Dekonstruer

Blog

Hvordan kan fjernundervisningen bruges som en ressource til at få alle elever med -også dem der er ressource marginaliseret

Mens fjernundervisningen helt sikkert udfordrer den klassiske, umiddelbare interaktion og daglige struktur, hvor vi kan se hinanden i øjne, aflæse naturlige turtagningsskift, lade kropsproget udgøre 60-80% af vores kommunikation, hvis ikke mere, og vanen guide os til et bestemt klasseværelse, på et bestemt tidspunkt, så kan den samtidig bidrage med andre, nye muligheder, der tillader større forbundethed, ærlighed og reel indsigt.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

At kontakten lige pludselig ikke begrænses til den fysiske tilstedeværelse, der typisk er forbundet med det præcise tidsinterval, hvor undervisningen finder sted, men med ét er rykket over i et flydende, altid-tilgængeligt, virtuelt forum gør, at kontakten mellem lærer og elev er lige ved hånden. Den er umiddelbar og den kan tage form af et kærligt tjek-ind eller bare en: “Fik du sendt mig opgaven?” opfølgning.

Det er klart, det kræver tid og energi (ligesom alt muligt andet godt i lærerverdenen og er formentlig nemmere, hvis man er klasselærer med mange timer i klassen, fremfor faglærer med kun ganske få timer i mange forskellige klasser), men det styrker også relationen, forståelsen og muligheden for at undervisningsdifferentiere. For hvor det kan være svært at følge med i kommunikationens gang i et fysisk rum, hvor grupperne typisk sidder spredte, giver den samlende platform på Teams en mulighed for at holde sig orienteret med samtalerne i grupperne. Det betyder også, at det er nemt at korrigere misforståelser og komme med tilføjelser, hvis der er noget, der er blevet overset. I den anden ende er det nemt for eleverne at række ud og bede om hjælp (på alle tider af døgnet), hvis der er noget, de er usikre på -også i situationer hvor de i klassen ville have undladt af spørge, fordi alle andre så ville vide, at der var noget, de ikke havde forstået. 

Hvis der -ligesom til dagligt- er elever, der synes, at opgavemængden er uoverskuelig eller niveauet for højt, eller for lavt, jamen så er det let at tilpasse og lave modificeringer, fordi chatfunktionen med mulighed for videokald gør det let hele tiden at følge med i og følge op på, det arbejde der bliver lavet (eller ikke lavet!).   

Dekonstruer

Mette Toft Nielsen arbejder som folkeskolelærer med særligt fokus på repræsentation, anti-racisme og anti-diskrimination. Hun er uddannet folkeskolelærer fra professionshøjskolen Metropol (2018), er Teach First Danmark alumne (2017) og har desuden en kandidat i Kultur, Kommunikation og Globalisering fra Aalborg Universitet (2013). Formålet med denne blog er at zoome ind på centrale elementer, som skaber fundamentet for vores folkeskole i Danmark. Jeg vil undersøge, hvordan gængse undervisningsmaterialer skaber virkelighed, og hvilken betydning det har for den måde, vi forstår verden på. Det er desuden et mål at prøve at komme med forslag til, hvordan der kan skabes bredere repræsentation gennem mangfoldige fortællinger.

Denne tætte og umiddelbare kontakt, giver også et værdifuldt indblik i, at alle vores elever har ressourcer, uanset hvilken situation de er i, det er blot et spørgsmål om, hvorvidt de ressourcer efterspørges i den skolehverdag, de pågældende børn engageres i. Måske det online undervisningsrum, med virtuelle kontaktmuligheder, ikke kun kan hjælpe til mere forbundne, ærlige og indsigtsfulde samtaler, måske det rent faktisk også kunne udfordre, hvilke ressourcer vi giver plads til og åbner op for i den daglige skoledag?