Ren frygt fik min unge, syriske patient til at flå stressbolden itu

Foto: Helena Lund

»How do you sleep at night?«

Det spørgsmål blev stillet til Danmarks udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye på et møde 13. januar i EU-parlamentet om Danmarks igangværende inddragelse af  syriske flygtninges opholdstilladelser og regeringens plan om at oprette modtagecentre for asylansøgere uden for EU. Og politikken skaber i særdeleshed også søvnproblemer hos de syriske børn og unge, som nu lever med truslen om hjemsendelse hængende over hovedet.

Med fingrene hårdt boret ind i en stressbold og en overfladisk, hurtig vejrtrækning nikker den unge syriske dreng genkendende til angsten, de tiltagende flashbacks og tilbagevendende mareridt, som jeg i mit arbejde ser hos de fleste af vores syriske patienter. Han signalerer sin angst så tydeligt med sin krop, fordi de mange traumatiske oplevelser, han nåede at få inden flugten fra Syrien, har taget hans sproglige evner fra ham. Han har simpelthen ikke ord for sine ydre eller indre oplevelser. Og stump efter stump smuldres stressbolden foran ham på bordet af ren frygt, ligesom hans håb om en normal og tryg barndom falder fra hinanden. Fordi, som flere EU-politikere påpegede vedrørende den danske asylpolitik, lægger stramningerne hindringer i vejen for flygtningenes mulighed for integration, rehabilitering og genopbygning af livet.

Som psykolog kan jeg guide til selvberoligelse ved vejrtrækningsøvelser. Jeg kan hjælpe mine patienter med at bearbejde fortidens traumer under præmissen om, at de netop hører fortiden til, og at patienten lige nu og her befinder sin et trygt sted. Skolen kan tilbyde stabile rutiner, viden og udvikling. Fritidsklubben kan tilbyde leg, socialt sammenhold og fysisk aktivitet. Mentorer og kontaktpersoner tilbyder strukturel og systemisk udvikling og opbygning af sociale færdigheder. Men når vores målgruppe lever sit liv og sin hverdag under et damoklessværd, er udviklingen svær at fastholde. De syriske flygtninge i Danmark lever med en truende fare om at blive sendt tilbage til helvedes forgård.

Hvad kan jeg stille op?

Som fagprofessionel kan det føles håbløst og som en umulig opgave at bekæmpe den enkeltes frygt og angst og den retraumatiserede reaktion, som vi ser hos vores syriske patienter, elever og klienter. Men det vigtigste, vi har at give, er vores forståelse og viden om deres situation, og deres reaktion. Vi har et håb om, at politikere også lytter til og lærer af flygtningenes historier og lidelse, og vi har en professionel viden om og erfaring med, hvordan mennesker bliver påvirket af en meget stram asylpolitik.

Når angsten tager over, kan vi hjælpe med at:

Guide den angstramte til at orientere sig i rummet her og nu og bruge sanserne til at fastholde opmærksomheden mod nuet

Minde den ramte om, at politik ikke altid er sandhed. Mange gange er det blot højlydte holdningstilkendegivelser. Mange er uenige i politikken og kæmper for, at regler og stramninger skal ændres og tage hensyn til den enkeltes situation.

Nuancere tænkningen. Et traumatiseret sind kan sommetider blive ensporet i negativ retning. Hjælp vedkommende til at se nuancerne, de positive undtagelser (uanset hvor store eller små de er), formidle håb og lade det vikariere, indtil vedkommende får fat i sit eget.

Bruge situationen her og nu til at styre tankerne over mod noget rart, sjovt og hyggeligt. Tilbyde en gåtur, en is eller en kop kakao. Fremkalde et grin og få gang i kroppen. Eller lade tristheden og tårerne fylde et øjeblik – vel vidende at lettelsen ofte følger efter.