"Den bedst uddannede generation i danmarkshistorien"

»Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver godt i det lange løb – både for eleverne og lærerne.« Sådan sagde daværende finansminister Bjarne Corydon (S) om 2013-skolereformen, lockouten af lærerne og Folketingets tvangsophævelse af lærernes overenskomst. 

Og borgmester Erik Fabrin (V), der var næstformand i KL var helt enig. »Krigsomkostningen på kort sigt har været meget stor,« lød hans vurdering. Men ligesom finansministeren var han stålsat. Lovindgreb og ny skolelov ville blive en dundrende succes. Fabrin fortsatte nemlig sådan: »Samtidig er jeg hundrede procent overbevist om, at på den lange bane vil det her være det rigtige for folkeskolen og for lærerne«.

Citaterne er fra 2014 og stammer fra lange baggrundsinterview til bogen Lærernes Kampe – kampen for skolen. Derfor er de nøje granske og godkendt inden offentliggørelsen. I Finansministeriet var det spindoktor Nikolaj Sommer, der rettede Corydons udtalelser til, mens Fabrin selv godkendte alt uden at rette et eneste ord.  Så de siger lige præcist det, de mente.

Ja, jeg hiver citaterne ud af sammenhængene. Men de kan læses her på folkeskolen.dk:

Bjarne Corydon, resultatminister: backend.folkeskolen.dk/~/2/9/corydon-bjarne---abr-tt-2.pdf

Erik Fabrin: ”Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting”: backend.folkeskolen.dk/~/2/6/fabrin-erik---abr-tt--1-.pdf

Det går den forkerte vej

Interviewene har ikke kun har historisk interesse, fordi en spritny undersøgelse viser, at de ligesom daværende undervisningsminister Christine Antorini (S, totalt fejlbedømte udviklingen. Antorini var dengang også ret sikker på, at reformen ville blive en succes. Efter tre år med den nye skole skulle vi meget gerne kunne se, at ændringerne »afspejler sig i de faglige resultater hos dem, der er startet i den nye skole«, sagde hun.

Men nu er der gået fem år, og det går kun den forkerte vej. Folkeskolens webredaktør Karen Ravn opsummerer det ret præcist i overskriften over gennemgangen af undersøgelsen:  Fem år efter: Ingen af målene for folkeskolereformen er indfriet: www.folkeskolen.dk/1099837/fem-aar-efter-ingen-af-maalene-for-folkeskolereformen-er-indfriet

I 2014 forklarede undervisningsministeren, at alt ville blive godt i folkeskolen, når den havde været igennem en slags kulturrevolution. Diskussionen om nogle forskeres påpegning af, at der ikke var evidens for, at flere lektioner ville give bedre resultater, kaldte hun »helt ude af proportioner«. Det var en latterlig og ærgerlig diskussion, mente hun, »men at sige, at tid ikke betyder noget, giver altså ingen mening«.

På en underlig bagvendt måde har Antorini fået ret: Tid betyder noget. Selvfølgelig. For lange dage gør eleverne trætte. For mange lektioner, som lærerne ikke har tid til at forberede ordentligt, betyder noget. Det gør skolen ringere. Det gør eleverne udbytte ringere.

Men det var bestemt ikke det, undervisningsministeren mente i 2014. På spørgsmålet om, hvad der var udfordringen ved reformen, svarede hun dengang: »Det er, at den kræver en kulturændring i skolen. For at man kan udfolde det med at have mere tid til at arbejde på nye måder og i andre sammenhænge, bliver udfordringen den kulturændring, der skal til. Lærerne skal være på skolen og planlægge undervisningsforløb, hvor de ikke går efter, at der er et pensum, som jeg som lærer skal igennem, i stedet planlægger jeg med udgangspunkt i eleven. Nu handler det om, hvad er det for nogle forløb, vi skal lave, så hver enkelt elev når så langt som muligt. Den helt store kulturændring bliver, at man nu arbejder tæt sammen om opgaven«.

Læs eller genlæs Antorinis forklaringer her: ”Folkeskolen er i gang med en nødvendig kulturændring”: backend.folkeskolen.dk/~/5/5/antorini-christine---abr-tt-1.pdf

Da finansministeren gav skolen en finger

Selv om du ikke har tid til at læse de tre interview, skal du alligevel have citatet om finansministers lillefingerstolthed: »Når jeg bliver spurgt, hvad der er det vigtigste, jeg har været med til, og hvad jeg gerne vil huskes for om 20 år, siger jeg, at det er den lille lillefinger, jeg havde med i spillet om folkeskolereformen. Jeg var med inde over slutforhandlingerne med de borgerlige partier for at få det hele til at gå i hak, og du finder ikke en dansker, som ikke synes, at skolen nok er det vigtigste af alle samfundsanliggender, derfor er jeg så stolt over min medvirken«.

Formålet med den såkaldte »normalisering« af arbejdstidsreglerne var, sagde Corydon, at sikre, at lærernes arbejdstid »bruges bedst muligt til at lære eleverne mest muligt«.

Og så fulgte forklaringen på det hele: »For mig handlede det om at sikre grundlaget for, at vi får den bedst uddannede generation i danmarkshistorien«. Derfor var det nødvendigt at tvangsophæve overenskomsten, fortsatte han: »Da vi valgte at tage det alvorlige skridt at varsle lockout, var det fordi, indførelsen af nye arbejdstidsregler for lærerne er en afgørende forudsætning for at kunne tilbyde vores børn og unge den bedst mulige uddannelse«.

Og den stolte minister fortsatte: »Det er jo ingen hemmelighed, at KL og regeringen var enige om, at lærernes tidligere arbejdstidsregler var en afgørende barriere for at anvende lærerresurserne fleksibelt og effektivt – og dermed for, at vi kan få mest og bedst mulig undervisning og samvær med eleverne for de betydelige resurser, vi bruger i undervisningssektoren, herunder i folkeskolen«.

Vi tager den lige igen

Regeringen: »Vi får den bedst uddannede generation i danmarkshistorien«.

KL: »… hundrede procent overbevist om, at på den lange bane vil det her være det rigtige for folkeskolen og for lærerne«.