Hvor er diplomprojekterne om ”de andre fag”?

• Skoleleder: Jeg blev nærmest grinet ud. Det er helt uden for den kommunale plan...
• Skoleleder: Her i kommunen skal vi uddanne robotvejledere...
• Skolechef: Som medlem af kommunens koncernledelse skal og kan jeg se på kommunens samlede behov, strategier og økonomi...

I 2019 uddelte Lærerprofession.dk to priser for gode pædagogiske diplomprojekter: et om problemer med læseforståelse og et om pigers manglende selvtillid i matematiktimerne. Begge projekter indeholder fine praksisrettede forslag til, hvordan lærere sammen med de PD-uddannede vejledere kan fremme kollegial videndeling og forbedre undervisningen.

Det er et vigtigt arbejde, der forgår med at udvikle fagene dansk og matematik. Men hvad med naturfagene? Hvad med de praktisk-musiske fag? Hvad med tysk og fransk? Og så videre?

Ved prisuddelingen i november sagde jeg, at jeg ville ønske, ”at skolelederne prioriterer noget bredere. Eller måske rettere, at de får økonomi og frihed til at prioritere andet end læse- og matematikvejledere”.

Jeg begrundede det med, at ”der er lige så stort behov for at stimulerer diskussionen om den dannelse og læring, der sker - eller ikke sker - i skolens øvrige fag, og at der er brug for mere efteruddannelse og flere diplomprojekter i alle fag”.  

Det mener jeg stadig, men min slet skjulte kritik af skoleledernes prioriteringer rammer ikke i bulls eye. Ja, måske rammer jeg endda helt uden for skiven! For de tider, hvor lederen var skolens kontakt til og stemme i forhold til kommunen, er tilsyneladende so last year. I mange kommunale skoleforvaltninger forventer man helt modsat, at skolelederen agerer chef på skolen efter den politik og de paroler og manualer, der formuleres på og styres fra rådhuset.

Jeg blev nærmest grinet ud - løber vand opad?

Det viser udtalelser fra en lille snes skoleledere og en håndfuld skolechefer desværre kun alt for tydeligt. Skolechefers intentioner om at ville udvikle alle skoler i kommunen på én gang kan være aldrig så fine, men i praksis bliver skadevirkningerne store, for den stramme kommunale styring rammer i den grad de enkelte skolers muligheder for at stimulere den lokale pædagogiske udvikling. De ensidige prioriteringer og bevillinger af tid og økonomi til diplomprojekter er blot endnu et eksempel på, at skoleledere i praksis ikke har mange muligheder for at fremme udvikling af fagene på skolen gennem lærernes efter- og videreuddannelse. 

Se her, hvad skolelederne fortæller:

”Hos os fokuserer kommune på en såkaldt koncerntankegang, som betyder, at beslutninger om efter- og videreuddannelse er bliver centraliseret i forventning om billigere priser – og nok også et forsøg på strammere politisk styring”.

“Jeg har fået forvaltningspenge til læsevejleder og matematikvejleder, og vi kan nok også få til en læringsvejleder, men langt, langt det største beløb er afsat til diverse korte kursusforløb for hele kommunen om læring, klasserumsledelse og målstyring. Den faglige udvikling er helt hægtet op på kompetenceløft, så flere når linjefagsniveau”.

”Kommunalbestyrelsen vil gerne vise handlekraft. Derfor har politikerne vedtaget et antal strategier for skoleområdet, som stort set sluger uddannelsesmidlerne. Vi har ikke økonomi til at uddanne yderligere. De eneste PD-moduler, jeg har kunnet tilbyde de seneste år, er læsevejleder- og matematikvejleder-uddannelserne, som er betalt centralt.”

”På uddannelsesområdet har vi reelt intet budget tilbage decentralt på skolerne. Det hele er samlet i forvaltningen, der hvert år gennemfører en proces, hvor vi så bliver spurgt om, hvad vi mangler. På baggrund af det, laves der så kommunale aftaler med en professionshøjskole eller et konsulentfirma om, hvilke uddannelser, moduler og kurser, der udbydes - og på hvilke vilkår. De skoler, der får lærere med på kurserne, får så penge til betaling tilført budgettet”.

”I og med at mange skoler i flere år har sendt personale på Mærsks kompetenceløftuddannelser, har vi været meget sårbare over for det at sende flere afsted på andre uddannelser.”

“Skolens naturfagslærere vil gerne tage en diplomuddannelse med forskellig vægtning af fysik-kemi, biologi, geografi og natur/teknologi. På den måde kunne vi give både det enkeltfaglige og det tværfaglige det løft, som skolen har behov for. Men det har ingen gang på jord, skolen har ikke budget til det, og i forvaltningen.... ja, jeg blev nærmest grinet ud. Det er helt uden for den kommunale plan.”

“Jeg har selv en diplomuddannelse i ledelse, og den var god. Men med mere fokus på ledelse og styring end på pædagogisk ledelse og udvikling. Det ville være skønt at kunne tilbyde nogle af skolens faglige frontløbere en PD-uddannelse. Det ville gavne skolen. Om der er råd til det? Løber vand opad?”

“Jeg ville ønske, at der var mulighed for faglige årskurser ligesom i gamle dage på Lærerhøjskolen. Det ville vedligeholde den faglige glød også på et praktisk niveau. De pædagogiske diplomtilbud er for dyre og for akademiske med for svag kontakt til skolens krav, mener jeg.”

”Kravet om linjefagskompetence fylder reelt så meget, at der i praksis ikke er plads eller råd til meget andet.”

”Her i kommunen bliver der de kommende år sat fokus på robotterne, så vi nu skal uddanne robotvejledere, der skal få blokprogrammering, VR, 3D-printere med mere til at blive en del af skolens hverdag.”

”Der ér færre penge helt generelt. Der er færre penge til at sende folk på uddannelse, og der er færre penge til at vikardække for de folk, som er afsted. Så ja, jeg tror generelt, at hvis man tager de Mærsk-finansierede kompetenceløft ud af ligningen, så bliver der sendt færre folk på kurser, der kan støtte udviklingen i fagene.”

”Vores økonomiske råderum er meget lille på skolerne, og vi har svært ved at undvære lærere, når de er på kurser. Det skyldes reglernes om ret til afholdelse af sjette ferieuge, barselsregler, barns sygedage, egen sygdom med mere. Det er selvfølgelig noget, lærerne har ret til. Men det er nu engang bedst for eleverne, at de faste lærere er der, og som økonomi og regler er strammet til, har vi som ledere så meget fokus på den daglige drift, at det også påvirker overskuddet til at tildele kurser og uddannelser og tænke langsigtet. Det er en ond spiral, der skyldes dårlig økonomi”. 

Vi prioriterer det, der kan forsvares og forklares

Så vidt skolelederne i min lille ikke-videnskabelige telefon- og mailundersøgelse. Jeg har kontaktet godt og vel en håndfuld skolechefer for at få deres vurderinger – og for at høre deres svar på skoleledernes kritik. Ikke alle havde lyst til at bidrage.

Men de forsvarer alle den centrale styring:

“Ja, det generelle kompetenceløft i forhold til uddannelsesfagene fyldet meget, og det er godt for alle skoler. Ved at prioritere samlet for hele kommunen får vi mere for pengene, og det er mere præcist rettet mod skolereformens krav. Derfor er det alt andet lige en bedre investering end de enkelte skolelederes ønsker om diplomuddannelser til enkelte lærere. Som skolechef ser jeg på helheden.”

“Jeg bebrejder ikke de enkelte skoleledere, at de forsøger at hente bevillinger til uddannelse af deres lærere, de ser selvfølgelig på deres lokale ønsker og behov. Men som medlem af kommunens koncernledelse skal og kan jeg se på kommunens samlede behov, strategier og økonomi. Derfor prioriterer jeg sikkert ofte anderledes, end skolelederne ville gøre enkeltvis. Men når det gælder læse- og matematikvejleder ser vi som regel ens på det.”

”Med fare for at lyde som en sur gammel mand vil jeg give dig ret i, at der er sket en centralisering, og at der styres hårdere i dag. Men der er flere nuancer. Her i kommunen, og vist over det ganske land, er der stor opmærksomhed på brugen af vikarer, og det medfører en meget skarp prioritering af, hvad vi sender hvem afsted til. Kravet om fuld kompetencedækning er også noget, der fylder, og det står i vejen for diplomuddannelserne”.

”Økonomi i forhold til betaling af selve PD-kurset er ikke et problem, det kan gøres for de statslige kompetenceudviklingsmidler. Men den afledte økonomi til vikar, transport med mere fylder i en trængt skoleøkonomi, og når det kobles op med lærerfravær i elevernes dagligdag, bliver det nedprioriteret”.

”Ja, her i kommunen prioriterer vi stort set kun diplomuddannelser, der kan relateres til matematik og dansk. Fordi det er vigtige fag, og fordi disse uddannelser er lettere at forklare og forsvare over for politikere og offentlighed, der har en tendens til ikke at betragte de små, smallere fagområder som en del af en større helhed, nemlig dannelse og sammenhængskraft.”

Professionshøjskolerne er ikke de bedste til at løfte

Der er dog forskelle i chefsvarene, og ikke alle er lige vilde med de pædagogiske diplomuddannelser og professionshøjskolernes ydelser:

”Diplom i et fag eller et område er jo ret omfattende og ikke nødvendigvis noget, som kommer skolen til gavn. Det bliver nemt et projekt, der kun tilfredsstiller den enkelte lærers behov, hvis ikke ledelsen i samarbejde med vedkommende lægger en plan for, hvordan det gavner skolen Den proces burde professionshøjskolerne understøtte, men de synes ikke, det er deres bord. Det er efter min mening for ringe, de agerer blot leverandører.”

”Jeg tror desværre ikke, at professionshøjskolerne generelt er gode nok til at koble sig til praksis – den oversættelse står skolen selv for. Det kan betyde, at en diplomuddannelse bliver irrelevant, fordi der ikke er nogen praktiske ’knager’ at hænge den op på”.

 “Det er desværre min erfaring, at professionshøjskolerne ikke er de bedste til at løfte lærernes niveau. Der er for meget gold teori, og de har alt for usikker viden om, hvad der er brug for på skolerne. Det kan nogle af de konkurrerende udbydere derimod bedre klare. De kommer med viden om synlig læring, evaluering, og feedback, om klasserumsledelse, teamsamarbejde og hvad der ellers er brug af generelle kompetenceløft. Den slags kurser kan gennemføres mere effektivt på kort tid for alle til en fornuftig pris”.

Fagligt løft, dannelse og frihed

”Fagligt løft, dannelse og frihed” stod der i overskriften til forligspartiernes ændringer af skoleloven i januar 2019: Aftale om folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed - justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole: https://www.uvm.dk/global/news/uvm/2019/jan/193001-folkeskoler-faar-styrket-faglighed-flere-midler-til-understoettende

I mellemtiden er regeringsmagten skiftet. Men det ændrer ikke ved, at der stadig er behov for lokal frihed, så der kan planlægges, disponeres og ageres lokalt.

Frihed til lærerne, så de kan bruge deres pædagogiske dømmekraft, kræver, at de er fagligt solidt klædt på. For at deltage i den kollegiale dialog og i udvikling af skolen, skal de hele tiden kunne kombinere de daglige erfaringer med faglig, pædagogisk og didaktisk viden. Men det er ikke noget, man skaffer sig ”effektivt på kort tid”. Det kræver analyser, dialog og erfaringsudveksling. Og dét kræver blandt andet, at skolelederne får flere penge til efteruddannelse og mere frihed til at disponere langsigtet. Så undervisningen i alle fag kan få et løft, og alle fags bidrag til elevernes dannelse ikke kun er noget, der holdes taler om.

Den faglige udvikling bliver klemt

Lærerkommissionens undersøgelser og anbefalinger har logisk set ikke været med i overvejelserne, da kommissionens rapport er udkommet efter samtalerne. Men i den står der blandt andet:

”Lærernes oplevelse af at mestre lærergerningen er også afhængig af, at de har de kompetencer, der kræves for at løse deres opgaver tilfredsstillende. Det afhænger foruden af deres grundlæggende uddannelse blandt andet af deres muligheder for løbende faglig udvikling – både i form af efteruddannelse og mere praksisnær kompetenceudvikling. Ifølge kommissionens vidensgrundlag er det én af de aktiviteter, som mange lærere oplever let bliver klemt, når tiden til at nå alle opgaver er knap. Lærere som oplever, at de har mulighed for at lære noget nyt gennem deres arbejde og har mulighed for at deltage i efter- og videreuddannelse, oplever et bedre arbejdsmiljø og en højere professionel kapital på skolen”.

https://backend.folkeskolen.dk/~/3/7/laererkommisionsrapporten.pdf