Gør den europæiske sprogdag til en festdag I den kommende uge er det sprogenes fest, da Den Europæiske Sprogdag markeres på torsdag d. 26. september. Her fejres fremmedsprogene, og det er en perfekt anledning til at fyre et fedt sprogarrangement af på skolen.
Et synligt problem. En overset bog To oplevelser fra skolebesøg får mig til tasterne: Hvorfor er nogle væsentlige bøger usynlige? Jens Raahauge
Lærer: Integration starter (ikke) i folkeskolen Med oktober følger traditionelt et par ting; efterårsstorme, løvfald og den årlige indskrivning af kommende 0. klasses elever. Når jeg cykler forbi de kommunale hverveplakater i bybilledet, giver det anledning til overvejelser omkring elevsammensætningen i de Aarhusianske folkeskoler, for den afspejler desværre ikke byens borgere. Andreas Ravn Skovse
Risikoen for vold mod børn er større, når der er traumer i familien Vi ved, at der er en øget risiko for vold i familien, når der er traumer i bagagen hos forældrene. Men der er hjælp at hente, skriver en psykolog hos Dignity, Dansk Institut mod Tortur. Helena Lund
Min 2. klasse foretrækker bogserien om Sami med somalisk afstamning Baseret på observationer i en 2. klasse ser bøger med en hovedperson af somalisk afstamning ud til at være populær hos mine elever af somalisk afstamning. Det er da en tanke værd. Andreas Ravn Skovse
Faldgruber og muligheder i interkulturel historieundervisning Lad os se nærmere på de faldgruber og muligheder der er ved at inddrage elevernes forskellige erfaringer, baggrunde, selvforståelser og identiteter i undervisningen. Peter Hobel
Hvornår er en 'ommer' en god ide? Mens vi andre slapper af i sommerferien, og forhåbentlig glæder os en smule til en nyt skoleår, ser andre frem til det nye skoleår med nervøsitet. De skal nemlig starte i en ny klasse, uden at flytte skole. Det er der ikke rigtig nogen gode grund til, men sådan er reglerne. Andreas Ravn Skovse
Der er et strukturelt problem, når tosprogede ikke får den rette undervisning. Det er et samfundsproblem, når de tosprogede ikke kan følge den almindelig undervisning i folkeskolen, fordi de kommer langt bagud end deres etsprogede klassekammerater og det sætter dybe spor. Der er brug for, når vi underviser de tosprogede, så skal det ikke reduceres til integration, men at det funderer i faglighed og sprogindlæring. Patrick Hjortshøj
Inddrag eksempler fra mange lande og kulturer i undervisningen Hvordan anerkender og inddrager man elever med forskellige erfaringer og baggrunde i undervisningen, og hvordan kan det indgå i en skoles indsats for integration? Det diskuteres i dette oplæg med udgangspunkt i et konkret eksempel fra forskningsprojektet MiCREATE. Peter Hobel
De ukrainske elever og sproget For at inkludere de nye elever sprogligt, må lærere og pædagoger tage andetsprogsdidaktik og flersprogethedsdidaktik i brug. Læs med her og få inspiration til, hvordan.
Bring børnenes flersproglige ressourcer i spil i skolen Når krigen rækker ind i klasseværelset (2). Dette er det andet blogindlæg af flere om krigen i Ukraine og dens mulige betydninger for skoleliv i Danmark. Søren Sindberg Jensen
Alle kan blive flygtning, og mange har en flygtningehistorie Når krigen rækker ind i klasseværelset (1). Dette er det første blogindlæg af flere om krigen i Ukraine og dens mulige betydninger for skoleliv i Danmark.
Kulturel ulighed Mine tosprogede elever fra Gellerup og Bispehaven benytter sig ikke at Aarhus' kulturelle tilbud. Dermed bliver også dette en skoleopgave, hvis vi som samfund tror på, at kultur er vigtigt for børn. Andreas Ravn Skovse
Hvordan vurderer du elevers arbejdsindsats? Det, skoler vurderer, driver så meget af det, de gør. Og vi har brug for, at fokuserer på, hvordan elevernes faglighed, men også hvordan de udvikler vedholdenhed, kreativitet og samarbejde. Søren Peter Dalby Andersen
Ren frygt fik min unge, syriske patient til at flå stressbolden itu Regeringens asylpolitik retraumatiserer børn og unge, der er flygtet fra Syrien Helena Lund
Lider du af omsorgstræthed? Læs her, hvordan du kan passe på dig selv, når du hører flygtningebørns traumatiske fortællinger Helena Lund
Halvering af dansk som andetsprog i den ny læreruddannelse Mine fagkollegaer og jeg håber inderligt, at dansk som andetsprog igen oprettes som fag på læreruddannelsen (jf. mit sidste blogindlæg), men udover denne specialisering og (potentielt) genopståede faglige kompetence, hvad har vi så at byde på for kommende lærere og folkeskole?
Mangel på specialister i dansk som andetsprog Eller: Når professionsuddannelse ikke samstemmes med professionen
Hvorfor tværsproglighed i læreruddannelsen? Sproglige kompetencer hænger sammen på tværs af sprog, og tværsproglige læringsrum bidrager til elevers udvikling af bl.a. sproglig bevidsthed, sproglig nysgerrighed og motivation for sprog. Laila Kjærbæk
Tips til at berolige et traumatiseret barns kaotiske sind Børn med traumer i sindet har særligt brug for forudsigelighed, stabile rammer og fast struktur Helena Lund
Hvem har ansvaret for de sprogligt udsatte børn? Pædagoger, børnehaveklasseledere og lærere skal opdage sprogligt udsatte børn så de kan tilbydes den rette hjælp og støtte.
Giv sprogprøverne samme omgang som de nationale test På årets DLF-kongres holdt jeg et indlæg, hvor jeg sammenlignede de nationale test med sprogprøverne. I begge tilfælde tilføjer vi eleverne unødvendige nederlag og bruger meget af vores arbejdstid, til gengæld får vi ingen brugbar ny viden. Så nu hvor DLF har landet en forbedring af de nationale test, må det være på tide at Sammen om Skolen kigger på en erstatning for sprogprøverne i derers nuværende form. Andreas Ravn Skovse
Tysk – Dansk – Engelsk – og mange andre sprog Tværsproglighed i tyskundervisningen Anne-Marie Fischer-Rasmussen
Sprogdidaktik i skolens økologi Hvorfor anskue sprogdidaktisk i et økologisk perspektiv? Og hvordan kan vi bedst forstå det komplekse system, sprogdidaktikken udspiller sig i?
Sproglig udvikling hos børn med høretab Perspektiver fra den nye bog "Børns sprogtilegnelse: Sproglig udvikling hos danske børn i alderen 0-6 år" af Laila Kjærbæk & Ditte Boeg Thomsen (red.) (2021).
Bag et barns traumer findes ofte traumatiserede forældre Der er altid en forklaring, når forældre ikke reagerer, og stolen er tom til skole-hjem-samtalen Helena Lund
Tryghed og transnationale forbindelser Hvad fortæller flygtninge- og indvandrerbørn om deres liv i Danmark?
Velkommen til bloggen Migration og skoleliv Velkommen til bloggen Migration og skoleliv, hvor vi er fem forskere fra Syddansk Universitet, som vil fortælle om vores forskning om og med børn med flygtninge- og indvandrerbaggrund i grundskolen.
Minoriteternes racisme Racismen blandt elever med tosproget baggrund kan være meget tydelig, og den kommer desværre fra hjemmet. Andreas Ravn Skovse
"En massiv forringelse af kvalitet og timetal for alle vores studerende" Det er forudsigelsen for bl.a. læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole (KP): ”Hvis udspillet føres ud i livet i sin nuværende form, vil det indebære en massiv forringelse af kvalitet og timetal for alle vores studerende.” Udspillet er regeringens uddannelsesvisioner, hvor uddannelser skal flyttes væk fra de store byer. Logikken (!?) er, at uddannelsessteder med flest studerende, vil ende med at have færre midler - jo større uddannelsessted, jo færre penge per studerende.
Den syriske pige brød sammen, da jeg stillede det simple spørgsmål: ’Hvordan har du det?’ Det er livsbekræftende at være vidne til, hvor modstandsdygtige børn egentlig er, når de blot får den rette behandling. Helena Lund
Sprog i grundskolen Det er afgørende for elevernes udbytte af undervisningen at der er fokus på sprog – modersmål, andetsprog og fremmedsprog – på alle årgange og i alle fag.
”Det er en del af skolens dannelsesopgave, at alle elever lærer sproget i fagene” Sådan siger en bachelorstuderende, Caroline, på Københavns Professionshøjskole. Hun har valgt at skrive BA i dansk som andetsprog i kombination med sit undervisningsfag, samfundsfag. Vi holder et møde, for jeg er interesseret i at finde ud af, hvorfor hun vælger den kombination.
Ramadan: Skal der tages særlige hensyn i skolen? Som lærer lærer jeg ofte noget nyt. Enten noget fagligt eller noget om mennesker - mig selv eller andre. Måske er det derfor, jeg holder så meget af jobbet? I sidste uge lærte jeg noget om ramadan, som jeg ikke vidste. Og jeg lærte også noget om mig selv, fx at jeg blev irriteret over, at jeg følte, at der skulle tages særlige hensyn til en fastende elev.
Ramadan i skolen: Skal der tages særlige hensyn? Som lærer lærer jeg ofte noget nyt. Enten noget fagligt eller noget om mennesker - mig selv eller andre. Måske er det derfor, jeg holder så meget af jobbet? I sidste uge lærte jeg noget om Ramadan, som jeg ikke vidste. Og jeg lærte også noget om mig selv, fx at jeg blev irriteret over, at jeg følte, at der skulle tages særlige hensyn til en fastende elev.
Partipolitisk neutral – værdipolitisk aktiv. I folkeskolelovens formålsparagraf står ’ Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati’. I ’ligeværd’ ligger, at mine elever er lige meget værd, uanset fødeland. I ’demokrati’ ligger, at man har fuld ret til at tale imod gældende lovgivning. Så herfra en stor tak til min fagforening, der på vegne af lærerstanden agerer fuldstændigt indenfor rammerne af gældende lovgivning. Andreas Ravn Skovse
Hvad vil vi med FOLKESKOLEN? Når pengene er knappe, så kan det næsten blive et tabu at tale om hvad man ønsker for folkeskolen. For stikker man blår i øjnene på folk, når man ønsker sig noget man ikke nødvendigvis kan levere? Jeg mener, at det er helt nødvendigt, at vi politikere tør sige hvad vi arbejder for og går i dialog om hvad der er brug for. Også selvom pengene ofte ikke rækker hele vejen.
Sådan hjælper du elever fra udsatte flygtningefamilier tilbage i skolen Mens de fleste børnefamilier ånder lettet op over en langsom genåbning af folkeskolen, hører jeg fra flere flygtningefamilier, at det er med blandede følelser, at de sender børnene af sted. Helena Lund
Forældreinddragelse i hjemmeskolen Vi står i en situation, hvor mange elever er hjemsendte og undervisningen sker via skærmen. Børnene sidder hjemme på værelserne med forældrene som nærmeste rådgivere. Det er mere end nogensinde relevant at inddrage de hjemlige forhold og forældrene som ressource for børnenes læring.
Nye boller i suppen, tak Jeg har de sidste mange år undervist i multikulturelle klasser og det undrer mig, at det ofte er op til den enkelte lærer at håndtere opgaven at undervise flersprogede elever. Der ligger retningslinjer fra ministeriet om at vi skal undervise sprogbaseret i alle fag, men skolerne har sjældent kravene indskrevet i deres egne retningslinjer. Da alle teams er pressede til grænsen i hverdagen - uanset om der er corona eller ej, bliver flersprogede elever derfor ofte glemt i farten. Lærerne har dårlige arbejdsvilkår og eleverne betaler prisen. Søs Prehn
Ministeren der skuffede… igen og igen Dette blogindlæg har været længe undervejs. Allerede i oktober ’19 skrev jeg de første noter. Siden da er der kommet flere og flere sager til, og nu flyder bægeret så endeligt over. Andreas Ravn Skovse
Til folkeskolelærere: Sådan kan I hjælpe voldsramte børn Vold er dybt skadeligt og skaber en følelse af værdiløshed hos barnet, men hvad stiller man op, når mistanke om vold opstår? Det giver psykolog Helena Lund en række bud på her. Helena Lund
Sprogprøver: En dårlig ide, ikke mindst under corona-vilkår. På dagen, hvor vi fik at vide at nedlukningen og nødundervisningen fortsætter foreløbig 3 uger endnu, er der mange bekymringer om sommerens eksamener. Men lige nu sidder tosprogede skolebørn midt i prøver, der er lige så vigtige for dem: sprogprøverne. De tages allerede fra indskolingen, og kan i yderste konsekvens medføre, at elever bliver tvunget til at gå et klassetrin om. Andreas Ravn Skovse
International migrantdag i dag 18. december Verden over markeres dagen i dag bl.a. af ETUCE, vores europæiske lærerorganisation.
Ulykkelige konsekvenser for de nyankomne elever - politisk ansvar efterlyses Hyrdebrevet fra STUK, som blev sendt ud til alle kommunalbestyrelser i landet den 11. november, har medført en del debat i København. Forvaltningens beskrivelser af organiseringen af basisdansk på skolerne stemmer ikke overens med lærernes opfattelse af samme, så hvad nu? Katrine Fylking
Jeg er ikke umotiveret. Jeg har urimelige arbejdsvilkår. I 2019 var folkeskolereformen til eksamen. Timss-undersøgelsen af danske elevers matematikkundskaber i 4. klasse viser tydeligt, at eleverne ikke er blevet dygtigere af at gå i den danske folkeskole under reformen fra 2013. Andreas Ravn Skovse
Hyrdebrevet kræver et kommunalt eftersyn af basisundervisningen Assens Kommune har i en intern undersøgelse ladet lærere og ledere kommet til orde.
Tolerance er tolerancens forudsætning Hvis man kræver respekt og tolerance, må både vi som lærere og skolen som institution selv udvise respekt og tolerance. Ellers bliver det svært at tage de svære samtaler, når det er nødvendigt. Andreas Ravn Skovse
Indvandringens historie Et spændende emne, som kan bringes op i fagene samfundsfag og historie. Emin Akyuz
Flersprogethed som ressource i læringsrummet Hvorfor skal eleven lave en brainstorm på dansk, hvis sproget han tænker på er polsk? Hvorfor skal eleverne diskutere og argumentere på dansk, hvis endnu flere perspektiver kommer i spil på arabisk?
Dragerne flyver – ”Over muren” er en bog om fredsduer og drager ”Over muren” giver et billede af en konflikt, således som den er set fra børnehøjde. Det er her håbet findes, og det er herfra, dragerne sendes ud med fredsduer og et ”Shalom”. ”Litteratur er vigtig, fordi den nægter at give politiske svar, den er en form for opposition til staten.” Sådan lød det fra efter filosoffen Theodor Adorno. Det er her, litteraturen (også) har sin helt store styrke: den kan vise os verden set med den andens øjne. ”Dragerne flyver Mahmoud, dragerne flyver.” Bodil Christensen
Psykolog: Derfor stejler nogle forældre, når vi tilbyder traumeramte børn psykologhjælp Jeg har i flere indlæg her på bloggen fortalt om, hvordan lærere og pædagoger kan hjælpe flygtningebørn med psykiske mén fra krig, flugt og tab. Men hvordan reagerer forældrene, når barnet så bliver henvist til behandling? Helena Lund
Traumepsykolog: Sådan kan du hjælpe, når flygtningebørn får angstanfald i skolen Angstanfald og flashback kan være en del af hverdagen for børn med flygtningebaggrund. Der er heldigvis redskaber til, hvordan lærere og pædagoger kan være med til at skabe en tryg skolegang. Helena Lund
Alle børn bør veje lige meget De sidste 14 år er kriminaliteten blandt alle unge mennesker i Danmark faldet med mere end 50 %. Omvendt er angsten for kriminaliteten, især den der angår etniske minoritets unge, mindst lige så stor som den altid har været. Faktisk er vi så bekymrede i Danmark, at vi ikke føler, vi kan løse udfordringen selv. Unge med minoritetsbaggrund skal stadig sendes hjem, når de har begået grov kriminalitet og børn af IS forældre, skal helst sultes, pines og straffes for deres forældres gerninger i sundhedsskadelige fangelejre. Søs Prehn
Her er Carl, Vitello, Axel, Cirkeline, Palle og alle de andre fra alle tiders bøger Den gode litteratur spænder vidt. Her er det fra Vitellos københavnerhverdag til Palles ensomme vandring gennem samme København. Det er også litteratur med Lille Frøs ukuelige livsmod og lyst til at være på tværs til den lille elefant Carls milde hverdag. Og der er sjove rim og seriøse rim og gamle rim og nye rim med Axel og Fikkumdik og Faldera. Det er et stort til lykke fra litteraturen (og Gyldendal) til danske børn og voksne. Bodil Christensen
Voldsparathed - en kultur med konsekvenser Læring sker alle steder. Også i skolegården, og også i fritiden. Desværre er der ikke altid overenstemmelse mellem de værdier vi prædiker, og børnegruppens eget værdisæt. Andreas Ravn Skovse
Sprogfokus i indskolingen Det første møde med skolen har stor betydning for, om et barn føler sig godt tilpas i skoleverdenen. Sproget spiller en kæmpe rolle i den sammenhæng. Med et godt sprog vil børn kunne navigere i de nye omgivelser, sætte ord på deres følelser og frustrationer og skabe deres egen rolle og bidrage til fællesskabet. Et godt sprog giver altså den bedste forudsætning for at lykkes- både fagligt og socialt. Maria Kolind Knudsen
Etniske minoritetsbørn har også brug for en statsminister I nat drømte jeg, at mine tosprogede elever havde fået opfyldt deres ønske om valgfag, men at timerne lå i Jylland. Jeg brugte lang tid på at tænke over, hvordan jeg skulle forklare dem, hvordan de kom derover - der er langt fra Frederiksberg til Jylland. En fjollet drøm, med dog bedre end det mareridt Alle Børns Statsminister proklamerede i lørdags at: ”Der er ganske enkelt for mange smittede med ikke-vestlig baggrund”. Der skal være særligt fokus på smittebekæmpelse i etniske miljøer, sagde hun. Søs Prehn
Kan de da ikke hører det? Et r for meget og et r er ikke bare et spørgsmål om korrekthed. Det kan også føre til misforståelser og ufrivillig komik. Mange danskere tror, at det er hørelsen, det er noget galt med, men sådan forholder det sig ikke altid.
