Om dannelse med mere

Blog

Fri eller kristen læreruddannelse?

Forslaget om en ny læreruddannelse på et kristent grundlag er ren identitetspolitik.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

(Photo by Mads Schmidt Rasmussen on Unsplash)

Om dannelse med mere

Jeg er idehistoriker og ansat på Center for Skole og Læring på Professionshøjskolen Absalon. Mine faglige interesser spænder vidt og omfatter blandt andet 'dannelse i det aktuelle samfund', skoleudvikling, forholdet mellem skole og samfund, professionelle læringsfællesskaber, netværkslæring samt digitale og sociale medier til undervisning og udvikling. Jeg er medstifter af foreningen SUMU - Sekretariatet til Udvikling af Modig Undervisning, som har til formål at støtte initiativer, der forholder sig udfordrende til gængse rammer for undervisning og didaktiske designs. Jeg debatterer aktivt skoleforhold på Twitter, hvor du finder mig under navnet @oveucsj

Principielt finder jeg det interessant at tænke i et alternativ til den eksisterende læreruddannelse. Forskellige tilgange passer til forskellige folk. Og man kan sagtens tænke i, hvordan man kunne gøre læreruddannelse på andre måder, end det sker i dag. Og sådan vil det også være efter den allerede planlagte revision af læreruddannelsen, som den foregår på Professionshøjskolerne. Så et alternativ kunne være et frisk pust.

Derfor var jeg heller ikke afvisende, da der spirede et initiativ op i den retning. Der foreligger nu et lovudkast, som jeg med interesse har læst. Men læsningen er meget nedslående. Der tales en en fri læreruddannelse, men det er svært at få øje på, hvad den frihed skal bruges på, da lovforslaget også indeholder en række bindinger.

Hvis vi først ser på, hvad indholdet skal være:

  • at bibringe læreren et højt fagligt niveau i lærerens linjefag, forstået som viden om og fortrolighed med en given fagtradition med udgangspunkt i den grundtvig-koldske tradition,
  • at understøtte lærerens selvstændighed og metodefrihed,
  • at udvikle lærerens sans for børns livlighed og deres personlige og sociale udviklingsprocesser og
  • at fremme dannelse, åndsfrihed og folkestyre som centrale værdier og traditioner i vores samfund.

Der er intet i dette, der adskiller sig fra den nuværende læreruddannelse - udover en ekstra binding til, at der skal være et særligt ‘udgangspunkt’, nemlig den grundtvig-koldske tradition, som jo også spiller en voldsom stor rolle i den nuværende læreruddannelse. Men hvorfor bruge friheden til en ekstra binding?

Bindingen eller ufriheden ekspliciteres yderligere i lovforslaget. Den nye læreruddannelse vil “med udgangspunkt i grundtvigiansk og koldsk skoletradition samt europæisk oplysningstradition [skabe] lærere ud fra et elevinddragende og kristent udgangspunkt.”

Kernen i forslaget er ikke at forbedre kvaliteten eller komme med et frit alternativ til den nuværende læreruddannelse, men ud fra en kristen grundholdning at etablere et kristent alternativ til den nuværende læreruddannelse, som i denne sammenhæng så faktisk bliver den ‘frie læreruddannelse’ i modsætning til den kristne læreruddannelse.

Der findes ingen neutrale uddannelser, da de alle indgår i forskellige historiske traditioner. Her spiller åndsfrihed og tankegods fra oplysningstiden en stor rolle i den nuværende læreruddannelse. Siden midten af 1980erne har forskellige politiske forlig indskrænket friheden og dannelsestraditionen i læreruddannelsen - og det er godt at sætte fokus på det. Det kan man lade indgå i den kommende revision af læreruddannelsen - og her kunne en styrkelse af fagligheden i KLM-faget og de pædagogiske dimensioner være én vej.

Men at etableret en ufri kristen læreruddannelse som alternativ forekommer mildest talt underligt i en tid, hvor det handler om at favne et samfund med mange forskellige udgaver af national identitet. Og lovforslaget virker snarere som et identitetspolitisk og bagudstræbende forsøg på at få mere kristendom ind i lærergerningen. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på andre systemer, hvor bestemte religiøse toninger spiller en afgørende rolle i uddannelsessystemet.

Men i et frit og demokratisk samfund skal man passe meget på med religiøs farvet undervisning - og i forslaget gøres det faktisk til selve begrundelsen. Det er kun godt, at man underviser i forskellige religioner - og kristendommen spiller en rolle i etableringen af de europæiske nationalstater. Dette er en del af den almene viden, som alle lærere har og som læreruddannelsen er forpligtet på. Det behøver man ikke en ufri læreruddannelse til. Dens formål er snarere ufrit at sikre en implicit forkyndende - grundlaget for uddannelse; altså det, den bygger på; fundamentet - tilgang til viden og dermed bliver der snarere tale om åndsufrihed.

Det kunne have været forfriskende med et nytænkende, vildt, innovativt alternativ til den nuværende frie læreruddannelse. Der er ikke brug for et ufrit restaurativt forslag, der peger tilbage på en tid før Den Blå Betænkning i 1960.

PS: Man kan sagtens både være fri og religiøs. Overskriften peger på den kristendom, der er tænkt ind som grundlag for en læreruddannelse.