Hvilken teknologiforståelse har teknologiforståelse?

At forstå teknologi er en god ting

Teknologiforståelse er over os. Det er blevet det nye løsen for at begå sig i en tilværelse, nogle vil kalde digitaliseret. Jeg er en varm fortaler for, at elever skal lære at forstå og deltage i samfundslivet i helt bred forstand, ligesom jeg også tilslutter mig ideen om, at børn, unge og voksne så vidt muligt skal kunne bestemme i deres eget liv, hvilket også omfatter at forstå, hvilke mere eller mindre skjulte faktorer og magter, der påvirker deres livsudfoldelse og selv- og medbestemmelse.

Derfor er det også rigtig godt, at der er fokus på teknologiforståelse, da de teknologier, vi omgiver os med, er komplicerede, og det kræver en vis indsigt at forstå, hvordan de i samspil med mange andre faktorer sætter nogle rammer og betingelser for alles livsudfoldelse.

Jeg vil derfor her undersøge, hvad det egentlig er for en forståelse af teknologi, der kommer til udtryk i forsøgsfaget teknologiforståelse.

Teknologiforståelse som fag

Den overordnede forståelse af teknologi kommer til udtryk i formålsbeskrivelse som ligger på EMUen. (HER)

“Formål

Eleverne skal i faget teknologiforståelse udvikle faglige kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de konstruktivt og kritisk kan deltage i udvikling af digitale artefakter og forstå deres betydning.

Stk. 2. Elevernes mestring af faget fordrer en beherskelse af digitale designprocesser og af digitale teknologiers sprog og principper med henblik på iterativt og i samarbejde at kunne analysere, designe, konstruere, modificere og evaluere digitale artefakter til erkendelse og løsning af komplekse problemer.

Stk. 3. I faget teknologiforståelse opnår eleverne faglige kompetencer til at forstå digitale teknologiers muligheder og digitale artefakters konsekvenser med henblik på at styrke elevernes forudsætninger for at forstå, skabe og agere meningsfuldt i et samfund hvor digitale teknologier og digitale artefakter i stigende omfang er katalysatorer for forandringer.”

Fra teknologi til digitale artefakter

Det første, der springer i øjnene er, at teknologi forstås som ‘digitale teknologier’. Der er således på trods af fagets navn ikke tale om et fag, der vil fokusere på, hvordan det menneskelige liv og naturen interagerer på særlige måder, der også involvere de mere eller mindre komplicerede værktøjer og systemer, som mennesker udvikler til at regulere vekselvirkningen eller stofskiftet mellem menneske og natur, hvilket ellers ville være min første og umiddelbare afkodning af fagets navn: teknologiforståelse.

Men ok, forståelse af digitale teknologier er også et vigtigt område, så lad gå.

Når man begynder at læse går det egentlig meget godt. Man kan måske undre sig over, at det første, der nævnes er kompetencer, færdigheder og viden, der måske ikke i gængs forstand er så forståelsesorienterede. At forstå er en kategori for fordybelse i sammenhænge, der overskrider det umiddelbart fænomenologiske, der vil blive set som et udgangspunkt for en forståelse.

Men den sluger vi også og læser videre, og bliver lidt mere rolig, fordi der står ‘konstruktiv’, ‘kritisk’ og ‘deltagelse’. Så er vi alligevel i trygge rammer, og man tænker noget med dannelse.

Fra forståelse til design

Men så! Så bliver man virkelig overrasket, for det viser sig, at kompetence, viden og færdigheder og det konstruktive og kritiske ikke går på deltagelse i fællesskaber, men deltagelse i udvikling af ‘digitale artefakter og forstå deres betydning.’ Det er et værkstedsfag, hvor man skal lære at lave noget med digitale teknologier, hvilket jo kan være en god ide. Men det er da underligt, at dette didaktiske princip er skrevet helt frem i formålets første stykke.

Næste stykke specificerer yderligere, hvad der er på tale, nemlig en særlig forståelse af konstruktionsprincipper for softwareudvikling og digitale apparater og tjennester: ‘Elevernes mestring af faget fordrer en beherskelse af digitale designprocesser’. Ud over den uheldige grammatiske konstruktion ‘digitale designprocesser’, viser stykket at teknologiforståelse er tænkt som et ingeniørorienteret fag, hvor konstruktion og de processer, der er involveret i dette, er det centrale.

Det vigtige er, at elever tilegner sig kompetencer, færdigheder og viden om konstruktionsprocesser, for at de kan udvikle “digitale artefakter til erkendelse og løsning af komplekse problemer.” Det at kunne gøre noget praktisk og anvendeligt med digitale teknologier er en af fagets kerner.

Videre hedder det i stykke 3, at det er vigtigt, at eleverne udover at konstruere digitale artefakter og skal lære at “agere meningsfuldt i et samfund hvor digitale teknologier og digitale artefakter i stigende omfang er katalysatorer for forandringer.” Så eleverne skal lære at forholde sig proaktivt til den udvikling, der skyldes, at digitale artefakter er det, der katalyserer forandringer. Eleverne skal lære, at de er produkter af en digital udvikling, som de så måske kan agere med, hvis de lærer at afkode den digitale logik - eller de digitale artefakters logik.

Funktionel teknologi

Det er lidt skræmmende læsning. Ikke mindst fordi teknologiforståelse gøres til et vedhæng til noget, der forekommer at være et fait acompli; noget der kører efter sin egen logik, der virker determinerende for samfundet og dets udvikling.

Forståelsen af teknologi i denne formålsbeskrivelse funktionel. Teknologi er noget, der findes i verden og det har visse funktioner. Disse funktioner kan mennesker så lære mere eller mindre at beherske og mestre, ligesom de kan lære at bygge flere og mere af det samme.

Det er interessant, at den digitale teknologi overhovedet ikke beskrives relationelt til noget andet. Der er ingen beskrivelse af teknologi i brug - der er ingen interaktion, der går ud over det nødvendige med hensyn til at konstruere og designe nye artefakter, der skal løse 'komplekse problemstillinger', hvilket jo også er vigtigt nok, men ikke noget, der kan erstatte 'forståelse' for det samfund, vi alle er en del af.

Teknologi findes simpelthen ved siden af andre forhold som mennesker, natur, vidensressourcer og anden teknologi. Forståelsen ser bort fra, at teknologi indgår i en række relationelle sammenhænge. Og forståelsen lægger ikke op til at kvalificere, hvordan den samfundsmæssige udvikling kan være et valg, der bliver foretaget på et niveau, der ikke er digital teknologi. Den digitale teknologien gøres til udgangspunktet for det at forholde sig til, hvad vi vil som samfund, og hvad den enkelte vil, når det kommer til selv- og medbestemmelse og deltagelse i fællesskaber.

Det er en meget fattig teknologiforståelse, der ligger i teknologiforståelse. Og selvom jeg måske her har trukket analysen lidt hårdt op, så kan jeg ikke se andet, end at formålet med denne teknologiforståelse er teknologiblind, fordi den ikke ser andet end digitale konstruktioner, der kræver nogle kompetencer, færdigheder og noget viden om udvikling gennem designprocesser - altså bare teknologi uden forståelse.

Teknologiforståelse baseret på viden, indsigt og erfaring

Teknologiforståelse vil handle om, hvordan menneske, natur og konstruktioner interagerer, og at handleevne er afhængig af noget, der foregår imellem disse dimensioner - vil afhænge af hvilke konstellationer, de indgår i. Og det vil handle om, hvordan der historisk i og forskellige sammenhænge sker forskydninger i konstellationerne, og det kræver derfor båden viden, indsigt og praktiske erfaringer at udvikle forståelser af disse forhold.