At opdage noget andre allerede har fundet - Eurocentriske Undervisningsmaterialer

” Talrige opdagelsesrejsende har begivet sig ud, hvor ingen har været før og opdaget hidtil ukendte lande, folk, arter og skatte.”(Historienet.dk: https://historienet.dk/udforskning/opdagelsesrejser/11-store-opdagelsesrejsende)

“… Canada was founded by Englishmen and Frenchmen together…” (engelskfaget.dk: https://portals.clio.me/dk/engelsk/7-10/emner/cultures/canada/introduction/)

”… Hollænderen Abel Tasman står blandt meget andet som opdageren af New Zealand og Tasmanien.” (EMU.dk: https://arkiv.emu.dk/modul/opdagelsesrejsende#)

De materialer vi som lærere bruger i vores undervisning, har en tendens til at bære et bestemt perspektiv i forhold til den fortælling, vi formidler. Ovenstående viser eksempler fra både historiefaget og engelskfaget.

Et sådant perspektiv er ikke bare utilstrækkeligt i forhold til at give en retvisende gengivelse af, hvordan handlinger rent faktisk udspillede sig, men det er også et perspektiv, der er med til at opretholde en særlig magtstruktur, hvor europæiske værdier og erfaringer centraliseres som det efterstræbelsesværdige. Således fastholdes nogle folkeslag som overlegne andre folkeslag.

Dette er problematisk fordi, som mennesker bruger vi diskurser og narrativer til at skabe forståelse af verden. Således er de undervisningsmaterialer, vores elever engageres i, med til at forme deres opfattelse af forskellige menneskers position i en bred, ofte abstrakt, global sammenhæng.

Det er altså med andre ord ikke ligegyldigt, hvilken ordlyd der gøres brug af, hvilke billeder og andet visuelt materiale, der benyttes, eller hvordan den virkelighed, der skabes gennem disse materialer, udfordres og konfronteres.

Konkret kan det gøres ved at indvie eleverne i det volapyk, det er, når en tekst indledes med sætningen: ”Talrige opdagelsesrejsende har begivet sig ud, hvor ingen har været før og opdaget hidtil ukendte lande, folk, arter og skatte.” Min erfaring er, at eleverne, når de gøres opmærksomme på, at der er noget i sætningen der ikke helt stemmer, er lynhurtige til at opdage, at man selvfølgelig ikke kan opdage ukendte folk, et sted ’ingen har været før’. Det må med andre ord betyde, at de folk der opdages, ikke tæller som nogen.

Vi har et ansvar som ressourcepersoner, der hver dag påtager os den opgave det er at danne og uddanne den kommende generation. Det er os der skal sikre, at det grundlag vi konstruerer af verden rent faktisk også er så fyldestgørende og sandfærdigt som muligt. Herunder må vi gå i dialog med undervisningsportaler, når de tilbyder os materialer til at skabe et sådant grundlag, der kun fortæller halve sandheder. For selvfølgelig er det væsentligt, at vores elever får viden om, at der allerede var noget og nogen i Canada, før englændere og franskmænd fandt deres vej over Atlanten.

Således er afsnittet på engelskfaget.dk nu blevet ændret til: ”When the French and the English colonized the country, and eventually founded the Canada we know today, there were already several tribes of indigenous people living on the land.”

I forlængelse heraf er det selvfølgelig afgørende, at vi i klasseværelset følger op med at inkludere perspektiver fra oprindelige befolkninger og dermed bryder den eurocentriske diskurs. Dette må nødvendigvis gøres uden brug af ord som ’primitiv’ og ’eksotisk’, men ved at sætte forhistorien til europæernes kolonisering i den kontekst, den rent faktisk eksisterede i.

Vi er nødt til at bestræbe os på oprigtigt, ydmygt og med entusiasme at udfolde et perspektiv, om det der var før den vestlige civilisation gjorde sit indtog.