Om dannelse med mere

Om dannelse med mere

Blog

Har fremtiden krav til Folkeskolen?

Kan man argumentere med, at fremtiden kræver noget bestemt af Folkeskolen og det, der undervises i? Og kan man med udgangspunkt i forestillingen om, at vi ikke kender fremtiden hævde, at der derfor er brug for det 21. århundredes kompetencer? Nej, det kan man ikke. Fremtiden bestemmes nemlig af mennesker, og eleverne skal have mulighed for at danne sig til at bestemme fremtiden gennem deltagelse i samfundet.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den ukendte fremtid

Om dannelse med mere

Jeg er idehistoriker og ansat på Center for Skole og Læring på Professionshøjskolen Absalon. Mine faglige interesser spænder vidt og omfatter blandt andet 'dannelse i det aktuelle samfund', skoleudvikling, forholdet mellem skole og samfund, professionelle læringsfællesskaber, netværkslæring samt digitale og sociale medier til undervisning og udvikling. Jeg er medstifter af foreningen SUMU - Sekretariatet til Udvikling af Modig Undervisning, som har til formål at støtte initiativer, der forholder sig udfordrende til gængse rammer for undervisning og didaktiske designs. Jeg debatterer aktivt skoleforhold på Twitter, hvor du finder mig under navnet @oveucsj

Jeg støder tit på en formulering om, at fremtiden er ukendt, og derfor ved man ikke, hvad eleverne skal lære. Altså at det er fremtidens ubestemthed, der giver en usikkerhed om, hvilke emner og vidensfelter, der skal undervises i. Hvorefter der så kommer en liste med, hvad fremtiden ‘derfor’ kræver af Folkeskolen.

Men hvorfor er det nu lige, at der skulle være en sammenhæng mellem fremtidens ubestemthed og usikkerhed i forhold til undervisningens genstandsfelt(er)? Det er jo ikke sådan, at det er omverdens konkrete udseende eller krav, der giver indholdet i skolen. Hvilke samfund er det, der har eller ikke har en særlig nytte af eksempelvis logisk tænkning, kulturel viden, æstetisk indsigt og forståelse for naturvidenskabelige sammenhænge i verden?

De klassiske vidensfelter holder!

I skolen skal eleverne lære at forholde sig til og med indholdet i de klassiske vidensfelter, der er mere eller mindre generiske i forhold til den samfundsmæssige udvikling. Og der er ikke principielt noget mere ubestemt ved den fremtid, som vi går i møde. Eleverne - børnene - skal danne sig og besidde forholdemåder, der gør, at de kan sætte deres præg på tiden i dialog med den fortid, de er rundet af.

Det er ikke skolens opgave mere eller mindre at forudsige fremtiden og indrette undervisningens indhold efter det. Det er heller ikke skolens opgave at tilrettelægge undervisningen ud fra forestillinger om, hvad der særligt kræves af en usikker eller ubestemt fremtid, selvom nogle vil fremhæve noget, der kaldes det 21. århundredes kompetencer eller færdigheder. Ideen om det 21. århundredes kompetencer kan være udtryk for nogle præferencer for, hvad skolen skal undervise i, men det er en præference, som er knyttet til nutiden - ikke til fremtidens mere eller mindre bestemthed.

Uredelig retorik

At trække på fremtiden som et argument for indhold i undervisningen er et tvivlsomt retorisk kneb. Det er et tvivlsomt argument, fordi det skjuler, at der blot er tale om en præference. Argumentet er jo ikke et budskab fra fremtiden, men knyttet til bestemte samfundsmæssige interesser og værdier, som kan og bør diskuteres. Ved at hævde, at disse præferencer er bestemt af ‘fremtiden’ - og altså ikke ‘nutiden’ - unddrager disse sig en diskussion - de får tillagt en status, der i sig ikke lader sig diskutere.

Samtidig er det i sig selv at hævde, at den ubestemte ‘fremtid kræver’ bestemte kompetencer, da den jo hævdes at være ubestemt. For det andet er fremtiden ikke mere ubestemt, end at den er en konsekvens af de valg, vi som deltagere i samfundet foretager.

Demokratisk dannelse

Så hvis der to ting, man skal fremhæve, så er det, at skolen skal lægge vægt på de generiske vidensfelter, som vi kender i forvejen: det kulturelle, det naturvidenskabelige og det æstetiske. Og for det andet, at der skal være vægt på elevernes aktive deltagelse det, der har betydning i deres liv, hvilket bidrager til en demokratisk dannelse. Det er disse to elementer, der har præget en dansk pædagogisk tradition - og det er der god grund til at fortsætte, genoptage og skærpe endnu mere - og så skal fremtiden nok dukke op som en konsekvens af de valg nuværende og fremtidige generationer træffer.

Powered by Labrador CMS