Der er et strukturelt problem, når tosprogede ikke får den rette undervisning.

I 2020 indskærpede Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i et hyrdebrev til samtlige kommunalbestyrelser. Her fremgår det at nyankomne elever skal have basisundervisning i dansk som andetsprog uden for klassens rammer, hvilket kan være i modtagerklasser, på særlige hold eller enkeltmandsundervisning.

I bilaget i hyrdebrevet fremgår det at tosprogede elever, som ikke har de fornødne sproglige kompetencer til at deltage i den almindelig undervisning i klassen, at de skal tilbydes basisundervisning i dansk som andetsprog. Derudover skal der i organiseringen af basisundervisningen, at eleverne har alle eller en del af deres timer enten i modtagerklasse eller på særlige hold.

Hvis de nyankomne elever straks deltager i den almindelige undervisning, så skal det ske med fornødne sprogstøtte, så eleven har bedst mulighed for at få et meningsfyldt udbytte af undervisningen.

Forstil dig, at du står i en klasse med 22 elever, hvoraf størstedelen af eleverne er tosprogede. Nogle af eleverne har brug for ekstra støtte som PPV-elev. I løbet af ugen kommer der to ukrainske elever til klassen og et par uger efter kommer der yderligere to udenlandske elever til.

Nu står du der i undervisningen og måske er uddannet dansklærer, men ikke har den fornødne viden om dansk som andetsprog. Du er måske heldig i at have en pædagog med i tre lektioner om ugen i dansk. Når nyankomne elever kommer bliver de tildelt fire lektioner basisundervisning om ugen sammen med en vikar, der ikke har en særlig uddannelse eller på anden måde er kvalificeret til opgaven, som der ellers forskrives i folkeskolelovens kapitel 4 og § 6 i bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andet sprog. Så er der ikke meget hjælp at hente hverken for eleven eller læreren der har dem i den almindelige undervisning. Og så bliver det op til den primære lærer at få det til at lykkes og det kan godt føles som om at man skal bestige Mount Everest uden iltmaske.

Dem der arbejder med dansk som andetsprog ved at det er vigtigt for de tosprogede elever får god mulighed for at arbejde med deres intersprog (intersprog er den sproglige fase, man er i, mens man er i gang med at tilegne sig et nyt sprog).

Desværre bliver mange tosprogede overladt til sig selv i undervisningen, fordi der mangler viden og støtte i den almindelige undervisning. Tosprogede har brug for at arbejde med sproget på en anden måde end etniske danske elever. De tosprogede elever bliver efterladt tilbage på perronen mens undervisningstoget med de etsprogede elever rejser videre. Overvej om det samme princip vil gælde de elever, som er ordblinde eller har matematik vanskeligheder – her følger der hjælp og ressourcer til disse elever, så hvorfor gælder det så ikke de tosprogede? Det er et livsvilkår at være tosproget og derfor bør der arbejdes med dette professionelt på alle niveauer.

Der er brug for, når der tages beslutninger om de tosprogede, så bør det være centeret om faglighed og sprogindlæring. Det er ikke et problem at få dem integreret i klassefælleskabet, men lige nu er det nærmest umuligt at løfte den faglige opgave, når man står alene med den.

Jeg har ikke alle løsningerne på, hvordan vi skaber bedre rammer og forudsætninger for at de tosprogede kan klare sig endnu bedre i folkeskolen. Men jeg har tre bud på, hvordan jeg godt kunne tænke mig at det så ud.

For det første, så skal der være en klar strategi for, hvordan man modtager tosprogede uanset om de er flygtninge eller er rejst hertil. Der skal være en køreplan ude på skolerne, som er åben og gennemsigtig, hvordan man organisere undervisningen, hvor mange lektioner/timer om ugen og i hvor lang tid de skal have basisundervisning.

For det andet, så vil det være en god ide at opkvalificere lærerne med uddannelse og kurser inden for dansk som andetsprog. Det skader ikke de danske elever, hvis undervisningen tager udgangspunkt i de tosprogedes forudsætninger. Der skal være en erkendelse af, at der er nogle elever, som har brug for en helt anden tilgang end de resterende elever.

For det tredje, så kræver det, at der kommer flere kollegaer ud på skolerne, som kan komme og hjælpe med opgaven. Hvis man ude på skolerne tænker at co-teaching skal være løsningen, så kræver det i hvert fald at lærerne har eller bliver uddannet inden for området.