Virkelighedens Vestby

Blog

Tolerance er tolerancens forudsætning

Hvis man kræver respekt og tolerance, må både vi som lærere og skolen som institution selv udvise respekt og tolerance. Ellers bliver det svært at tage de svære samtaler, når det er nødvendigt.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For et par år siden underviste jeg i skak som valgfag for 3.-4. klasse. Det var i sig selv en god oplevelse, der gav mulighed for gode ekskursioner, bl.a. når vi deltog i Dansk Skoleskaks turneringer, og mødte børn fra skoler og familier, der ikke ligner mine elevers.

Virkelighedens Vestby

Jeg er medlem af kredsstyrelsen i Århus Lærerforening. Men jeg er først og fremmest lærer på Ellehøjskolen i Aarhus V, en skole med tæt på 100 % tosprogede elever i almenafdelingen. På bloggen skriver jeg om dansk som andetsprog og integrationspolitik med udgangspunkt i en skolehverdag, set fra klasseværelset.

Jeg opdagede dog hurtigt, at kongerne i skakspillene havde en tendens til at miste korset, som det ses på illustrationen til dette indlæg. Jeg overvejede, om det skyldtes dårlig plaststøbning eller om kongerne ikke kunne holde til at falde på gulvet. Men en dag tog jeg et par elever på fersk gerning, i færd med at knække korset af. Sådan et ville de ikke have på en brik i et spil, som de i øvrigt holdt meget af at spille.

Det er naturligvis hærværk mod skolens ejendom, men i min optik er det langt værre end at tegne i en biblioteksbog, eller ridse i et bord. Det er religiøst betinget hærværk, og viste en aggressiv afvisning af det danske samfunds værdier, i form af et vigtigt religiøst symbol.

Så hvor kommer overskriftens ord om tolerance ind i billedet: det gør de, i kraft af at min arbejdsplads og jeg altid har haft som fast politik at udvise accept for og tage hensyn til elevernes religiøse og kulturelle vaner. Der bliver ikke tilberedt svinekød i kantinen, bl.a. fordi det alligevel ikke ville blive solgt. Eleverne har mulighed for at have tørklæde på, hvis de ønsker det. Der er opsat kabiner i brusebadene, og skolen tillader fridage i anledning af den muslimske højtid Eid, ligesom vi altid sender et ønske om god ramadan.

Når vi demonstrerer aktiv tolerance og respekt, er det meget lettere at tage diskussionerne, hvis det er nødvendigt. I dette eksempel indkaldte vi forældrene til samtaler om den uacceptable opførsel, og der var ingen tvivl hos dem: de var fortvivlede over deres børns opførsel, som var helt uforlignelige med hjemmets værdier, og tilbød at købe nye konger til vores skakspil.

Jeg kan naturligvis ikke vide det, men jeg spekulerer på hvordan den samme episode var blevet modtaget i hjemmet, hvis vi som skole ikke i både ord og handling havde udvist tolerance for familiernes kultur.