DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur

DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur

Blog

Traumepsykolog: Sådan kan du hjælpe, når flygtningebørn får angstanfald i skolen

Angstanfald og flashback kan være en del af hverdagen for børn med flygtningebaggrund. Der er heldigvis redskaber til, hvordan lærere og pædagoger kan være med til at skabe en tryg skolegang.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Angstanfald eller flashback til krigens rædsler i skolegården eller i klasselokalet er hverdag for mange traumatiserede flygtningebørn. Som psykolog, der arbejder med traumatiserede flygtningebørn, bliver jeg ofte spurgt af lærere og pædagoger, hvordan man hjælper en elev bedst i den slags situationer.  

Lad os begynde med, hvad der rent faktisk sker under et angstanfald eller flashback. Et flashback kan beskrives som voldsomme oplevelser fra fortiden, som udspiller sig i nuet. Sanser, tanker, følelser og kropslige fornemmelser bliver trukket tilbage til krigszonen.

Barnet mister kontakt og kontrol over sig selv og sine omgivelser. Tidsfornemmelse og kontekst forsvinder, og kroppen, tankerne og følelserne er ét stort kaos. Det er ubehageligt for barnet, der desperat forsøger at genskabe netop kontrol – enten ved at lukke helt ned eller gennem udadreagerende adfærd.  

DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur

DIGNITY-bloggen er et sted, hvor lærere, ledere og andre, der arbejder med flygtningebørn i skolen, kan få inspiration og gode råd. I mere end 35 år har den danske organisation DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur behandlet traumatiserede flygtninge for at hjælpe dem til et bedre liv. DIGNITY’s psykologer, fysioterapeuter, socialrådgivere og læger har derfor stor viden om traumatiserede børns behov og problemer, og på denne side kan du få input til din undervisning, sparring og gode råd. DIGNITY arbejder for forebyggelse og rehabilitering af tortur både i Danmark og ude i verden.

Tilstanden kan virke skræmmende, som ofte er på vagt mellem episoderne i frygt for, at det sker igen. Det sætter vedkommende i en tilstand af årvågenhed, som skaber uro og indlærings – og koncentrationsvanskeligheder. Barnet vil for alt i verden undgå tanker, følelser og omgivelser som medfører et nyt anfald. Barnet distraherer derfor ofte sig selv på en måde, som kan virke forstyrrende i timerne, hvor der skal være ro og rum til fordybelse.  

Hvad kan man så stille op, når banet bliver ramt af et angstanfald eller flashback?   

Når et angstanfald eller flashback sker, er det typisk på baggrund af noget som ’trigger’ barnet. Ofte kan barnet ikke selv identificere triggeren, og anfaldet opleves, som om det kommer ud af det blå.          

Hvis lærere eller pædagoger kan identificere signalerne, kan angstanfald og flashback forebygges. I et roligt øjeblik kan en lærer spørge ind til, hvad barnet lavede, tænkte og følte lige inden hændelsen. Det er en god idé at spørge til de kropslige signaler og nævne:  »Jeg lagde mærke til, at du blev lidt højlydt, urolig eller stiv i blikket stille. Kan du huske, hvad du følte i maven eller brystet?«. 

Når et anfald af angst eller flashback er i gang, kan det sammenlignes med følelsen af at koge over. Hjernens alarmcentral reagerer ved at aktivere nervesystemets og kroppens forsvarsmekanismer. Det er en god idé at opfordre til øjenkontakt. Eller bede barnet om at fokusere blikket på noget konkret, mens barnet fortæller, hvad det ser. Sanserne er en direkte linje til nuet. De sætter gang i de dele af hjernen, som vi bruger til at orientere os og tænke klart. Som lærer eller pædagog kan du hjælpe ved at opfordre barnet til at lytte til din stemme, se dig i øjnene, klemme og mærke dine og sine egne hænder, bordet, en blød bamse, eller en stressbold. Bed barnet om at trække vejret dybt – helt ned i maven og holde vejret i fem sekunder inden langsom udånding. Dermed lader vi ilt langsomt fordele sig i alle celler, hvilket hjælper mod hyperventilering.  Bed barnet om at drikke noget koldt vand, dufte til noget konkret, lægge mærke til temperaturen i rummet eller lyde udenfor.

Hvis du lægger mærke til, at barnet er på vej ind i en angsttilstand, kan man med fordel distrahere barnet ved at spørge ind til noget konkret. Eksempelvis: »Jeg ser, at du har en blå trøje på. Hvem har du fået den af?« eller «Hvad skal du spise til frokost?«. På den måde skaber du rum i barnets hjerne, som kan hjælpe med at dæmpe alarmklokken.  

Det er vigtigt at minde barnet om, at skolen er et trygt sted, og at der er plads til, at vi alle kan have en dårlig dag. Tjek op på barnet i løbet af dagen og lad ellers dagen forløbe almindeligt uden at lade episoden fylde for meget.  Det kan skabe en følelse af skam og angst. Et barn, som har oplevet krig, tab, flugt og nu skal fungere i et nyt land, har som alle andre børn brug for forståelse, rummelighed og normalitet. Nogle har brug for en smule mere af det hele, da de kæmper med at finde tryghed og sikkerhed i dem selv og en grundlæggende tillid til, at verden er et godt sted. Og her er du som lærer én af de vigtigste hjælpere.  

Det var blot nogle få redskaber til at hjælpe traumeramte børn videre, når klappen går ned midt i skoletiden. Det er selvfølgelig vigtigt, at eleven bliver henvist til professionel hjælp hurtigt, så det kan få den nødvendige støtte og hjælp. Hvis du er i tvivl om hvor du kan henvende dig, er VISO en mulig vej til hurtig og specialiseret rådgivning.

Powered by Labrador CMS