Regeringens forslag om en flidskarakter dumper! Alle mennesker drømmer stort, mens de er små. Alle børn vil gerne, men nogle kan ikke. En flidskarakter vil blot være som at gnide ekstra salt i såret hos de, der ikke kan, fordi deres manglende skoleindsats så bliver set som udtryk for dovenskab. Det er et overgreb på disse udsatte børn og unge!
Hvad menes der med begrebet ”velfærdsuddannelse”? Vidste du, at arbejdet i skolen er en ”velfærdsydelse”? Og har du i det hele taget tjek på, hvordan uddannelsesministeren og andre definerer ”velfærdsuddannelser”? Jeg havde det ikke - og gik på sommerjagt efter en officiel definition. Det var svært. Jeg ender med at stille et helt vildt forslag Thorkild Thejsen
Læringstab - har du tabt sutten? Det udbredte begreb “læringstab” er en stråmand for at indføre mere topstyring af skolen, for i virkeligheden er der vundet læring under nedlukningen. Jeg prøver at give et overblik over det vundne.
Elevmedbestemmelse fylder for lidt i folkeskolen Pseudo-elevmedbestemmelse og rugbrødsarbejde. Begge dele er i folkeskolen. En af delene bør ikke være det. Sarah Urgaard
Tid-, top- og målstyring er gift for meningsfyldt lærerarbejde Hvor vil du gerne arbejde, og hvor er der størst mulighed for at realisere folkeskolens formål? Tjek stillingsannoncerne fra fri- og privatskoler og fra folkeskoler, og læs en ny anmelderrost bog om vilkårene efter 2013. Thorkild Thejsen
Tids-, top- og målstyring er gift for meningsfuld lærerarbejde Hvor vil du gerne arbejde, og hvor er der størst mulighed for at realisere folkeskolens formål? Tjek stillingsannoncerne fra fri- og privatskoler og fra folkeskoler, og læs en ny anmelderrost bog om vilkårene efter 2013 Thorkild Thejsen
Din kommune arbejder (også) med FN’s 17 Verdensmål En Verdensmålslund i Albertslund, en tværfaglig konference om Verdensmålene for lærere og pædagoger i Norddjurs, Børnenes Verdensmål i Fredericia og et Verdensmålshus i Gladsaxe. Lige meget hvor i landet, du underviser, kan du næsten være sikker på, at FN’s 17 Verdensmål er på dagsordenen.
Skolen er ikke en socialpolitisk institution Reaktion på Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils brev til folkeskolens ansatte. Mette Frederiksen
Internettet hører ikke hjemme i folkeskolen! Hej bloggen. Denne historie starter – som mange gode historier gør – med en mand, der hedder Ole.
Hvad vi taler om, når vi taler om demokratisk dannelse Mit svar på Merete Riisagers kronik har afstedkommet et kritisk indlæg fra Carsten Hogstad, som jeg her forsøger at forholde mig upolitisk til. Ove Christensen
Stjernekrigen og jagten efter den indre ledestjerne – et inklusionsfusionsmisfoster På det seneste har det slået mig, at særligt i forhold til folkeskolens yngste elever ser og hører jeg om flere og flere tilfælde og tiltag, hvor forskellige afarter af behavioristisk inspireret adfærdsmodifikation og positiv-psykologisk inspireret pseudomeditativ-find-svaret-i-dig-selv-introspektion fusioneres i den pædagogiske praksis. Min fornemmelse er, at det bl.a. har noget med inklusionsopgaven at gøre. Frank Juul Agerholm
Fælles Mål: Øget frihed til lærerne – men frihed til hvad? Med de vejledende færdigheds- og vidensmål ønsker folkeskoleforligskredsen et stærkere fokus på folkeskolens formål i undervisningen og en øget frihed til kommunerne og skolerne i arbejdet med Fælles Mål. Men hvad handler friheden egentlig om? Mette Frederiksen
Øget didaktisk frihed, vægtning af folkeskolens formål, faglige mål og professionel dømmekraft Rådgivningsgruppen har netop udgivet deres anbefalinger. Jeg siger: Ja tak. Monica Bovedt
Vejledende mål kan skabe en helt ny folkeskole De 3.170 færdigheds- og vidensmål er blevet vejledende. I næste uge fremlægger Undervisningsministeriets rådgivningsgruppe vores anbefalinger til, hvilke konsekvenser den politiske beslutning kan og bør få. Beslutningen kan meget vel betyde et afgørende dødsstød til den rigide målstyring og en stor mulighed for - for alvor - at vende de sidste års politisk-pædagogiske strømninger. Mette Frederiksen
Har vi brug for et nyt begreb om dannelse? - En case En kritisk diskussion af dannelsesbegrebet ud fra artiklen 'Dannelsesmål li skolen' af Thomas Iskov og Niels Bjerre Tange. Jeg argumenterer for, at det idealtiske dannelsesbegreb kan være problematisk, men også at det er godt, at forfatterne prøver at konkretisere, hvordan dannelsestænkning kan bidrage til konkret undervisning i skolen. Ove Christensen
Læreren eller læringen? Der er brug for mere elevcentreret og dialogisk pædagogik i skolen. Ikke mindre som en række fremtrædende pædagogiske tænkere ellers er fortalere for. Ove Christensen
Hvorfor er dannelse vigtigere end uddannelse i folkeskolen? Selvom den seneste ICCS-undersøgelse viser god politisk dannelse hos danske skolebørn, er der brug for at prioritere dannelsesaspektet endnu højere fremover. Medforfatter: Trine Hertz, folkeskolelærer på Skolen ved Sundet.
Læringsplatforme – i strid med folkeskolens formålsparagraf? Med indkøb af læringsplatforme som Meebook og MinUddannelse i kommunerne og et krav om, at alle lærere skal bruge disse platforme i undervisningen, har jeg svært ved at se, hvordan vi som skole kan leve op til vores formålsparagraf. Fremmer man den enkelte elevs alsidige udvikling ved at ensrette alle læreres undervisning?
Hvad gør vi? I nat blev det klart at USA har fået noget der skræmmende meget ligner en fascist som præsident. I dag har skoleelever og studerende over hele USA forladt undervisningen og er gået på gaden Jeppe Bundsgaard
Vores børn bliver ofrene for den stigende ulighed i Danmark. Selvom alle statistikkerne fortæller os, at uligheden i Danmark rammer vores børn, fortsætter vi med at føre politik som øger uligheden. Hvordan kan man fortrænge tal, som indikerer, at ulighed på forhånd dømmer de svageste børn ude?
Komtessen og ministeren Hvad gør man som magthaver, når man skal regere over nogle ufornuftige dyr? To radikale svar.
Hjerternes fest i de kolde hjerners højtid Det er igen blevet den tid på året, der kaldes hjerternes fest. I år indrammes denne tid dog – ikke mindst på folkeskoleområdet – af de kolde hjerners noget længerevarende højtid, så man på skolens, samfundets, ja livets vegne næsten får lyst til at stemme i med ”Ind under jul, hvor er det trist”. Frank Juul Agerholm
Ophør eller oprør?! Tredje del. “Don't you know it's gonna be…. (wa ha shubidua) …. alright .… (wa ha shubidua) ….. alright!” Dette indlæg er det tredje i en serie, der diskuterer legitimiteten af et muligt oprør fra den danske lærerstands side.
Ophør eller oprør?! Anden del. “You say you got a real solution, well, you know - We'd all love to see the plan”. Dette indlæg er det andet i en serie, der diskuterer legitimiteten af et muligt oprør fra den danske lærerstands side.
Ny Nordisk Skolekøkkenafmontering Regeringens prestigeprojekt Ny Nordisk Skole er både af navn og manifest inspireret af den gastronomiske og økonomiske succes Nyt Nordisk Køkken. Indholdet i det regeringsindgreb, der afsluttede den såkaldte lærerkonflikt, risikerer imidlertid at afmontere de muligheder, der i skolekøkkenet gives for at så en inspirerende spire til udviklingen af den talentmasse, som i fremtiden kan være med til at føre Nyt Nordisk Køkken videre. Ikke at det nogensinde har været eller bør blive det overordnede formål med hjemkundskab i folkeskolen at fremelske en sådan talentmasse, men det kan da forekomme paradoksalt set i lyset af inspirationskilden til regeringens skoletanke. Hvad værre er, så er indgrebet potentielt en afmontering af skolekøkkenets muligheder for at bidrage til folkeskolens dannelsesopgave. Frank Juul Agerholm
Hvad med formålet, Christine Antorini? Skal folkeskolen kun dreje sig om effektivitet og klinisk-rationelle kompetencer? Erik Schmidt
Hvad gør den gode lærer? I denne tid diskuterer vi, hvorledes folkeskolen kan forbedres, og vi har på demokratisk vis valgt et stort folketingsflertal, der mener, at lærerne er nøglen til en vellykket reform. Tilmed radikaliseres dette synspunkt så vidt, at jo mere lærerne underviser, jo bedre bliver skolen. På mange måder er synspunktet en ros og en stor tillid til lærerstanden, men alligevel kan det diskuteres, om der i debatten mon er en oprigtig forståelse af, hvad en god lærer mon gør? Derfor disse teser:
Hvad er en skoledebat? Modsætninger mødes og sød musik opstår. En levende fortælling om umulig kærlighed, der dog stadig er kærlighed. Et paradoksalt bidrag til en paradoksal debat.
Case om individ og fællesskab Hermed bringes sidste del af denne blogs serie om pædagogisk refleksion med udgangspunkt i cases. Serien har været et forsøg på at bidrage til en pædagogisk debat om principielle spørgsmål med udgangspunkt i praksisanaloge fortællinger. Følgende case inviterer til en diskussion om forholdet mellem individ og fællesskab i folkeskolen. Et oplæg til fri og levende debat.
