Den sproglige skævhed i de nationale test

Det er næppe gået den opmærksomme læsers opmærksomhed forbi, at de nationale test i disse dage er under heftig beskydning. Forskningen har endelig dokumenteret,  at testresultaterne er direkte ubrugelige. Aarhus kommune har ansøgt om at gøre de nationale test frivillige. Også på landspolitisk plan er der modstand mod testene.

Vanen tro vil jeg her fokusere på emnet udfra et tosprogsperspektiv. I dag bliver det med anekdoter fra mit daglige virke, men mine oplevelser er forhåbentlig så indlysende og genkendelige, at de også giver mening for andre end mig selv.

De nationale test forsøger at give et objektivt billede af elevens færdigheder indenfor det testede fag. Testen skal være ’et ensartet værktøj, der (...) kan evaluere på tværs af landet’ (citat: undervisningsministeriet), men hvad måler testen egentlig? Den obligatoriske test i dansk, 2. læsning, skal forestille at teste elevens færdigheder indenfor afkodning, tekstforståelse og sprogforståelse. Jeg har stået med en dygtig elev, der rækker hånden op og spørger”Andreas, hvad er en pram?”. Min elev kunne tydeligvis sagtens læse (afkode) ordet, men kunne ikke genkende en pram blandt billederne af en pram, en jolle, en færge og et sejlskib. Er min og mine kollegaers mangelfulde undervisning i skibstyper et rimeligt grundlag for en vurdering af læseevne? Eller hvad med de berømte orddelingsopgaver? Hvis man skal dele ’balkonegerngærde’ i 3 ord, skal man kende ordene ’balkon’, ’egern’ og ’gærde’. Det kan være svært nok for børn med dansk som modersmål, men bliver tæt på umuligt for børn, der ikke snakker dansk i hjemmet. Måske har vi snakket om et egern i natur/teknologi, men det er i så fald rent held. Så ja, der testes i den grad sprogforståelse, men emnerne afkodning og tekstforståelse bliver enormt skævvredne.

Mit eget fag, matematik, er selvfølgeligt sprogafhængigt. Selvom jeg bevidst har undervist i både de fagspecifikke ord (chance, mindst) og de forventede ukendte ord (første, trække) kan en lang sætning som ’Forestil dig, at du er den første, der trækker et stykke tyggegummi fra automaten. Hvilken farve tyggegummi er der mindst chance for at få?’ sagtens slå benene væk under et sprogsvagt barn, og da særligt hvis jeg lige havde glemt at lære eleven ordet ’automat’. Så også her har dansksprogede elever og dygtige læsere en klar fordel.

Hvis man med testen ønskede et værktøj, hvor man kunne udskamme skoler med en høj andel af tosprogede elever som værende dårlige, har man ramt sit mål perfekt. Hvis man ønsker at give eleverne og deres forældre et nederlag, selv hvis de er fagligt dygtige, er testen også glimrende udformet. Men hvis man rent faktisk har sigtet efter et brugbart evalueringsværktøj, er de nationale test en fiasko. Selv hvis de i øvrigt gav korrekte resultater, er de indbyggede sproglige forudsætninger så store, at tosprogede elever er garanteret ringere resultater end andre.