens formål, udvikling af professionsetik samt håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globaliseret samfund præget af kulturel, værdimæssig og religiøs mangfoldighed.”

Disse markeringer af, hvilke kompetencer, der er gældende for faget forekommer at være altafgørende for kommende lærere, hvis lærergerningen skal have blik for den sammenhæng, som undervisningen indgår i. Og det er et felt som trænger til at blive styrket med en ny læreruddannelse - selvom oplægget til en ny læreruddannelse konsekvent lægger op til en nedprioritering af dette. Man bør i stedet styrke undervisning, der fremmer de kommende læreres refleksionsevne og dømmekraft i de komplekse sammenhænge, som undervisning og skole befinder sig i.

Fra oplysning til livsoplysning

Der er dog opstået en diskussion om, hvad faget så skal hedde. I min optik er der ingen tvivl om, at det nuværende navn, der udpeger kristendom og livsoplysning som rammesættende for faget står i et modsætningsforhold til det, der er formålet (kompetencemålene) og beskrivelsen af kompetenceområdet.

For hvorfor er kristendom eller kristendomskundskab fremhævet som en vigtig faglighedsmarkør, hvis det handler om at forholde sig til ‘etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer’? Og har kristendomskundskab en særstatus, når det drejer sig om professionsetik? Det samme kan siges om livsoplysning, der er en livsfilosofisk strømning i tænkningen, altså en strømning ved siden af så mange andre tankemæssige strømninger. Med betoningen af det livsoplysende reducerer man markant forbindelsen til den oprindelige oplysningsfilosofi (eller oplysningsfilosofier, burde man i virkeligheden skrive). Såvel markeringen af kristendomskundskab som livsoplysning indikerer en indsnævring af den åbenhed ift. globalisering, pluralitet og mangfoldighed, der ligger som mål for undervisningen.

Med fremhævningen af kristendomskundskab og livsoplysning indskrænker man i navnet (KLM) den åndsfrihed, der fremhæves i Folkeskolens formålsparagraf.

Hvad skal barnet (så) hedde?

At undervisningen og underviserne i KLM forholder sig loyalt til bekendtgørelsens mål- og områdebeskrivelser ændrer ikke ved, at navnet for faget virker forvrængende og normativt indskrænkende for ikke at sige: indskrænket! Det vil være bedre, hvis navn og indhold i højere grad hænger sammen. Dette vil også reducere muligheden for, at de studerende får en forvrænget opfattelse af, hvad faget egentlig dækker. - Og det er langt fra ualmindeligt at møde opfattelser fra både lærere og studerende om, at KLM handler om kristendom - ovenikøbet uden kundskab.

Derfor er det rigtig godt, at der i oplægget til ny læreruddannelse gøres et forsøg på at give det faglige indhold et nyt navn, så den åndsfrihed, det skal berede vejen for i lærerarbejdet, kan være mere end et postulat. Man kan så diskutere, om det, der er fællesbetegnelsen for indholdet i faget er dannelse (dannelsesinstution) - eller om faget retteligen burde hedde noget andet. For mig at se, at 'skolen som dannelsesinstitution' trods alt bedre en KLM, da placeringen af skolen som dannelsesinsitution åbner for de idehistoriske, demokratiske, etiske osv. problemstillinger, der også ligger i den nuværende bekendtgørelse.

At se på skolens rolle i perspektiver af og sammenhænge med etiske, politiske, filosofiske, demokratiske og livsanskuelsesmæssige tænkning, og hvordan dette udmønter sig i praksis, er en nødvendighed - og disse sammenhænge bør ikke begrænses af de rammer, der er angivet i de tre bogstaver K, L og M (selvom medborgerskab ikke som K og L forekommer indskrænkende på de faglige elementer i undervisningen og ift. Folkeskolens formålsparagraf).

Powered by Labrador CMS