Sæt fokus på magthierarkier, privilegier og ulighed med FN’s Bæredygtige Verdensmål

Unge der går på gaden til klimastrike fredag efter fredag anført af svenske Greta Thunberg, skoleelever der samler ind til diverse organisationer med henblik på at sætte fokus på at skabe bedre vilkår for børn, der lever i fattigdom, og hele Danmark der samler ind til børn på flugt. Det er nogle af de former, hvorpå kampen for en mere bæredygtig verden kommer til udtryk i praksis.

Men ændrer det reelt noget?

Når vi snakker bæredygtig udvikling er det først og fremmest vigtigt at have fokus på magthierarkier, privilegier og ulighed. Det er ikke mangel på ressourcer, der skaber fattigdom, det er magthierarkier, der tillader nogle mennesker at få mere, mens andre mennesker må nøjes med mindre. Og det er ikke fordi, at vi ikke kan producere mad nok, at der er nogle mennesker, der sulter og er underernæret, det er på grund af nogle menneskers privilegier til et bredt udvalg af fødevarer, på bekostning af andres fundamentale menneskerettigheder. Det er heller ikke manglende oplysning om det moralsk forkerte ved forskelsbehandling og diskrimination, der skaber ulighed mellem kønnene, eller for den sags skyld xenofobi, homofobi og racisme, det er tanken om magten til at kunne fastholde verden lige præcis sådan, som man ønsker sig og følelsen af, at man er dét værd –uanset hvilke konsekvenser det måtte medføre for andre. 

Grådighed, egoisme og ivrigheden efter at få mere, er reelt det, der spænder ben for den verden, som vi med verdensmålene ønsker at skabe.

Så hvad skal vi gøre anderledes?

1. Vi skal turde at lade samtalen med vores elever tage udgangspunkt i magthierarkier og hvad det betyder for levede liv: Hvad er det der gør, at verdens rigeste kontinent –set fra et ressourceholdigt perspektiv- samtidig ligger grund til verdens allerfattigste lande? Hvordan kan det være, at selv mange år (relativt set, særligt med elevøjne) efter at landene i Afrika blev selvstændige er der stadig så meget fokus på mislykket infrastruktur, ressourcemangel og et ønske om at komme til Europa eller USA?

2. Vi bør desuden igangsætte en samtale med eleverne om, hvilke privilegier vi som gruppe i Vesten er i besiddelse af overfor borgere, som gruppe, i det Globale Syd, når det kommer til at forårsage klimabelastning som konsekvens af vores forbrug og generelle ageren i verden. Hvem har ansvaret for at ændre dette og hvilke forslag har eleverne til, hvordan sådan en ændring kan finde sted?

Når vi udvælger materiale til vores undervisning, skal vi desuden være bevidste om, hvilke privilegier vi selv er i besiddelse af, hvordan disse privilegier er afspejlet i den elevgruppe, som vi underviser, samt hvordan vi er med til at bruge, eller misbruge, sådanne privilegier: Hvem er det, vi giver stemme til? Hvilke fortællinger og virkeligheder giver vi liv og hvilke negligeres eller ligefrem udelukkes fra vores klasseværelse? Hvordan betoner og værdilader vi de eksempler og hændelser, der inddrages i undervisningen og hvordan engagerer vi vores elever i samtalen, en samtale, der også handler om dem? Hvem fremhæver vi som handlekraftige og initiativrige forandringsagenter og hvem reduceres til passive, hjælpeløse ofre?  

3. Vi er også nødt til, sammen med eleverne, at forholde os til den ulighed, som eksisterer i verden: Hvorfor er der nogle, der har mindre handlefrihed end andre? Hvordan kan det være, at man kan få bedre kvalitets te eller ris på den anden side af jorden fra der, hvor teen eller risen rent faktisk er dyrket, høstet og klargjort? Hvilke årsager ligger til grund for, at ejere af diverse tøjbutikker i Danmark og andre lande i Vesten kan sælge deres tøj i eksklusive butikker til flere hundrede, nogle gange tusinde, kroner, mens de mennesker der har produceret tøjet, får en løn der er så lav, at de bliver fastholdt i fattigdom selvom de arbejder langt over 8 timer i døgnet?

Vi må altså udvide vores fokus til også at være et opgør med magthierarkier, privilegier og (strukturel) ulighed, når vi sætter målet om en bærerdygtig verden på dagsordnen i klasseværelserne rundt omkring på de danske folkeskoler. Helt konkret kunne sådanne samtaler tager form omkring et eller flere af nedenstående konkrete cases:

- Hvorfor Associate Press valgte at skære den ugandiske klimaaktivist, Vanessa Nakate ud af billederammen af et billede fra Davos, hvor Nakate står sammen med fire andre (hvide) klimaaktivister inkl. Greta Thunberg.

- Hvorfor vi så sjældent hører om Autumn Peltier og hendes kamp for oprindelige folks rettigheder.

- Hvorfor det praktisk talt er umuligt for tekstilarbejdere i tøjproduktionen i f.eks. Bangladesh at etablere solide, rettighedsbaserede fagforeninger, som vi kender fra bl.a. Danmark, mens butikker i bl.a. Danmark smider nyt, ubrugt tøj ud.

- Hvordan det kan være, at mennesker i Etiopien sulter, mens der eksporteres enorme mængder Basmati ris ud af landet til Vesten.

- Hvilket ansvar vi har som magtfulde, priviligerede og en af tungerne på den globale vægtskål for at skabe den ændring, der er nødvendig, hvis vi rent faktisk mener, at vi ønsker en mere bæredygtig verden. 

Kilder til inspiration:

https://www.theguardian.com/world/ng-interactive/2014/apr/bangladesh-shirt-on-your-back

https://old.danwatch.dk/undersogelseskapitel/grebet-strammes-om-fagforeninger/

https://youtu.be/isiYYVmvn2U

Instagram: Følg @autumn.peltier, @anishinabeknation, @fabianvennekilde

Twitter: Følg @vanessa_vash