Kære 3.b. Det er en rigtig dårlig test.

Som jeg tidligere har skrevet, er min arbejdsplads udtrukket til obligatoriske nationale test. Det selvom eksperterne for længst er enige om, at testene er et dårligt værktøj. Og selvom vi med nødlukning og efterfølgende nødundervisning har haft dårlige vilkår for at forberede os på en test.

Jeg har derfor omhyggeligt forberedt eleverne på testafholdelsen. I overensstemmelse med mit princip om, at jeg så ofte som muligt siger sandheden, har jeg fortalt, at nationale test er rigtigt dårlige. Jeg har ikke lagt skjul på, at vi kun gennemfører de tests, fordi min skoleleder har sagt, at jeg skal. Jeg har taget et kvalificeret gæt, og fortalt at det har hun kun sagt, fordi borgmesteren har sagt hun skal. Og det siger han, fordi undervisningsministeren siger han skal. Jeg har her naturligvis glemt en lang række mellemledere og embedsmænd, men det var den samfundsfagsundervisning jeg tænkte, vi uden de store spørgsmål kunne nå i 3. klasse.

Jeg har ikke set testene endnu, men jeg ved godt, hvad de vil vise. Jeg vidste også klart, hvordan eleverne ville reagere på at blive testet. O. og M. ville være stærkt fokuserede på at gøre det godt, og ville forsøge at afliste mig svar om hvor mange opgaver de andre elever havde nået. R. blev nervøs for at lave fejl, og skulle gentagende gange forsikres om, at jeg ikke viste resultatet til forældrene. A. ville give op over tekstmængden, og var ganske rigtigt den, der nåede flest opgaver… eleven trykkede nemlig bare ”svar/gå videre”, hver eneste gang der var tekst, der skulle læses.

Hvad har jeg så lært i dag? Ingenting. Hvad har mine elever lært i dag? En smule om hierarkiet indenfor undervisningssektoren i Danmark. Vi gik også en tur ned til en nærliggende sø, hvor vi kiggede på svaner og deres unger. Så lidt har de da fået ud af deres skoledag i dag, men det har ikke meget med matematik at gøre. Tak for spildtiden, fru undervisningsminister.