”Syv – måske diskutable – oversættelser af enkeltord”

”Don Quixote begiver sig hjem fra første mislykkede felttog gennem et øde og goldt aftenlandskab. Hans tro følgesvend bonden, Sancho Panza, snakker med sig selv, mens han trækker det æsel som den gennempryglede ridder sidder på”, står der på nivaagaard.dk om Wilhelm Marstrands maleri, ’Don Quixotes første hjemtog’.

Den 5. marts udkom der en bitter bog. To år efter, at to professorerne Lars Qvortrup og Jens Rasmussen, som de kalder det, blev ”frikendt” for videnskabelig uredelighed, har de skrevet bogen, Skoleret. Den bloggede jeg lidt om i seneste uge: Op på hesten igen, Bodil Christensen har skrevet en nøgtern anmeldelse, og Folkeskolens redaktion har skrevet to fint afbalancerede nyhedsartikler. Så måske har de to professorers bog allerede fået rigeligt. Men i småtingsafdelingen har Rasmussen og Qvortrup også et hug til min ringhed. Det vil jeg bruge lidt af eventuelle læseres tid på:

I 2017 anmeldte jeg antologien Hattie på dansk, og med afsæt i et kapitel af Keld Skovmand opfordrede jeg dengang forlaget Dafolo til at overveje at trække John Hatties bog Synlig læring – for lærere tilbage for at ”få teksten afluset for problematiske formuleringer”.  Sagen var nemlig, at Skovmand havde vist, at en række centrale begreber var fejloversat.

I god tid inden anmeldelsen blev offentliggjort, sendte jeg den til forlaget. Men jeg hørte hverken fra direktøren, fra oversætteren eller fra Niels Egelund og Lars Qvortrup, som havde skrevet bogens forord.

Før nu altså nu – fire år senere!

I det mindste

I Skoleret skriver Qvortrup og Rasmussen, at det ”efterfølgende har vist sig, at de påstande og anklager, som er fremsat i de publikationer af Skovmand, som Thejsen har anmeldt uforbeholdent positivt, alle er forkerte”. De undrer sig derfor over, at jeg ikke har foreslået, at for­laget ”i det mindste” forsyner Skovmands bøger ”med en advarende deklaration af deres mangel på sandhedsværdi”. For jeg har jo opfordret et andet forlag til ”på grundlag af syv – måske diskutable – oversættelser af enkeltord at trække en bog tilbage”.

Vi tager den lige igen i langsom gengivelse: ”på grundlag af syv – måske diskutable – oversættelser af enkeltord”.

I januar 2017 skrev jeg: ”Det er for eksempel forkert at oversætte ’targeted learning’ til ’målstyret læring’, og ’mål’ forekommer ikke i tilknytning til ’criteria’ hos Hattie”. Så lad os lige se på de ”måske diskutable oversættelser” af syv ”enkeltord”. John Hattie skriver i Visible Learning om “intentions”, “goals”, “success”, “success points”, “success criteria”, “targeted learning” og “the climate in the classroom”. I Dafolo-oversættelserne ser disse ord og begreber sådan ud:

intentions bliver til mål,

goals bliver til mål,

success bliver til mål,

success points bliver til målopfyldelse,

success criteria bliver til kriterier for målopfyldelse,

targeted learning bliver til målstyret læring,

the climate in the classroom bliver til læringsmiljø.

Kend jeres virkning og betydning

I Niels Egelund og Lars Qvortrups otte sider lange forord til Synlig læring - for lærere skrev de dengang, at bogens ”vigtigste konklusion” er, at ”det afgørende element i vor tids skole er dygtige lærere med en høj professionel standard”, og de fortæller, at John Hattie oprindeligt ville have kaldt bogen: ”Know thy impact”, som i deres oversættelse bliver til ”Kend jeres virkning og betydning”.   

Jeg fatter ikke, at to erfarne professorer ikke kan se, at der ikke er tale om ”måske diskutable – oversættelser af enkeltord”. Det handler om fejloversættelser af centrale begreber, som er med til at forsimple og forvride bogens indhold. Dafolo-oversættelsen yder slet ikke Hattie-teksten retfærdighed.

Hvis forlag, oversætter og forordsforfattere havde vedkendt sig deres ”virkning og betydning”, ville bogen være blevet genudsendt i en ny rettet version. Det er ikke sket.

Da der nu er gået så mange år, går jeg ud fra, at nogen dengang aktivt besluttede, at bogen ikke skulle forsynes med en indlægsseddel, hvor der gøres opmærksom på fejloversættelserne. Og ærlig talt: I dag er mands minde jo næsten det samme som fjorten dage.

Men Synlig læring – for lærere bliver stadig brugt i læreruddannelsen, på efteruddannelseskurser og i videreuddannelse, hvor de forkerte oversættelser er med til at forvride skoledebatten.

To sårede professorer

Og Keld Skovmands to bøger fra 2019?

Qvortrup og Rasmussen mener, at jeg som anmelder skulle have bedt forlaget ”i det mindste ” forsyne Folkeskolen efter læringsmålstyringen og I bund og grund – reformer uden fundament med en ”en advarende deklaration af deres mangel på sandhedsværdi”.

At der på bøgernes 560 sider er nogle formuleringer, der ikke holder, at de to professorer ikke anerkender, at de som ”myndighedsbetjenere” har haft voldsom indflydelse på en forfejlet skolepolitik, betyder ikke, at Skovmands bøger mangler sandhedsværdi.

Jeg synes, at Benny Bang Carlsen, der er lektor ved læreruddannelsen i Aarhus, ret præcist beskriver her-og-nu-situationen, som Lars Qvortrup og Jens Rasmussen ikke vil anerkende. Kompetence- og læringsmålstænkningen synger på sidste vers, skriver Bang Carlsen:

”Denne uddannelsestænkning er blevet forvandlet til en tavs opgaveideologi de steder, hvor den stadig forsøges håndhævet. Fx er læreruddannelsen under revision og måltænkningen i folkeskolen er ikke længere obligatorisk. Vi er mange, der slikker sårene for en fejlslagen outputstyring fra de to 'sårede forskere'. Deres bog har alene en historisk interesse, som afspejler et af de værste vildskud i folkeskolens og læreruddannelsens uddannelseshistorie”.

Op på hesten igen

Der er så meget, Thorkild ikke forstår

Mørke og mismod

Var anklaget for forskningsfusk. Nu har professorer skrevet en bog om sagen

Forskere: Vi blev dømt af mediernes folkedomstol