Virkelighedens Vestby

Blog

Ghettoplan del 3: Kan man straffe sig til godt forældresamarbejde?

Selvom enhver lærerstuderende lærer, at straf alene ikke virker overfor børn, forsøger regeringen sig nu med dette ene greb overfor forældre.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Straf og frygt synes at være de eneste værktøjer i regeringens ghettoplan. Jeg har tidligere skrevet hvordan regeringen vil straffe underpræsterende skoler, og hvordan man risikerer at få elever i 0. til at frygte test og prøver i en meget tidlig alder. Som enhver lærerstuderende ved, kan der tegnes en fin samarbejdstrekant med lærer-elev-forældre, så selvfølgelig er der også en gang straf til forældrene. Dette kommer i form af punktet Styrket forældreansvar.

Virkelighedens Vestby

Jeg er medlem af kredsstyrelsen i Århus Lærerforening. Men jeg er først og fremmest lærer på Ellehøjskolen i Aarhus V, en skole med tæt på 100 % tosprogede elever i almenafdelingen. På bloggen skriver jeg om dansk som andetsprog og integrationspolitik med udgangspunkt i en skolehverdag, set fra klasseværelset.

I sin simpleste form kan dette punkt omformuleres til ’ingen børnecheck hvis dit barn har over 15 % fravær.’ Problemet er reelt nok. 15 % er alt, alt for meget. En forudsætning for, at børn lærer noget i skolen, er naturligvis, at de er i skole. Men er økonomisk straf den rette vej at gå?

Alle forældre ønsker det bedste for deres børn, og alle forældre kan forstå den ovenfor præsenterede selvindlysende sandhed. Men nogen forældre har desværre meget ringe forudsætninger for at være forældre. Det er der mange triste grunde til, og det er i alle tilfælde synd for børnene. Men de forældre, der har ringe forældreevner er desværre ofte også de forældre, der er svagest på en lang række andre områder, herunder økonomisk. Det vil på ingen måde være gavnligt for skole-hjem-samarbejdet, eller for de forældres opdragelse af egne børn, hvis barnets (manglende) skolegang bliver skyld i et bortfald af en ikke ubetydelig del af husstandens indkomst.

Men hvad så? Man kunne forsøge at hjælpe i stedet for at straffe, selvom det dels bryder med de overordnede linjer i ghettoplanen, og dels koster fremfor sparer penge. Til gengæld vil det måske virke. I Aarhus har vi tilbuddet Familieskolen, hvor forældre lærer om forældreansvar og elementær børneopdragelse, mens børnene går i skole. Alle lærere ved, at det er langt mere effektivt at tilbyde hjælp end at uddele straf. Skulle vi prøve det til forældre såvel som til børn?