Virkelighedens Vestby

Blog

Matematik som andetsprog

Matematik formidles via sprog, forstås gennem sprog, og det kræver sproglig forståelse at løse opgaverne. Det er derfor ingen overraskelse, at dimensionen dansk som andetsprog fylder meget i matematikundervisningen af tosprogede elever.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I september bragte folkeskolen en artikel om et bachelorprojekt, der fokuserede på den sproglige dimension i matematik. Selv er jeg en af de meget få, der har både matematik og dansk som andetsprog som liniefag fra læreruddannelsen. Det er min erfaring, at tosprogede elever, uanset om de i øvrigt er dygtige til regning, ofte løber ind i unødvendige problemer indenfor ’matematiske kompetencer’, f.eks. at kunne finde og benytte den mest hensigtsmæssige regneart i probemløsningsopgaver. Og det giver god mening, at elever har svært ved at benytte deres matematiske kunnen, hvis de ikke rent sprogligt forstår den stillede opgave.

Virkelighedens Vestby

Jeg er medlem af kredsstyrelsen i Århus Lærerforening. Men jeg er først og fremmest lærer på Ellehøjskolen i Aarhus V, en skole med tæt på 100 % tosprogede elever i almenafdelingen. På bloggen skriver jeg om dansk som andetsprog og integrationspolitik med udgangspunkt i en skolehverdag, set fra klasseværelset.

For nogle år siden havde jeg den luksus at invitere en kollega ind til en matematiktime. Hun skulle tælle hvor ofte eleverne bad om hjælp, og hvad de bad om hjælp til. Hendes optælling viste, at cirka 60% af de spørgsmål jeg blev stillet når eleverne sad og arbejde på egen hånd udelukkende var sproglige. Mine tosprogede elever forstod ganske enkelt ikke de ord, som der blev brugt i matematikbogen.

Matematik har et særligt fagsprog, men derudover benyttes der en række sproglige træk i en matematikopgave, der ikke er almindelige i dagligdagen. Disse førfaglige ord og genretræk kan snyde en lærer, fordi man forudsætter at de er kendt, og derfor ikke gør dem til genstand for selvstændig undervisning. I matematik benyttes langt oftere bydeformer, end man ser i mange andre skolefag eller i dagligdags tale. Der er stort fokus på forholdsord, tænk f.eks. på forskellen mellem om renten nedsættes til, med eller fra 5 %. Desuden har mange matematikbøger det prisværdige mål, at matematik skal præsenteres i hverdagslignende situationer. Men derved kommer man til at benytte mange ord, der falder udenfor matematikkens fagområde, og det kan spænde ben for elevernes matematikindlæring. Mit hurtige råd til lærere med tosprogede elever er derfor; lav en sproglig analyse af dine matematikmaterialer. Vær opmærksom på, om dine elever har de sproglige forudsætninger, der kræves. Ellers må du bruge dine matematiktimer på målrettet sprogundervisning, eller vælge andre materialer.