Virkelighedens Vestby

Blog

Giv sprogprøverne samme omgang som de nationale test

På årets DLF-kongres holdt jeg et indlæg, hvor jeg sammenlignede de nationale test med sprogprøverne. I begge tilfælde tilføjer vi eleverne unødvendige nederlag og bruger meget af vores arbejdstid, til gengæld får vi ingen brugbar ny viden. Så nu hvor DLF har landet en forbedring af de nationale test, må det være på tide at Sammen om Skolen kigger på en erstatning for sprogprøverne i derers nuværende form.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Illustration: Sprogprøven i 1. - 9. klasse, Børne- og Undervisningsministeriet

Virkelighedens Vestby

Jeg er medlem af kredsstyrelsen i Århus Lærerforening. Men jeg er først og fremmest lærer på Ellehøjskolen i Aarhus V, en skole med tæt på 100 % tosprogede elever i almenafdelingen. På bloggen skriver jeg om dansk som andetsprog og integrationspolitik med udgangspunkt i en skolehverdag, set fra klasseværelset.

Her kommer historien om Fatima. Fatima er 10 år, og går i 4. klasse.

Fatima kom hen til mig i marts, og hun var ked af det. Fatimas forældre havde fået et brev i deres e-boks. Her stod, at Fatima har dumpet sprogprøven i 4. klasse. For en pige på 10 er det en meget voldsomt indgreb at true med at skulle gå klassen om, og blive rykket ud af det fællesskab man har brugt de første 4½ år af sin skolegang på at etablere... og det med den erklærede begrundelse at ‘du er ikke dygtig nok til 5. klasse’.

Hvorfor står Fatima så i den situation, at hun de facto er ved at dumpe 4. klasse? Det er fordi Fatimas forældre aldrig har haft hende med ude at fiske, og fordi jeg havde planlagt forløbet om livet til vandhullerne til april-maj, hvor der rent faktisk er noget liv i vandhullet. Så når Fatima ser et billede af en dreng på en badebro med et fiskenet i hånden, siger hun “ham der på træet med pinden”. Af dette kan vi konkludere, at Fatima ikke har et alderssvarende ordforråd vurderet ud fra rammefortællingen i marts måneds obligatoriske sprogprøver for mellemtrinnet, der nemlig handler om en klasseekskursion til et vandhul.

Det vidste vi godt i forvejen. Vi vidste også godt, hvilke af Fatimas klassekammerater, der ikke beherskede datidsformen i deres talesprog, og hvilke, der har en grammatisk ukorrekt sætningsopbygning. Der var ingen grund til, at vi brugte tid på en 40 minutters individuel prøve af hver elev, derefter analysearbejdet ved en mundtlig prøve, og endeligt tilbagemelding til team... kun for at gentage det hele igen til maj. Eleverne har nemlig lovkrav på 3 test, plus en yderligere efter et forældrebetalt kursus i sommerferien, hvis de ikke har bestået. Det tidsforbrug kan man så gange op, hvis man arbejder på en skole med 98% tosprogede elever.

Historien om Fatima, og om at spilde enormt mange arbejdstimer på at bekræfte hvad vi godt vidste i forvejen, mens vi tilføjer barnet et unødvendigt nederlag, kender vi jo godt. Det er jo historien om de nationale test om igen.

Og ligesom med de nationale test, handler det ikke om en modstand mod evaluering, i dette tilfælde af sproglige færdigheder. For naturligvis er sproget vigtigt i skolen, og naturligvis er det hæmmende for læringen i alle fag, hvis man ikke behersker sproget dansk. Naturligvis skal jeg som professionel tage mine elevers sproglige udvikling alvorligt.

Men præcis som med de nationale test, har jeg ikke behov for et centralt fastsat værktøj, der stjæler tid uden at bibringe mig nogen ny viden. Og mine elever har ikke behov for at dumpe en prøve i 4. Klasse.

Herfra skal lyde en høj og tydelig opfordring til ‘Sammen om Skolen’. Fortsat det gode samarbejde, som I viste med de nationale test. Lyt til os, de professionelle, der ved hvad sprogprøverne betyder i praksis. Og få så lavet en erstatning!