Hvad vi taler om, når vi taler om demokratisk dannelse

Carsten Hogstad har i en kommentar 'En politisk agenda!' svaret på min kronik 'Udemokratisk dannelse - en politisk disciplin', der i sig selv var en kommentar til en kronik skrevet af Merete Riisager. Her er mit svar:

Kære Carsten, for for dit svar på mit indlæg om demokratisk dannelse, hvor jeg forsøger at argumentere for, at Riisager netop forsøger at stoppe for en demokratisk dialog gennem en dæmonisering af en bestemt gruppe, og ved at fordreje, hvad denne gruppe mener og har sagt.

Det er gennem dialog om sagerne, at vi kan øge vores egen viden og indsigt og få prøvet egne argumenter. Og du har udfordret min argumentation, hvilket har fået mig til at overveje dem. Jeg kan godt se, at jeg skulle have været mere klar på nogle forhold, hvilket jeg derfor prøver her.

Tre vise aber

Du skriver, at jeg minder dig om de tre vise aber, der ikke vil forholde sig til virkeligheden og, jeg "vil tilsyneladende ikke erkende fakta, men prøver ved en gang retorisk bullshit at ignorere og nedgøre kendsgerningerne i undervisningsministerens saglige kronik." Og du har ret i, at jeg forsøger at vise, at de kendsgerninger, som Riisager fremfører, ikke er kendsgerninger, og du har ret i, at jeg også benytter mig at en vis retorik for at skærpe argumentationen.

Men jeg mener ikke, du har ret i, at jeg har en bestemt politisk agenda. Tværtimod skulle jeg da kriseres for udelukkende at forsøge at holde mig akademisk til Riisagers fremstilling i stedet for at tage stilling til de spørgsmål, hun rejser. Det gør jeg nemlig ikke, selvom du giver udtryk for det.

Jeg læser dit svar på den måde, at du synes, det er godt at Merete Riisager får talt om og gjort opmærksom på noget, som hun og du finder er et væsentligt samfundsmæssigt anliggende. Det er fint at diskutere, hvori det problem består, og hvad man evt. kan og bør gøre i forhold til det. Det har jeg slet ikke forholdt mig til, hvilket det ser ud til, at du mener. Jeg siger ikke noget om indvandring i mit indlæg, jeg forsøger at forholde mig til ministerens fremstillingsform - den anvendte retorik, som efter min mening bliver politisk overstyret.

At sætte religion over politik

Men min pointe var ikke, at der ikke skal tales om integrationsproblemer eller udfordringer med folk, der sætter religion over politik. Min anke mod Riisagers indlæg var, at hun angiveligt ville tale om 'demokratisk dannelse', men i virkeligheden ville tale om noget andet, nemlig en udfordring med indvandring og her især i forhold til en særlig religiøs gruppering - muslimer - som hun finder er en trussel mod demokratiet.

Jeg forstår også dit indlæg som en bekræftelse på, at Riisagers indlæg i virkeligheden handler om en trussel fra indvandring (af muslimske indvandrere). Og ikke om demokratisk dannelse, som overskriften angiver. Så her tror jeg, vi er enige. (Ups - det var en retorisk ufinhed, så se venligst bort fra den).

Jeg vil gerne slå fast og gentage, at det er en trussel mod demokratiet at sætte religion over politik. Og den slags skal påpeges og kritiseres. Det kan ikke være sådan, at der er noget over eller ved siden af den højest demokratiske valgte lovgivere.

Demokratisk dannelse

Men i en politisk dialog må man være redelig, hvis man vil være demokratisk, hvilket er noget af det, demokratisk dannelse handler om.

Og det er her, jeg forholder mig mest kritisk til Riisagers indlæg. For det er ikke, som både hun og du hævder, det samme at være imod noget - eller mene noget er 'forkert' - og at mene, at noget skal være forbudt. Jeg kan mene, at det er forkert at håne andres ideologi (inklusiv religion), men jeg mener ikke nødvendigvis dermed, at det skal være forbudt.

Jeg synes man skal kunne diskutere og kritisere hinandens synspunkter - og synes, at nogle mener noget forkert - men igen betyder det ikke, at dermed synes, det skal være forbudt. En stor gruppe af danske muslimer mener, at det var forkert af JP at offentliggøre Muhammedtegningerne, men henvisningen går ikke på, at de mener, det ikke skulle være tilladt. Hvordan du kan bruge den henvisning til en påstand om, at grupperingen så ikke accepterer ytringsfriheden, forstår jeg ikke.

Udemokratisk dannelse

Og hvis der er belæg for, at visse grupper vil knægte ytringsfriheden - som valg af tøjstil eksempelvis (retorisk ufinhed) - så lad os da få det frem og diskutere det i stedet for at pådutte et bestemt udemokratisk synspunkt til en gruppe. Riisager bruger videre den urigtige påstand om modstand mod ytringsfrihed til at hævde gennem en retorisk glidning, at det gælder selve den muslimske tro, hvorved hun ser bort fra, at muslimer praktiserer deres tro og varetager deres politiske opfattelser på vidt forskellige måder. Men det er selvfølgelig bare fakta! (Retorisk lidt ulden i kanten)

Det værste ved Riisagers indlæg er efter min mening præcis, at hun udpeger en gruppe, mistænkeliggør deres motiver for at ytre sig og mene noget, hvorefter andre så ikke behøver at høre efter, hvad de har at sige. Hun gør den enkelte mulim til en repræsentant for en gruppe, som hun givet en fordrejt fremstilling af som én homogen gruppe, der er imod ytringsfrihed. Det er et forsøg på de facto knagtelse af en gruppes ytringsfrihed - og det er det modsatte af, hvad demokratisk dannelse handler om.

Disclaimer eller: jeg er en god, demokratisk borger

Jeg er liberal i betydningen, at jeg gerne vil dialog og lytte til andre uden fordømmelse og uden at melde andre ud af den demokratiske dialog. Jeg mener, at Riisager melder en stor gruppe ud af samtalen - og dermed placerer hun sig i en udemokratisk lejr, hvor der kun er plads til dem, der på forhånd accepterer en række af ministeren opstillede værdier. Og i den sammenhæng er det også interessant, hvordan Riisager igen og igen problematiserer skoler og skoleledere, der ikke nødvendigvis vil sende elever i kristne kirker ved kristne højtider. Det er da at sætte religion over politik i min optik, selvom jeg godt vil acceptere, at dette arguments holdbarhed kan diskuteres.

Men det handler ikke om at sige: det kan du selv være. Det handler for mig om at påpege en retorisk finte fra ministerens side, som jeg finder usmagelig, fordi det er så beregnende og konstrueret, hvor der udpeges en fjende af demokratiet.

Jeg mener, at det er dybt problematisk, hvis muslimske - eller andre grupperinger - forsøger at forhindre ytringsfriheden, og jeg mener, at blasfemi-paragraffen skal afskaffes. Bare lige for at slå det fast.

(Billedhenvisning: https://www.psychmechanics.com/2015/05/the-three-wise-monkeys-and-body-language.html)