DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur

DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur

Blog

Når de voksnes flygtningedebat siver ned i skolegården

Den seneste udvikling på grænsen mellem Grækenland og Tyrkiet har endnu en gang bragt flygtningedebatten tæt på - ind i klasseværelset og ud på legepladsen. Hvad gør man, når børn overtager de voksnes holdninger til flygtningedebatten?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Af Helena Lund, psykolog i DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur

Nyheder, debatter og politiske kommentarer om flygtninge fylder meget i disse dage. Ord som ’flygtningekrise’, ’nødbremse’ og ’grænsekontrol’ tilføjer en frygt til debatten, som børn kan have svært ved at forholde sig til. Samtidigt ser børnene billeder i medierne af forfrosne børn i flygtningelejre, børn med blod i ansigtet i en ambulance, eller børn i en gummibåd, der beskydes af patrujlebåde. 

Flere af de børn med flygtningebaggrund, som jeg møder i mit arbejde, fortæller mig, at de oftere og oftere får spørgsmålet fra både voksne og kammerater, om de er ’en af dem?’ Underforstået ’en af flygtningene’.

DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur

DIGNITY-bloggen er et sted, hvor lærere, ledere og andre, der arbejder med flygtningebørn i skolen, kan få inspiration og gode råd. I mere end 35 år har den danske organisation DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur behandlet traumatiserede flygtninge for at hjælpe dem til et bedre liv. DIGNITY’s psykologer, fysioterapeuter, socialrådgivere og læger har derfor stor viden om traumatiserede børns behov og problemer, og på denne side kan du få input til din undervisning, sparring og gode råd. DIGNITY arbejder for forebyggelse og rehabilitering af tortur både i Danmark og ude i verden.

»En af hvem?«, svarer de så. For hvad svarer man? Og ikke mindst, hvad spørges der egentlig til?

Den slags ofte velmenende og nysgerrige spørgsmål fra omgivelserne kan sætte gang i en eksistentiel tankerække om identitet, baggrund og fremtid hos børn, der i forvejen har traumatiske oplevelser fra krig og flugt med i bagagen:

Er jeg en flygtning? Er der noget galt i det? Er jeg så ikke en del af ’os’? Bliver jeg det nogensinde?

Som de fleste sikkert ved, er børns nysgerrighed for hinanden ellers fordomsfri, ærlig og holdningsfri de første mange år. Børnebøgerne om Nour og Nora af Camilla Kaj Poulsen viser netop dette ud fra børnenes perspektiv. Bøgerne omhandler kulturmøde i børnehøjde, som fremhæver ligheder og forskelle uden fordomme.

Problemet opstår, når voksnes holdninger begynder at påvirke børnenes måde at forholde sig til hinanden på. For fordomme eller negative holdninger til flygtninge siver ned på legepladsen, og hudfarve bliver ikke længere bare en synlig, men uproblematisk forskel. For nogle børn bliver det en grund til ikke at ville hinanden. Eller endnu værre: En oplevet tilladelse til at nedgøre, diskriminere eller mobbe.

Når flygtningebørn spørger mig: »Er jeg grunden til, at Danmark er i krise?«, eller »hvorfor vil Danmark ikke have mig her?«, og fortæller mig, at en klassekammerat har sagt det i skolen, bliver det tydeligt for mig at samfundsdebatten bliver overtaget af børn. Børn gentager det, de hører, og hvis vi ønsker et samfund med nysgerrighed frem for fordomme, er det vigtigt, at vi lader børnene høre nuancerne.

Der har læreren selvfølgelig en særlig vigtig rolle i forhold til at nuancere og formidle viden. Og det kan bruges proaktivt i undervisningen, hvis man som lærer er vidne til, at et barn udtrykker sig fordomsfuldt eller diskriminerende overfor andre. Her er bare et par idéer:

  • Fremhæv det, vi har til fælles med hinanden: Jonas og Younes har forskellig baggrund, men kan for eksempel begge lide fodbold og bøger.
  • Tal med klassen om temaer, som børn kan genkende sig selv i - uanset om de selv har eller ikke har oplevet krig eller flugt. For eksempel: Fatima har været nødt til at flytte langt væk fra sin mormor og faster, som hun savner meget. Kender I andre til det at savne nogen? Hvad kan man gøre når det sker, at man er nødt til at forlade nogen man holder af?
  • Dyrk kulturforskelle som noget fedt: Hvad er forskellen på jul og Eid? Hvordan fejrer man fødselsdag/bryllup/helligdage i andre lande?
  • Hvis et flygtningebarn åbner op for traumatiske oplevelser, og fortæller om det i, eller udenfor klassen, så lyt! Det er ikke farligt for barnet at tale om det – men følg barnet, og lad barnet afslutte samtalen på egne vilkår.
  • Hjælp barnet og forældrene til at finde hjælp eller behandling, hvis de ønsker det, og find støtte og sparring hos kolleger eller din leder, hvis du selv bliver ramt barnets fortælling.

Det var alt for nu. Håber, det kan bruges.

Venlig hilsen

Helena

Powered by Labrador CMS