Lærer: Integration starter (ikke) i folkeskolen Med oktober følger traditionelt et par ting; efterårsstorme, løvfald og den årlige indskrivning af kommende 0. klasses elever. Når jeg cykler forbi de kommunale hverveplakater i bybilledet, giver det anledning til overvejelser omkring elevsammensætningen i de Aarhusianske folkeskoler, for den afspejler desværre ikke byens borgere. Andreas Ravn Skovse
Obligatorisk sprogscreening har ingen effekt Reformkommissionen anbefaler obligatorisk sprogscreening af alle treårige børn, men sprogscreening kan ikke identificere de børn, der har så stor risiko for at udvikle sproglige udfordringer, at de bør tilbydes sprogstøtte. Laila Kjærbæk
Min 2. klasse foretrækker bogserien om Sami med somalisk afstamning Baseret på observationer i en 2. klasse ser bøger med en hovedperson af somalisk afstamning ud til at være populær hos mine elever af somalisk afstamning. Det er da en tanke værd. Andreas Ravn Skovse
Hemmelige identiteter Nej, det er ikke kønsidentitet, jeg taler om, men noget endnu mere fundamentalt! Frank Lacey
Er vi stadig partipolitisk neutrale? Danmarks Lærerforening er en partipolitisk uafhængig organisation. Dette står direkte I DLF’s vedtægter, §1, stk. 2. I vedtægterne for Fagbevægelsens Hovedorganisation står der I §2 “FH er partipolitisk uafhængig”, men forståelsen af sætningen er tilsyneladende forskellige i de to organisationer. Under den netop overståede kongres tog jeg dette emne op under ‘eventuelt’. Andreas Ravn Skovse
DLD Awareness Day 2022 Har du hørt om Udviklingsmæssig Sprogforstyrrelse ’Developmental Language Disorder (DLD)? Laila Kjærbæk
STUK – Statsligt tidsspilde uden kvalitet Min skole får år efter år karaktergennemsnit blandt landets 10 procent laveste. Vi befinder os i et såkaldt ’udsat boligområde’, og vi har (med ministerens egne ord) hverken Tommy og Annika eller Flora Anemone og Tjalfe-børn. Vi går derfor først i køen, når der udtages skoler til tilsyn. Faktisk har vi hele to af slagsen; et kvalitetstilsyn og et parallelsamfundstilsyn. Jeg er derfor unikt kvalificeret til at udtale mig om livet som tilsynsramt, en skæbne der står til at ramme en større del af mine kollegaer på landsplan fremover. Jeg vil derfor fortælle lidt om de sorger og glæder der følger med de hyppige besøg fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) og de andre ministerielle kontorer. Andreas Ravn Skovse
Faldgruber og muligheder i interkulturel historieundervisning Lad os se nærmere på de faldgruber og muligheder der er ved at inddrage elevernes forskellige erfaringer, baggrunde, selvforståelser og identiteter i undervisningen. Peter Hobel
Hvornår er en 'ommer' en god ide? Mens vi andre slapper af i sommerferien, og forhåbentlig glæder os en smule til en nyt skoleår, ser andre frem til det nye skoleår med nervøsitet. De skal nemlig starte i en ny klasse, uden at flytte skole. Det er der ikke rigtig nogen gode grund til, men sådan er reglerne. Andreas Ravn Skovse
Der er et strukturelt problem, når tosprogede ikke får den rette undervisning. Det er et samfundsproblem, når de tosprogede ikke kan følge den almindelig undervisning i folkeskolen, fordi de kommer langt bagud end deres etsprogede klassekammerater og det sætter dybe spor. Der er brug for, når vi underviser de tosprogede, så skal det ikke reduceres til integration, men at det funderer i faglighed og sprogindlæring. Patrick Hjortshøj
Inddrag eksempler fra mange lande og kulturer i undervisningen Hvordan anerkender og inddrager man elever med forskellige erfaringer og baggrunde i undervisningen, og hvordan kan det indgå i en skoles indsats for integration? Det diskuteres i dette oplæg med udgangspunkt i et konkret eksempel fra forskningsprojektet MiCREATE. Peter Hobel
De ukrainske elever og sproget For at inkludere de nye elever sprogligt, må lærere og pædagoger tage andetsprogsdidaktik og flersprogethedsdidaktik i brug. Læs med her og få inspiration til, hvordan.
Findes folkeskolen stadig? Med TV2-dokumentaren 'Flugten til privatskolen' er debatten om folkeskolens elevandel blusset op. Mens diverse politikere og DLF ser en stigende elevdel i fri- og privatskoler som en trussel mod folkeskolen, vil jeg stille det næste spørgsmål: Findes folkeskolen overhovedet stadig? Andreas Ravn Skovse
Bring børnenes flersproglige ressourcer i spil i skolen Når krigen rækker ind i klasseværelset (2). Dette er det andet blogindlæg af flere om krigen i Ukraine og dens mulige betydninger for skoleliv i Danmark. Søren Sindberg Jensen
Alle kan blive flygtning, og mange har en flygtningehistorie Når krigen rækker ind i klasseværelset (1). Dette er det første blogindlæg af flere om krigen i Ukraine og dens mulige betydninger for skoleliv i Danmark.
Kulturel ulighed Mine tosprogede elever fra Gellerup og Bispehaven benytter sig ikke at Aarhus' kulturelle tilbud. Dermed bliver også dette en skoleopgave, hvis vi som samfund tror på, at kultur er vigtigt for børn. Andreas Ravn Skovse
Hvordan vurderer du elevers arbejdsindsats? Det, skoler vurderer, driver så meget af det, de gør. Og vi har brug for, at fokuserer på, hvordan elevernes faglighed, men også hvordan de udvikler vedholdenhed, kreativitet og samarbejde. Søren Peter Dalby Andersen
Ren frygt fik min unge, syriske patient til at flå stressbolden itu Regeringens asylpolitik retraumatiserer børn og unge, der er flygtet fra Syrien Helena Lund
Lider du af omsorgstræthed? Læs her, hvordan du kan passe på dig selv, når du hører flygtningebørns traumatiske fortællinger Helena Lund
Halvering af dansk som andetsprog i den ny læreruddannelse Mine fagkollegaer og jeg håber inderligt, at dansk som andetsprog igen oprettes som fag på læreruddannelsen (jf. mit sidste blogindlæg), men udover denne specialisering og (potentielt) genopståede faglige kompetence, hvad har vi så at byde på for kommende lærere og folkeskole?
Mangel på specialister i dansk som andetsprog Eller: Når professionsuddannelse ikke samstemmes med professionen
Hvorfor tværsproglighed i læreruddannelsen? Sproglige kompetencer hænger sammen på tværs af sprog, og tværsproglige læringsrum bidrager til elevers udvikling af bl.a. sproglig bevidsthed, sproglig nysgerrighed og motivation for sprog. Laila Kjærbæk
Tips til at berolige et traumatiseret barns kaotiske sind Børn med traumer i sindet har særligt brug for forudsigelighed, stabile rammer og fast struktur Helena Lund
Hvornår er en udtalefejl et problem? Viden om den fonologiske udvikling er vigtig for børnene - nu og her samt på længere sigt
Hvem har ansvaret for de sprogligt udsatte børn? Pædagoger, børnehaveklasseledere og lærere skal opdage sprogligt udsatte børn så de kan tilbydes den rette hjælp og støtte.
Giv sprogprøverne samme omgang som de nationale test På årets DLF-kongres holdt jeg et indlæg, hvor jeg sammenlignede de nationale test med sprogprøverne. I begge tilfælde tilføjer vi eleverne unødvendige nederlag og bruger meget af vores arbejdstid, til gengæld får vi ingen brugbar ny viden. Så nu hvor DLF har landet en forbedring af de nationale test, må det være på tide at Sammen om Skolen kigger på en erstatning for sprogprøverne i derers nuværende form. Andreas Ravn Skovse
Tysk – Dansk – Engelsk – og mange andre sprog Tværsproglighed i tyskundervisningen Anne-Marie Fischer-Rasmussen
Sprogdidaktik i skolens økologi Hvorfor anskue sprogdidaktisk i et økologisk perspektiv? Og hvordan kan vi bedst forstå det komplekse system, sprogdidaktikken udspiller sig i?
Sproglig udvikling hos børn med høretab Perspektiver fra den nye bog "Børns sprogtilegnelse: Sproglig udvikling hos danske børn i alderen 0-6 år" af Laila Kjærbæk & Ditte Boeg Thomsen (red.) (2021).
Bag et barns traumer findes ofte traumatiserede forældre Der er altid en forklaring, når forældre ikke reagerer, og stolen er tom til skole-hjem-samtalen Helena Lund
Tryghed og transnationale forbindelser Hvad fortæller flygtninge- og indvandrerbørn om deres liv i Danmark?
Velkommen til bloggen Migration og skoleliv Velkommen til bloggen Migration og skoleliv, hvor vi er fem forskere fra Syddansk Universitet, som vil fortælle om vores forskning om og med børn med flygtninge- og indvandrerbaggrund i grundskolen.
Minoriteternes racisme Racismen blandt elever med tosproget baggrund kan være meget tydelig, og den kommer desværre fra hjemmet. Andreas Ravn Skovse
"En massiv forringelse af kvalitet og timetal for alle vores studerende" Det er forudsigelsen for bl.a. læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole (KP): ”Hvis udspillet føres ud i livet i sin nuværende form, vil det indebære en massiv forringelse af kvalitet og timetal for alle vores studerende.” Udspillet er regeringens uddannelsesvisioner, hvor uddannelser skal flyttes væk fra de store byer. Logikken (!?) er, at uddannelsessteder med flest studerende, vil ende med at have færre midler - jo større uddannelsessted, jo færre penge per studerende.
Den syriske pige brød sammen, da jeg stillede det simple spørgsmål: ’Hvordan har du det?’ Det er livsbekræftende at være vidne til, hvor modstandsdygtige børn egentlig er, når de blot får den rette behandling. Helena Lund
Sprog i grundskolen Det er afgørende for elevernes udbytte af undervisningen at der er fokus på sprog – modersmål, andetsprog og fremmedsprog – på alle årgange og i alle fag.
”Det er en del af skolens dannelsesopgave, at alle elever lærer sproget i fagene” Sådan siger en bachelorstuderende, Caroline, på Københavns Professionshøjskole. Hun har valgt at skrive BA i dansk som andetsprog i kombination med sit undervisningsfag, samfundsfag. Vi holder et møde, for jeg er interesseret i at finde ud af, hvorfor hun vælger den kombination.
Ramadan i skolen: Skal der tages særlige hensyn? Som lærer lærer jeg ofte noget nyt. Enten noget fagligt eller noget om mennesker - mig selv eller andre. Måske er det derfor, jeg holder så meget af jobbet? I sidste uge lærte jeg noget om Ramadan, som jeg ikke vidste. Og jeg lærte også noget om mig selv, fx at jeg blev irriteret over, at jeg følte, at der skulle tages særlige hensyn til en fastende elev.
Ramadan: Skal der tages særlige hensyn i skolen? Som lærer lærer jeg ofte noget nyt. Enten noget fagligt eller noget om mennesker - mig selv eller andre. Måske er det derfor, jeg holder så meget af jobbet? I sidste uge lærte jeg noget om ramadan, som jeg ikke vidste. Og jeg lærte også noget om mig selv, fx at jeg blev irriteret over, at jeg følte, at der skulle tages særlige hensyn til en fastende elev.
Partipolitisk neutral – værdipolitisk aktiv. I folkeskolelovens formålsparagraf står ’ Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati’. I ’ligeværd’ ligger, at mine elever er lige meget værd, uanset fødeland. I ’demokrati’ ligger, at man har fuld ret til at tale imod gældende lovgivning. Så herfra en stor tak til min fagforening, der på vegne af lærerstanden agerer fuldstændigt indenfor rammerne af gældende lovgivning. Andreas Ravn Skovse
Hvad vil vi med FOLKESKOLEN? Når pengene er knappe, så kan det næsten blive et tabu at tale om hvad man ønsker for folkeskolen. For stikker man blår i øjnene på folk, når man ønsker sig noget man ikke nødvendigvis kan levere? Jeg mener, at det er helt nødvendigt, at vi politikere tør sige hvad vi arbejder for og går i dialog om hvad der er brug for. Også selvom pengene ofte ikke rækker hele vejen.
Sådan hjælper du elever fra udsatte flygtningefamilier tilbage i skolen Mens de fleste børnefamilier ånder lettet op over en langsom genåbning af folkeskolen, hører jeg fra flere flygtningefamilier, at det er med blandede følelser, at de sender børnene af sted. Helena Lund
Forældreinddragelse i hjemmeskolen Vi står i en situation, hvor mange elever er hjemsendte og undervisningen sker via skærmen. Børnene sidder hjemme på værelserne med forældrene som nærmeste rådgivere. Det er mere end nogensinde relevant at inddrage de hjemlige forhold og forældrene som ressource for børnenes læring.
Nye boller i suppen, tak Jeg har de sidste mange år undervist i multikulturelle klasser og det undrer mig, at det ofte er op til den enkelte lærer at håndtere opgaven at undervise flersprogede elever. Der ligger retningslinjer fra ministeriet om at vi skal undervise sprogbaseret i alle fag, men skolerne har sjældent kravene indskrevet i deres egne retningslinjer. Da alle teams er pressede til grænsen i hverdagen - uanset om der er corona eller ej, bliver flersprogede elever derfor ofte glemt i farten. Lærerne har dårlige arbejdsvilkår og eleverne betaler prisen. Søs Prehn
Ministeren der skuffede… igen og igen Dette blogindlæg har været længe undervejs. Allerede i oktober ’19 skrev jeg de første noter. Siden da er der kommet flere og flere sager til, og nu flyder bægeret så endeligt over. Andreas Ravn Skovse
Til folkeskolelærere: Sådan kan I hjælpe voldsramte børn Vold er dybt skadeligt og skaber en følelse af værdiløshed hos barnet, men hvad stiller man op, når mistanke om vold opstår? Det giver psykolog Helena Lund en række bud på her. Helena Lund
Sprogprøver: En dårlig ide, ikke mindst under corona-vilkår. På dagen, hvor vi fik at vide at nedlukningen og nødundervisningen fortsætter foreløbig 3 uger endnu, er der mange bekymringer om sommerens eksamener. Men lige nu sidder tosprogede skolebørn midt i prøver, der er lige så vigtige for dem: sprogprøverne. De tages allerede fra indskolingen, og kan i yderste konsekvens medføre, at elever bliver tvunget til at gå et klassetrin om. Andreas Ravn Skovse
International migrantdag i dag 18. december Verden over markeres dagen i dag bl.a. af ETUCE, vores europæiske lærerorganisation.
Ulykkelige konsekvenser for de nyankomne elever - politisk ansvar efterlyses Hyrdebrevet fra STUK, som blev sendt ud til alle kommunalbestyrelser i landet den 11. november, har medført en del debat i København. Forvaltningens beskrivelser af organiseringen af basisdansk på skolerne stemmer ikke overens med lærernes opfattelse af samme, så hvad nu? Katrine Fylking
Jeg er ikke umotiveret. Jeg har urimelige arbejdsvilkår. I 2019 var folkeskolereformen til eksamen. Timss-undersøgelsen af danske elevers matematikkundskaber i 4. klasse viser tydeligt, at eleverne ikke er blevet dygtigere af at gå i den danske folkeskole under reformen fra 2013. Andreas Ravn Skovse
Hyrdebrevet kræver et kommunalt eftersyn af basisundervisningen Assens Kommune har i en intern undersøgelse ladet lærere og ledere kommet til orde.
Tolerance er tolerancens forudsætning Hvis man kræver respekt og tolerance, må både vi som lærere og skolen som institution selv udvise respekt og tolerance. Ellers bliver det svært at tage de svære samtaler, når det er nødvendigt. Andreas Ravn Skovse
Indvandringens historie Et spændende emne, som kan bringes op i fagene samfundsfag og historie. Emin Akyuz
Flersprogethed som ressource i læringsrummet Hvorfor skal eleven lave en brainstorm på dansk, hvis sproget han tænker på er polsk? Hvorfor skal eleverne diskutere og argumentere på dansk, hvis endnu flere perspektiver kommer i spil på arabisk?
Dragerne flyver – ”Over muren” er en bog om fredsduer og drager ”Over muren” giver et billede af en konflikt, således som den er set fra børnehøjde. Det er her håbet findes, og det er herfra, dragerne sendes ud med fredsduer og et ”Shalom”. ”Litteratur er vigtig, fordi den nægter at give politiske svar, den er en form for opposition til staten.” Sådan lød det fra efter filosoffen Theodor Adorno. Det er her, litteraturen (også) har sin helt store styrke: den kan vise os verden set med den andens øjne. ”Dragerne flyver Mahmoud, dragerne flyver.” Bodil Christensen
Psykolog: Derfor stejler nogle forældre, når vi tilbyder traumeramte børn psykologhjælp Jeg har i flere indlæg her på bloggen fortalt om, hvordan lærere og pædagoger kan hjælpe flygtningebørn med psykiske mén fra krig, flugt og tab. Men hvordan reagerer forældrene, når barnet så bliver henvist til behandling? Helena Lund
Traumepsykolog: Sådan kan du hjælpe, når flygtningebørn får angstanfald i skolen Angstanfald og flashback kan være en del af hverdagen for børn med flygtningebaggrund. Der er heldigvis redskaber til, hvordan lærere og pædagoger kan være med til at skabe en tryg skolegang. Helena Lund
Alle børn bør veje lige meget De sidste 14 år er kriminaliteten blandt alle unge mennesker i Danmark faldet med mere end 50 %. Omvendt er angsten for kriminaliteten, især den der angår etniske minoritets unge, mindst lige så stor som den altid har været. Faktisk er vi så bekymrede i Danmark, at vi ikke føler, vi kan løse udfordringen selv. Unge med minoritetsbaggrund skal stadig sendes hjem, når de har begået grov kriminalitet og børn af IS forældre, skal helst sultes, pines og straffes for deres forældres gerninger i sundhedsskadelige fangelejre. Søs Prehn
