Dekonstruer

Blog

Når Struktur Negligeres og Kultur Fremprovokeres

Når Mette Frederiksen i sin nytårstale taler om mønstret der skal brydes, som noget der først og fremmest hviler på kulturelt tilhørsforhold, så bliver det tydeligt, hvordan samfundsstrukturerne for alvor har fået betydning for vores liv og den måde, vi har mulighed for at leve det på!

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det der kendetegner strukturer er, at de bliver normaliseret gennem politikker, adfærd og praksisser, de bliver altså med andre ord legitimeret og vi ender derfor med sjældent at stille spørgsmålstegn ved den måde, hvorpå de får betydning for vores liv –uanset om de arbejder med os eller imod os! 

Således påvirkes også vores forståelse af verden gennem de strukturer, vi socialiseres ind i. Det påvirker vores tilhørsforhold, både kollektivt og individuelt. Måden vi kollektivt relateres til hinanden gennem for eksempel statsministres nytårstaler, hvor vi enten tales til eller må affinde os med at blive talt om, er et konkret udtryk for os-og-dem retorik: Vi kan opleve enten at blive inviteret ind i et kollektivt fælleskab, eller stå i kontrast hertil som den farlige, fremmedgjorte anden.

Individuelt, i det daglige mellemmenneskelige møde, kan vi opleve at blive bekræftet igen og igen gennem populærkultur, litteratur og historiefortælling. Vi kan opleve at have en bred skare af identifikationsmuligheder og nyde privilegiet af at blive opfattet som et individ, der ikke tages til indtægt for andres handlinger og meninger. Eller vi kan opleve at blive ekskluderet, negligeret og mistroet. Vi kan opleve, at vores identitet igen og igen begrænses til en stereotyp, som vi ikke selv kan genkende os i og konstant finde os selv beredte til at forsvare, hvordan også vi bare er individer. 

Dekonstruer

Mette Toft Nielsen arbejder som folkeskolelærer med særligt fokus på repræsentation, anti-racisme og anti-diskrimination. Hun er uddannet folkeskolelærer fra professionshøjskolen Metropol (2018), er Teach First Danmark alumne (2017) og har desuden en kandidat i Kultur, Kommunikation og Globalisering fra Aalborg Universitet (2013). Formålet med denne blog er at zoome ind på centrale elementer, som skaber fundamentet for vores folkeskole i Danmark. Jeg vil undersøge, hvordan gængse undervisningsmaterialer skaber virkelighed, og hvilken betydning det har for den måde, vi forstår verden på. Det er desuden et mål at prøve at komme med forslag til, hvordan der kan skabes bredere repræsentation gennem mangfoldige fortællinger.

Det lader til at vi skridt for skridt, nærmest helt ubemærket accepterer kursændringer fra at bryde med den sociale arv til at have fokus på at forhindre konsekvenserne af den. Dermed rykkes fokus fra at tro på at mønsteret kan brydes og strukturerne ændres, til i stedet at cementere at baglandet har spillet fallit, at det ikke står til at redde, uagtet at vi alle sammen lever liv som konsekvens af de strukturer vi er en del af, på godt og ondt.

Når strukturerne får et sådan tag i os, at vi ikke længere sætter spørgsmålstegn ved konteksten omkring individets situation og bekymrer os om forudsætningerne og den levede historie, der ligger til grund for det liv der leves, så risikerer vi, at vi ikke kan se børnene bag vores elever, at vi ikke forstår, hvad de er rundet af, hvilke kampe de kæmper i livet hver evig eneste dag, hvordan de på allerbedste vis bruger de redskaber og teknikker de kender til for at klare sig gennem hverdagen, som den byder sig for dem.

Hvad mon vi ville se, hvis vi startede med at fokusere på omgivelserne omkring vores børn i folkeskolen; Deres livsbetingelser, måden de bliver mødt på og ikke mindst deres forudsætninger for at føle sig inddraget og anerkendt i vores undervisning?

Powered by Labrador CMS