DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur

DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur

Blog

Psykolog: Tre gode råd til at hjælpe et barn med traumer

Der sidder børn med traumer i mange klasser rundt omkring i Danmark, men hvad er et traume egentlig? Og hvordan hjælper man bedst et traumatiseret barn? Det skriver psykolog Helena Lund lidt om i dette blogindlæg.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvad er et traume? Og hvordan håndterer man traumer hos børn?

Til vores netværksmøder med skolelærere er der mange, der stiller den slags spørgsmål, når de fortæller om udfordringer i arbejdet med flygtningebørn. I de mindre klasser beskrives børnene ofte som uforudsigelige og kaotiske i deres adfærd. Deres leg bliver repeterende eller kontrollerende. De trækker sig måske ind i sig selv og ”kravler langs panelerne” ved sociale klassearrangementer.

Den slags adfærd kan virke bekymrende og samtidigt være svært at håndtere i en klasse med mange elever, der hver især har deres egne behov. Derfor tænkte jeg, at det vil være brugbart med nogle tanker om, hvordan man kan opdage traumer hos et barn, og hvordan man kan håndtere det.

DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur

DIGNITY-bloggen er et sted, hvor lærere, ledere og andre, der arbejder med flygtningebørn i skolen, kan få inspiration og gode råd. I mere end 35 år har den danske organisation DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur behandlet traumatiserede flygtninge for at hjælpe dem til et bedre liv. DIGNITY’s psykologer, fysioterapeuter, socialrådgivere og læger har derfor stor viden om traumatiserede børns behov og problemer, og på denne side kan du få input til din undervisning, sparring og gode råd. DIGNITY arbejder for forebyggelse og rehabilitering af tortur både i Danmark og ude i verden.

Hvad er et traume?

Et traume er en kompleks størrelse, som kan ramme alle på flere måder. Det kan opstå efter en eller få enkeltstående, livstruende begivenheder eller efter en lang periode med gentagne oplevelser. Det kan være ting som uheld, naturkatastrofer eller oplevelser fra krig – forhold, som rammer uden for familien. Eller det kan være familierelaterede oplevelser, som vold, omsorgssvigt eller overgreb.

Fælles for den slags oplevelser er, at de er overvældende for vores naturlige evne til at håndtere udfordringer og problemer. De efterlader ofte den, det går ud over, i en mental tilstand af magtesløshed, kaos og angst. Det er særligt skadeligt for børn, som i forvejen er under udvikling og mere skrøbelige.

Hos flygtningebørn ser vi tit en kombination af to former for traumer. De har både oplevet krig, kaos, flugt og tab af nære familiemedlemmer eller venner. Samtidig lever mange af dem med forældre, som også bærer rundt på traumer.

De forældre, jeg taler med i DIGNITY’s klinik, beskriver ofte, at deres egne traumer forhindrer dem i at opbygge en god og omsorgsfuld relation til deres børn. Overskuddet går til at håndtere hverdagens udfordringer og små konflikter eller blot være mentalt tilstede, og børnene får derfor ikke den nødvendige hjælp til at håndtere deres egne traumer.

Tegn på traumer

Børn, der bærer rundt på traumer, kan have svært ved at koncentrere sig, lære nyt og regulere følelser. Det skyldes ofte et tankemylder, hvor minderne om de svære oplevelser står i vejen for evnen til at forstå nye informationer og vigtig viden.

Hos nogle børn ses desuden en manglende impulsstyring eller omvendt et stort behov for kontrol. I hverdagen i klassen kan det komme til udtryk ved, at barnet har svært ved at sidde stille, fordi alle antennerne er ude. Børnene kan have svært ved at aflæse sociale koder og kommer til at overreagere i hverdagssituationer. Samtidigt fylder det meget, hvordan mor og far har det derhjemme.

Hvad kan man gøre som lærer?

Med denne beskrivelse er det selvfølgelig vigtigt at forholde sig åbent og fordomsfrit til alle børn og alle familier. Ikke alle flygtningebørn har oplevet traumer, og ikke alle som har oplevet traumatiske begivenheder er traumatiserede!

Men hvis de nævnte tegn på traumer ses hos et barn, kan man som lærer gøre flere ting:

1. Forudsigelighed og struktur er en stor hjælp for børn, hvis sind og tanker ofte opleves kaotiske. Hvis barnet er meget uroligt, kan små hjælpemidler som en stressbold, en fidgetspinner eller meditationskugler være en stor hjælp.

2. Vær aldrig bange for at spørge eller lytte. Når børn begynder at tale om deres traumatiske oplevelser, er det fordi de vil dele, og fordi de ønsker at blive hørt. Omvendt er det selvfølgelig vigtigt ikke at presse på, når barnet trækker sig fra fortællingen eller fra kontakten. Det betyder blot, at barnet har fået den aflastning, der var brug for i øjeblikket.

3. Vær desuden ekstra opmærksom på forældrene: Er de fraværende, uden overskud, udmattede eller triste? De fleste af de forældre, jeg møder, fortæller, at det gør en stor forskel, når lærere spørger ind til, hvordan det går i familien. Når de bliver mødt med en omsorgsfuld nysgerrighed, bliver der skabt et bedre grundlag for dialog og åbenhed.

Powered by Labrador CMS