Hvad menes der med begrebet ”velfærdsuddannelse”?

Hvad mener uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og andre, når de taler og skriver om velfærdsuddannelser? Foto fra regeringen.dk

Nogen har gudhjælpemig fundet ud af at kalde læreruddannelsen en “velfærdsuddannelse”.

Hvad det betyder, vidste jeg ikke.

Hvorfor lærere, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker skal bundtes sammen som ”velfærdsuddannelser”, vidste jeg heller ikke.

Men jeg kan se, at journalister kritikløst efterplaprer uddannelsesministerens pressemeddelelse om ”de fire store velfærdsuddannelser”, og såmænd også ellers klare hoveder som rektorerne, Stefan Hermann og Alexander von Oettingen, gør det samme.  

I uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen pressemeddelelse om optaget på de videregående uddannelser taler hun om ”de fire store velfærdsuddannelser”, og i parentes fremgår det, at det er pædagog-, sygeplejerske-, folkeskolelærer- og socialrådgiveruddannelserne.

Hvad pokker der menes med, at de fire meget forskellige uddannelser er velfærdsuddannelser, fremgår ikke. Og selv med den allerstørste vilje til åbenhed kan jeg ikke fatte, at man kan finde på en sådan ensliggørende normalisering af de fire områder.

For nu bare at holde mig til den, jeg ved mest om - nemlig læreruddannelsen – vil jeg påstå, at den passer meget dårligt til ministerens bunkebetegnelse. Læreruddannelsen retter sig mod folkeskolen. Og i folkeskolelovens formålsparagraf står der intet om velfærd. Formålet handler om kundskaber og færdigheder. Skolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie og forståelse for andre lande og kulturer. Og det skal alt sammen være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Læreruddannelsen er altså ikke en velfærdsuddannelse. Det er en uddannelse, der skal forberede lærerne til at undervise i kulturteknikker i og om kultur og demokrati. Vil jeg mene.

Hvordan definerer EVA uddannelserne?

På Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside fandt jeg – trods ihærdig søgen - ikke en definition, der kunne fortælle mig, at jeg tager fejl. Om ministeriets pressefolk er ferieramte, så de har ikke kunnet retlede mig.

Hvad så med EVA?  Jeg kom i tanke om, at evalueringsinstituttet har undersøgt det, de kalder rekrutteringen til ”de fire store velfærdsuddannelser”. Men heller ikke på eva.dk fandt jeg en definition.

Så jeg mailede til en ledende medarbejder og fik omgående svar. Men selv om EVA har undersøgt fire uddannelser, har man ikke fundet anledning til at præcisere, hvad der menes med ordet ”velfærdsuddannelse”.

Jeg spurgte derfor: ”Hvordan/hvorfor definerer I/man det som velfærds-uddannelser?”

Det venlige, ligefremme, men overraskende svar fra seniorkonsulenten lyder:

”Godt spørgsmål. Jeg skal faktisk ikke kloge mig på, hvor det stammer fra, men der virker til at være en generel konsensus om, at man om ikke andet omtaler dem, som de fire store velfærdsuddannelser”.

Altså ingen definition på noget, man har brugt fire år på at undersøge!

Medarbejderen har dog denne tilføjelse:  

”Personligt synes jeg, at det giver mening ud fra et synspunkt om, at samtlige de fire uddannelser (som uddanner hver fjerde person med en videregående uddannelse) i langt overvejende grad uddanner til den offentlige sektor og til de områder, som vi vil betragte som velfærdsområder: Sundhed, uddannelse, dagtilbud og socialt arbejde”. 

Vi nærmer os altså noget. For en velfærdsuddannelse er altså, mener EVA-konsulenten, en der ”i langt overvejende grad uddanner til den offentlige sektor”!

Hvordan definerer ministeren velfærdsuddannelserne?

Men, men, men …

Jeg havde ikke være grundig nok i min søgen. Det viste sig nemlig, at uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen for længe siden har svaret på, hvad pokker det går ud på.

Og det er en ren tilståelsessag. I et svar til Venstres tidligere undervisningsminister Ulla Tørnæs har uddannelsesministeren nemlig erkendt, at der slet ikke findes en officiel definition!   

Sidst år spurgte Tørnæs ganske enkelt: ”Hvad mener ministeren, der definerer en velfærdsuddannelse?”  Halsboe-Jørgensens tilståelse kom allerede i svarets første sætning:

”Der findes ikke en fast definition, der afgrænser hvilke uddannelser, som er velfærdsuddannelser”.

Hendes uddybende forklaring må virkelig have voldt embedsværket problemer. Kringlet og upræcist står der:

”Der er ofte tale om en gruppe af uddannelser, hvor dimittenderne i overvejende grad finder beskæftigelse i kommuner eller regioner i arbejdet med offentlige velfærdsydelser. Derudover finder nogle dimittender ansættelse i den private sektor. Uddannelserne til henholdsvis pædagog, folkeskolelærere, sygeplejerske og socialrådgiver - som er de fire største professionsbacheloruddannelser - regnes ofte som uddannelserne, der er målrettet arbejde med velfærdsydelser”.

Læs lige det sidste igen: ”… regnes ofte som uddannelserne, der er målrettet arbejde med velfærdsydelser”.

Regens ofte!  Og målrettet arbejde med velfærdsydelser!

Rolig nu. For ministerens svar forsætter:

”I forbindelse med optaget til de videregående uddannelser i juli 2020 udarbejdede Uddannelses- og Forskningsministeriet blandt andet et notat om fem udvalgte velfærdsuddannelser: Pædagog, sygeplejerske, folkeskolelærer, socialrådgiver og jordemoder. Det fremgik af notatet, at velfærdsuddannelser ikke er et fast defineret begreb, og andre opgørelser af velfærdsuddannelser kan indeholde flere/andreuddannelser end disse fem. Det findes således andre store uddannelser, hvor dimittenderne finder arbejde inden for offentlige og privat service, herunder eksempelvis medicinstudiet på universiteterne, ligesom flere mindre uddannelser i nogle sammenhænge betragtes som velfærdsuddannelser, herunder fx uddannelserne til fysio- og ergoterapeut, bioanalytiker og radiograf”.

Nu ved jeg det, nu ved du det:

En velfærdsuddannelse er ikke fast defineret, men regnes ofte som en uddannelse, der er målrettet arbejde med velfærdsydelser. Dimittenderne arbejder oftest i kommuner eller regioner, men nogle af dem arbejder også med privat service.

Det er jo klart som blæk. Og i et professionsbachelorprojekt ville en så sjasket begrebsafklaring have givet eksaminanden store problemer.

Men altså som velfærdsuddannelse regnes for eksempel:

bioanalytiker,

ergoterapeut,

folkeskolelærer,

radiograf,

pædagog,

socialrådgiver,

sygeplejerske.

Her kommer et vildt forslag:

Man kunne kalde læreruddannelsen for læreruddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen for sygeplejerskeuddannelsen, pædagoguddannelsen for pædagoguddannelsen

 …. og så videre!