Virkelighedens Vestby

Blog

Partipolitisk neutral – værdipolitisk aktiv.

I folkeskolelovens formålsparagraf står ’ Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati’. I ’ligeværd’ ligger, at mine elever er lige meget værd, uanset fødeland. I ’demokrati’ ligger, at man har fuld ret til at tale imod gældende lovgivning. Så herfra en stor tak til min fagforening, der på vegne af lærerstanden agerer fuldstændigt indenfor rammerne af gældende lovgivning.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For tiden flyder avisspalterne over med historier om syriske flygtninge, der skal udvises til en usikker skæbne. Nogle af disse syriske flygtninge er børn eller unge, og deres individuelle skæbner har fået en række modige gymnasierektorer på banen med opbakning til deres elever. I mandags blev denne kritik så hævet op på et højere plan, da en lang række organisationer og fagforbund indenfor uddannelsessektoren sendte et samlet budskab til regeringen: stop den umenneskelige udvisning af syriske flygtninge. Når fagbevægelsen træder en smule udenfor sit fastlagte ressortområde, kan man forvente diskussion. Hvorfor skal lærere og andre indenfor branchen nu mene noget om udlændingepolitik. Skal fagforbund ikke holde sig til løn og ansættelse, måske en lille smule pædagogik og didaktik ved særligt festlige lejligheder, og så overlade alle andre områder til andre? Og den slags svar kom da også hurtigt (se f.eks. her).

Virkelighedens Vestby

Jeg er medlem af kredsstyrelsen i Århus Lærerforening. Men jeg er først og fremmest lærer på Ellehøjskolen i Aarhus V, en skole med tæt på 100 % tosprogede elever i almenafdelingen. På bloggen skriver jeg om dansk som andetsprog og integrationspolitik med udgangspunkt i en skolehverdag, set fra klasseværelset.

Som lærer arbejder jeg for mine elever, fagligt såvel som menneskeligt. Jeg forsøger både at uddanne og danne dem, og lærer dem både matematiske og menneskelige kompetencer. Hvis den danske lovgivning stiller mine elever i et umenneskeligt dilemma, forventer jeg af mig selv, at jeg hjælper dem med at navigere i det. Så må jurister og sagsbehandlere kigge på juraen, mens jeg kigger på mennesket. I foreningssangen lyder det da også næsten profetisk ’I en brændende verden hvor mennesker sulter ihjel/ kan vi vise, vi alle har ansvar for mer’ end os selv’.

Jeg er stolt af, at min fagforening stiller sig på de svage elevers side. Jeg er stolt af, at DLF træder ind i værdipolitikken, når værdipolitikken rækker ind i skolen. Jeg er stolt af at være medlem af en fagforening, der ikke stirrer sig blind på faggrænser, men tør se det store billede. Tak for det, DLF!