DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur

DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur

Blog

Sådan hjælper du elever fra udsatte flygtningefamilier tilbage i skolen

Mens de fleste børnefamilier ånder lettet op over en langsom genåbning af folkeskolen, hører jeg fra flere flygtningefamilier, at det er med blandede følelser, at de sender børnene af sted.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Jeg glææææder mig«.

Sådan sagde en 11-årig dreng til mig forleden. Han smilte stort, mens han sad på gulvet og legede med byggeklodser. Bag ham sad forældrene med ansigtet i bekymrede folder og knugede hinandens hænder, til knoerne blev hvide. 

Forældrene var angste.

DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur

DIGNITY-bloggen er et sted, hvor lærere, ledere og andre, der arbejder med flygtningebørn i skolen, kan få inspiration og gode råd. I mere end 35 år har den danske organisation DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur behandlet traumatiserede flygtninge for at hjælpe dem til et bedre liv. DIGNITY’s psykologer, fysioterapeuter, socialrådgivere og læger har derfor stor viden om traumatiserede børns behov og problemer, og på denne side kan du få input til din undervisning, sparring og gode råd. DIGNITY arbejder for forebyggelse og rehabilitering af tortur både i Danmark og ude i verden.

De husker, dengang skolen i Syrien blev lukket, og familien sad isoleret i kælderen, mens de hørte nabolaget – inklusiv skolen – blive bombet. Den dag var det en lettelse, at deres dreng ikke var i skole - til forskel fra hans bedste venner, lærere og naboer.

For flere flygtningefamilier minder corona-nedlukningen om tilstanden under krigen i hjemlandet. Nærmiljøet bliver tavst, indkøbsmuligheder forsvinder, og naboer, familie og venner barrikaderer sig hver for sig. Under krigen er frygt en grundfølelse, som de genkender i disse dage. Denne frygt kan afspejle sig hos børnene, når de møder op til den ugentlige skoledag i nutidens Danmark. 

Den glade dreng på 11 år, som så frem til at komme tilbage i skole, missede heldigvis forældrenes angst i mit terapilokale. Han husker ikke selv den konkrete dag, da hans skole i Syrien blev ødelagt, men lever dagligt med forældrenes angst, sorg og vrede over, at deres søn var så tæt på at blive slugt af den grusomme krig, som så mange af deres nære blev. 

Drengens forældre har igennem terapi lært at regulere deres angst, håndtere deres sorg og flashbacks og skåne deres børn for den sekundære traumatisering, som børn med traumeramte forældre ofte er udsat for. 

Men mange børn og forældre med psykiske skader fra krig, flugt og tortur har ikke haft den mulighed under nedlukningen. Derfor vil der være en del børn med flygtningebaggrund, som kommer til at føle sig klemt mellem forældrenes angst og skolens tilbud og krav. Og det kan skabe udfordringer for læreren. 

Jeg har derfor udarbejdet nogle råd og strategier, som kan hjælpe, hvis børn og forældre med flygtningebaggrund reagerer med modstand, usikkerhed eller slet ikke møder op under genåbningen: 

Jeg forstår din reaktion. Hjælp barnet og forældrene med at normalisere den angst, som alle forældre oplever, når vi er usikre på, om vi udsætter vores barn for fare. Sæt ord på, at vi har forskellige oplevelser med os, som påvirker vores måde at opfatte en krise på. Giv udtryk for din forståelse overfor deres trang til at beskytte deres barn. 

Spørg ind til deres oplevelser. Mød deres tvivl, usikkerhed, og modstand med nysgerrighed. Hvis der kommer fortællinger om krig, flugt og kaos, så fortæl, at det er naturligt at reagere med angst og frygt – også lang tid efter man er kommet i sikkerhed, og at det er en naturlig reaktion på unaturlige omstændigheder. 

Giv nervesystemet timeout. Hvis barnet reagerer med modstand, aggression eller hyperaktivitet, kan du hjælpe barnet med at regulere sine følelser og reaktionerne på dem. Hvordan? Ved at lægge en plan for, hvad barnet kan gøre for at give sit nervesystem en timeout. Vejrtræknings- og afspændingsteknikker er brugbare og kan inkludere hele klassen. Her er nogle gode øvelser, som jeg selv plejer at bruge i mit arbejde med børn:  

Træk vejret ind langsomt og dybt, mens du tæller til fem. Hold vejret, mens du tæller til tre, pust langsomt ud, mens du tæller til fem. Gentag fem gange. Læg mærke til, om dit hjerteslag bliver roligere. 

Læg mærke til dine skuldre. Prøv at sænke dem. Læg mærke til dine hænder. Prøv at åbne og lukke dem langsomt. 

Stræk hele kroppen op mod himlen. Lad som om du er et træ. Lad din krop svaje i takt med vinden. Husk at have fødderne stabilt plantet i gulvet. Træk vejret, mens du strækker hele kroppen så højt mod himlen, som du kan. Pust ud, mens du giver slip og lader kroppen bukke sammen. Gentag tre gange. 

Når skoledagen er slut, så vær ekstra opmærksom på at fortælle barnet og forældrene, at du glæder dig til at se dem igen næste uge. Hvis du har en plan for aktiviteterne i skolen, så send den gerne på forhånd til familierne. Det hjælper et traumatiseret sind til at se fremad, holde fokus på det forudsigelige i en uforudsigelig tid og hjælper også med at regulere et uroligt nervesystem. 

Tak fordi, du læser med. 

De bedste hilsner 

Helena Lund, psykolog, DIGNITY.

Powered by Labrador CMS