Debat Tag

Der er et strukturelt problem, når tosprogede ikke får den rette undervisning.

Det er et samfundsproblem, når de tosprogede ikke kan følge den almindelig undervisning i folkeskolen, fordi de kommer langt bagud end deres etsprogede klassekammerater og det sætter dybe spor. Der er brug for, når vi underviser de tosprogede, så skal det ikke reduceres til integration, men at det funderer i faglighed og sprogindlæring.

Patrick Hjortshøj

Findes folkeskolen stadig?

Med TV2-dokumentaren 'Flugten til privatskolen' er debatten om folkeskolens elevandel blusset op. Mens diverse politikere og DLF ser en stigende elevdel i fri- og privatskoler som en trussel mod folkeskolen, vil jeg stille det næste spørgsmål: Findes folkeskolen overhovedet stadig?

Andreas Ravn Skovse

Alle kan blive flygtning, og mange har en flygtningehistorie

Når krigen rækker ind i klasseværelset (1). Dette er det første blogindlæg af flere om krigen i Ukraine og dens mulige betydninger for skoleliv i Danmark.

Kulturel ulighed

Mine tosprogede elever fra Gellerup og Bispehaven benytter sig ikke at Aarhus' kulturelle tilbud. Dermed bliver også dette en skoleopgave, hvis vi som samfund tror på, at kultur er vigtigt for børn.

Ren frygt fik min unge, syriske patient til at flå stressbolden itu

Regeringens asylpolitik retraumatiserer børn og unge, der er flygtet fra Syrien

Når udlændingepolitikken rækker ind i klasseværelset

Af Anke Piekut og Gro Hellesdatter Jacobsen

Lider du af omsorgstræthed?

Læs her, hvordan du kan passe på dig selv, når du hører flygtningebørns traumatiske fortællinger

Tips til at berolige et traumatiseret barns kaotiske sind

Børn med traumer i sindet har særligt brug for forudsigelighed, stabile rammer og fast struktur

Hvornår er en udtalefejl et problem?

Viden om den fonologiske udvikling er vigtig for børnene - nu og her samt på længere sigt

Hvem har ansvaret for de sprogligt udsatte børn?

Pædagoger, børnehaveklasseledere og lærere skal opdage sprogligt udsatte børn så de kan tilbydes den rette hjælp og støtte.

Giv sprogprøverne samme omgang som de nationale test

På årets DLF-kongres holdt jeg et indlæg, hvor jeg sammenlignede de nationale test med sprogprøverne. I begge tilfælde tilføjer vi eleverne unødvendige nederlag og bruger meget af vores arbejdstid, til gengæld får vi ingen brugbar ny viden. Så nu hvor DLF har landet en forbedring af de nationale test, må det være på tide at Sammen om Skolen kigger på en erstatning for sprogprøverne i derers nuværende form.

Sproglig udvikling hos børn med høretab

Perspektiver fra den nye bog "Børns sprogtilegnelse: Sproglig udvikling hos danske børn i alderen 0-6 år" af Laila Kjærbæk & Ditte Boeg Thomsen (red.) (2021).

Bag et barns traumer findes ofte traumatiserede forældre

Der er altid en forklaring, når forældre ikke reagerer, og stolen er tom til skole-hjem-samtalen

Sprog og venskaber

Hvad fortæller migrantbørn om deres liv i Danmark?

Tryghed og transnationale forbindelser

Hvad fortæller flygtninge- og indvandrerbørn om deres liv i Danmark?

Velkommen til bloggen Migration og skoleliv

Velkommen til bloggen Migration og skoleliv, hvor vi er fem forskere fra Syddansk Universitet, som vil fortælle om vores forskning om og med børn med flygtninge- og indvandrerbaggrund i grundskolen.

Minoriteternes racisme

Racismen blandt elever med tosproget baggrund kan være meget tydelig, og den kommer desværre fra hjemmet.

Den syriske pige brød sammen, da jeg stillede det simple spørgsmål: ’Hvordan har du det?’

Det er livsbekræftende at være vidne til, hvor modstandsdygtige børn egentlig er, når de blot får den rette behandling.

Sprog i grundskolen

Det er afgørende for elevernes udbytte af undervisningen at der er fokus på sprog – modersmål, andetsprog og fremmedsprog – på alle årgange og i alle fag.

Ramadan: Skal der tages særlige hensyn i skolen?

Som lærer lærer jeg ofte noget nyt. Enten noget fagligt eller noget om mennesker - mig selv eller andre. Måske er det derfor, jeg holder så meget af jobbet? I sidste uge lærte jeg noget om ramadan, som jeg ikke vidste. Og jeg lærte også noget om mig selv, fx at jeg blev irriteret over, at jeg følte, at der skulle tages særlige hensyn til en fastende elev.

Ramadan i skolen: Skal der tages særlige hensyn?

Som lærer lærer jeg ofte noget nyt. Enten noget fagligt eller noget om mennesker - mig selv eller andre. Måske er det derfor, jeg holder så meget af jobbet? I sidste uge lærte jeg noget om Ramadan, som jeg ikke vidste. Og jeg lærte også noget om mig selv, fx at jeg blev irriteret over, at jeg følte, at der skulle tages særlige hensyn til en fastende elev.

Partipolitisk neutral – værdipolitisk aktiv.

I folkeskolelovens formålsparagraf står ’ Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati’. I ’ligeværd’ ligger, at mine elever er lige meget værd, uanset fødeland. I ’demokrati’ ligger, at man har fuld ret til at tale imod gældende lovgivning. Så herfra en stor tak til min fagforening, der på vegne af lærerstanden agerer fuldstændigt indenfor rammerne af gældende lovgivning.

Sådan hjælper du elever fra udsatte flygtningefamilier tilbage i skolen

Mens de fleste børnefamilier ånder lettet op over en langsom genåbning af folkeskolen, hører jeg fra flere flygtningefamilier, at det er med blandede følelser, at de sender børnene af sted.

Nye boller i suppen, tak

Jeg har de sidste mange år undervist i multikulturelle klasser og det undrer mig, at det ofte er op til den enkelte lærer at håndtere opgaven at undervise flersprogede elever. Der ligger retningslinjer fra ministeriet om at vi skal undervise sprogbaseret i alle fag, men skolerne har sjældent kravene indskrevet i deres egne retningslinjer. Da alle teams er pressede til grænsen i hverdagen - uanset om der er corona eller ej, bliver flersprogede elever derfor ofte glemt i farten. Lærerne har dårlige arbejdsvilkår og eleverne betaler prisen.

Er 'fortrolighed med dansk kultur og historie' sindelagskontrol i børnehøjde?

Et af folkeskolens vigtigste formål er at give eleverne “kundskaber og færdigheder, der… gør dem fortrolige med dansk kultur og historie”.

Ministeren der skuffede… igen og igen

Dette blogindlæg har været længe undervejs. Allerede i oktober ’19 skrev jeg de første noter. Siden da er der kommet flere og flere sager til, og nu flyder bægeret så endeligt over.

Til folkeskolelærere: Sådan kan I hjælpe voldsramte børn

Vold er dybt skadeligt og skaber en følelse af værdiløshed hos barnet, men hvad stiller man op, når mistanke om vold opstår? Det giver psykolog Helena Lund en række bud på her.

Sprogprøver: En dårlig ide, ikke mindst under corona-vilkår.

På dagen, hvor vi fik at vide at nedlukningen og nødundervisningen fortsætter foreløbig 3 uger endnu, er der mange bekymringer om sommerens eksamener. Men lige nu sidder tosprogede skolebørn midt i prøver, der er lige så vigtige for dem: sprogprøverne. De tages allerede fra indskolingen, og kan i yderste konsekvens medføre, at elever bliver tvunget til at gå et klassetrin om.

Jeg er ikke umotiveret. Jeg har urimelige arbejdsvilkår.

I 2019 var folkeskolereformen til eksamen. Timss-undersøgelsen af danske elevers matematikkundskaber i 4. klasse viser tydeligt, at eleverne ikke er blevet dygtigere af at gå i den danske folkeskole under reformen fra 2013.

Tolerance er tolerancens forudsætning

Hvis man kræver respekt og tolerance, må både vi som lærere og skolen som institution selv udvise respekt og tolerance. Ellers bliver det svært at tage de svære samtaler, når det er nødvendigt.

Indvandringens historie

Et spændende emne, som kan bringes op i fagene samfundsfag og historie.

Behovet for at vise “Muhammed”-tegningerne handler ikke om ytringsfrihed

Det er nærmere en magtkamp!

Psykolog: Derfor stejler nogle forældre, når vi tilbyder traumeramte børn psykologhjælp

Jeg har i flere indlæg her på bloggen fortalt om, hvordan lærere og pædagoger kan hjælpe flygtningebørn med psykiske mén fra krig, flugt og tab. Men hvordan reagerer forældrene, når barnet så bliver henvist til behandling?

Mentalisering i praksis

Mentalisering er at forstå sin egen og andres adfærd

Traumepsykolog: Sådan kan du hjælpe, når flygtningebørn får angstanfald i skolen

Angstanfald og flashback kan være en del af hverdagen for børn med flygtningebaggrund. Der er heldigvis redskaber til, hvordan lærere og pædagoger kan være med til at skabe en tryg skolegang.

Alle børn bør veje lige meget

De sidste 14 år er kriminaliteten blandt alle unge mennesker i Danmark faldet med mere end 50 %. Omvendt er angsten for kriminaliteten, især den der angår etniske minoritets unge, mindst lige så stor som den altid har været. Faktisk er vi så bekymrede i Danmark, at vi ikke føler, vi kan løse udfordringen selv. Unge med minoritetsbaggrund skal stadig sendes hjem, når de har begået grov kriminalitet og børn af IS forældre, skal helst sultes, pines og straffes for deres forældres gerninger i sundhedsskadelige fangelejre.

Voldsparathed - en kultur med konsekvenser

Læring sker alle steder. Også i skolegården, og også i fritiden. Desværre er der ikke altid overenstemmelse mellem de værdier vi prædiker, og børnegruppens eget værdisæt.

Etniske minoritetsbørn har også brug for en statsminister

I nat drømte jeg, at mine tosprogede elever havde fået opfyldt deres ønske om valgfag, men at timerne lå i Jylland. Jeg brugte lang tid på at tænke over, hvordan jeg skulle forklare dem, hvordan de kom derover - der er langt fra Frederiksberg til Jylland. En fjollet drøm, med dog bedre end det mareridt Alle Børns Statsminister proklamerede i lørdags at: ”Der er ganske enkelt for mange smittede med ikke-vestlig baggrund”. Der skal være særligt fokus på smittebekæmpelse i etniske miljøer, sagde hun.

Pædagogisk omsorg i coronaens tid

Sundhedsstyrelsen anbefaler afstand som det vigtigste værn mod Corona-smitte. Men en skolehverdag er fyldt med episoder, hvor fysisk kontakt er et naturligt element i den pædagogiske værktøjskasse.

Black Lives Matter -Også i vores folkeskole!

Hvad betyder hvidhed i folkeskolen?

Samarbejdet der tager tid, som ikke findes

Lærere med få elever i klassen med minoritetsbaggrund, står ikke i kø til vejledning i dansk som andetsprog. De har allerede brugt tid, de ikke havde med matematik, dansk og IT vejlederen, så de tosprogede taber i denne konkurrence. Det er synd, for alle kunne vinde af samarbejdet.

Kære 3.b. Det er en rigtig dårlig test.

I dag spildte jeg min tid på arbejdet. Jeg spildte også mine elevers tid. Heldigvis havde jeg forberedt mig godt på at spilde tiden, så jeg håber jeg undgik at skade elevernes selvtillid imens. I dag gennemførte jeg nationale test i min 3. klasse.

De to meter fra hinanden har bragt os tættere

Udskolingselever med flygtningebaggrund siger sjældent noget i deres almindelige klasser. Det er pinligt at sige noget på en forkert måde eller stille spørgsmål til det, der lige er blevet gennemgået. Der er flere elever, der er kommet på kant i relationen til deres lærere eller til klassekammerater. Men på det lille corona hold, føler de sig trygge. De taler og knokler - og ingen prøver grænser af på hinanden. Faktisk er det slut med drillerier.

Hvordan kan fjernundervisningen bruges som en ressource til at få alle elever med -også dem der er ressource marginaliseret

Mens fjernundervisningen helt sikkert udfordrer den klassiske, umiddelbare interaktion og daglige struktur, hvor vi kan se hinanden i øjne, aflæse naturlige turtagningsskift, lade kropsproget udgøre 60-80% af vores kommunikation, hvis ikke mere, og vanen guide os til et bestemt klasseværelse, på et bestemt tidspunkt, så kan den samtidig bidrage med andre, nye muligheder, der tillader større forbundethed, ærlighed og reel indsigt.

Etiske dilemmaer i arbejdet med socialt udsatte unge

Hvordan fagprofessionelle kan blive udfordret på deres etik. Situationer som pludseligt opstår, og som kræver at man tager stilling.

Når de voksnes flygtningedebat siver ned i skolegården

Den seneste udvikling på grænsen mellem Grækenland og Tyrkiet har endnu en gang bragt flygtningedebatten tæt på – ind i klasseværelset og ud på legepladsen. Hvad gør man, når børn overtager de voksnes holdninger til flygtningedebatten?

Når de voksnes flygtningedebat siver ned i skolegården

Den seneste udvikling på grænsen mellem Grækenland og Tyrkiet har endnu en gang bragt flygtningedebatten tæt på - ind i klasseværelset og ud på legepladsen. Hvad gør man, når børn overtager de voksnes holdninger til flygtningedebatten?

Fritidsjobs fungerer - Lærerne skal med!

Skole-tours løfter de unge i lokalområdet økonomisk, fagligt og socialt på samme tid. Skolen og fritidsklubben skal skabe relevante fritidsjobs.

Giv de svageste børn de dårligste værktøjer

Så kom den politiske handling på den efterhånden lange saga om de nationale test endelig. Efter at eksperter har påvist, at testene er ubrugelige for lærerne og tæt på skadelige for eleverne, har man naturligvis valgt at afskaffe dem… bortset fra på de 20 % dårligst præsterende folkeskoler. Dermed tvinger man de svageste elever til at bruge det dårligste værktøj.

Imens vi venter på ministerens hyrdebrev…..

”Er det til gavn for de nyankomne at blive direkte indskrevet i almenklasser, eller er der i højere grad tale om en politisk spareøvelse ”? Sådan lyder hovedspørgsmålet i EVA- rapporten ”Direkte indskrivning af nyankomne elever i almenklasser”, der udkom i slutningen af 2019.

Imens vi venter på ministerens hyrdebrev…

Risiko- og beskyttelsesfaktorer

Risiko- og beskyttelsesfaktorer er betegnelser for de forhold, der øger eller mindsker risikoen for om et barn/ung udvikler kriminel adfærd.

Sæt fokus på magthierarkier, privilegier og ulighed med FN’s Bæredygtige Verdensmål

”En bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på!” Det er det vigtige budskab, som er målet med FN’s 17 verdensmål, der blev vedtaget i New York i 2015 og er gældende frem til 2030 – vi har altså 10 år endnu til at indfri budskabet.

Læsehjælperen - Din hjælp til en god læseoplevelse!

Den 25. november 2019 udkom artikler på bl.a. DR og Politiken om, hvor skidt det står til i folkeskolen mht. læsning. Vi er kommet længere væk fra at indfri målene, som blev indført med folkeskolereformen, og Pernille Rosenkrantz-Theil mener, at dette er bekymrende. Eleverne er gået fra 72% gode læsere til 70%, hvilket stadig er 10% lavere end det ønskede. Samtidig ved vi, at eleverne læser i deres dagligdag - sms’er, Facebook-opslag, Instagram-posts og artikler på Reddit. Så hvorfor er deres niveau ikke højere, og hvordan kan vi som lærere påvirke dette i en positiv retning?

Læsehjælperen - Din hjælp til en god læseoplevelse!

D. 25. November 2019 udkom artikler på bl.a. DR og Politiken om, hvor skidt det står til i folkeskolen mht. Læsning. Vi er kommet længere væk fra at indfri målene, som blev indført med folkeskolereformen, og Pernille Rosenkrantz-Theil mener, at dette er bekymrende. Eleverne er gået fra 72% gode læsere til 70%, hvilket stadig er 10% lavere end det ønskede. Samtidig ved vi, at eleverne læser i deres dagligdag - sms’er, Facebook-opslag, Instagram-posts og artikler på Reddit. Så hvorfor er deres niveau ikke højere, og hvordan kan vi som lærere påvirke dette i en positiv retning?

Psykolog: Tre gode råd til at hjælpe et barn med traumer

Der sidder børn med traumer i mange klasser rundt omkring i Danmark, men hvad er et traume egentlig? Og hvordan hjælper man bedst et traumatiseret barn? Det skriver psykolog Helena Lund lidt om i dette blogindlæg.

Lad os diskutere Sprogprøven i børnehaveklassen

– men på et sagligt og informeret grundlag

...

Litteratur forandrer liv

Mit indlæg handler om, hvilken effekt litteratur kan have på mennesker. Især børn og unge.

Slå et slag for læsning

Læs, spil og forstå ‘Slå et slag for læsning’ er et løsningsforslag til bedre FSA-læseprøveresultater. I samarbejdet med Tagensbo Skole har vi fundet ud af, at elevernes mundtlige FSA-prøver viser positiv fremgang, hvorimod deres FSA-læseprøve er udfordret.

SLÅ ET SLAG FOR LÆSNING

Genreguiderne indtager udskolingen

Elevernes læsning i de danske folkeskoler er fortsat faldende. Dette viser resultatet fra de nationale test 2019, hvor andelen af gode læsere i dansk, er faldet på tværs af klassetrin. Samme tendens viser resultaterne fra folkeskolens afgangsprøver i 2019, hvor karaktergennemsnittet for læsning også er faldende. Men hvilke tiltag kan folkeskolens lærere tage for at vende udviklingen? Af Sidsel Spangsberg Jakobsen, Iben Tofte-Grevsen og Laura Mia Nielsen.