Virkelighedens Vestby

Virkelighedens Vestby

Blog

Eid som skolefridag

Når langt de fleste af en skoles elever alligevel holder fri, hvorfor så ikke tage hensyn til det i planlægningen af feriedage?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sommerferien er endegyldigt slut. Skolen begynder igen at genlyde af børnestemmer og -trin, og såvel elever som lærere finder tilbage til hverdagens kendte rammer. Således også på min arbejdsplads, hvor vi startede skoleåret i torsdags.

Virkelighedens Vestby

Jeg er medlem af kredsstyrelsen i Århus Lærerforening. Men jeg er først og fremmest lærer på Ellehøjskolen i Aarhus V, en skole med tæt på 100 % tosprogede elever i almenafdelingen. På bloggen skriver jeg om dansk som andetsprog og integrationspolitik med udgangspunkt i en skolehverdag, set fra klasseværelset.

Men allerede i dag, mandag, lå skolen halvtom hen. I klasselokalerne stod 2/3 af pladserne tomme. De børn, der var i skole, hyggede sig gevaldigt med ture i skoven, spil og tegneri. Det skyldes ikke pludselig elevflugt, men at vi som skole med tæt på 100% elever fra muslimske hjem oplever det samme scenarie to gange om året, på de store muslimske helligdage. I disse dage fejres Eid-al-Adha, og selv de mange muslimske hjem, hvor troen ikke fylder meget, fyldes med gæster. Det er dage hvor man hygger sig med venner og bekendte, uanset om man er stærkt troende eller ’kulturmuslim’. Vi har derfor valgt at acceptere 1 lovlig fraværsdag for eleverne i denne forbindelse, og det var der mange, der tog imod.

En hyggelig dag med sin lærer og sine klassekammerater er aldrig spildt, men en dag med højst 1/3 af mine elever bringer mig ikke tættere på at opfylde min faglige årsplan. I stedet for at begræde at vi tager kulturelle hensyn, der passer til den lokale folkeskoles elevsammensætning, vil jeg i stedet stille det spørgsmål, om vi ikke kunne tage endnu mere vidtgående hensyn. Vi kunne tænke de muslimske helligdage ind i ferieplanlægningen, når nu næsten alle skolens elever kommer fra muslimske hjem. Disse to dage om året kunne være fridage, og så afvikle de to skoledage på et andet tidspunkt på året. Det er jo ikke fordi der mangler noget meningsfyldt for personalet at give os til sådan en dag, og vi kunne derved planlægge efter at alle skolens lærere kunne deltage. Den håndfuld elever der enten ikke er fra muslimske hjem, eller hvor forældre ikke har taget fri fra arbejde i dagens anledning, skal naturligvis passes, men det kan man planlægge sig ud af.

Det vil kræve en modig kommunalbestyrelse at acceptere dette, og det skal naturligvis ikke indføres på skoler, hvor det ikke passer til elevsammensætningen. Men når skoler som min arbejdsplads nu findes, hvorfor så ikke sikre at eleverne både har 200 skoledage på et år, og oplever at der bliver taget hensyn til deres kultur.

Powered by Labrador CMS