Skal vi have corona ved at passe vores arbejde?

Okay, nu blev jeg ramt af corona, ligsom mange af mine kollegaer også er blevet ramt af virussen. Nu ligger jeg isoleret fra min familie på dag fire og det er godt træls både, fordi jeg ikke kan undervise mine elever eller være sammen med min familie.

Måden skolerne startede op på, mener jeg burde have været anderledes.  I december fik eleverne ”tidlig” juleferie og dagen før skolerne åbnede fysisk for alle elever i januar, der havde vi onlineundervisning. Dét jeg undrer mig over er, hvordan kan man tro, at virussen ikke vil sprede sig som en steppebrand hos børn og voksne, når vi de facto bare er vendt tilbage til en almindelige hverdag. Det som jeg har savnet, er klare retningslinjer for, hvordan både det pædagogiske og sundsfaglige aspekt kunne gå hånd-i-hånd.

For hvad er formålet med at følge de gode sundhedsfaglige retningslinjer med at vaske hænder, spritte af og lufte ud, når smitten faren ligger i, at man er samlet mange i et lille klasserum og vi underviser andre klasser uden at kunne holde afstand og eleverne ikke kan holde afstand til hinanden?   

Ved pressemødet d. 4.januar 2022 betonede Pernille Rosenkranz-Theil, at det var vigtigt, at børnene kom tilbage til almindelig hverdag som overhovedet muligt og der skulle være tryghed på den sundhedsmæssige del for lærernes, pædagogernes og elevernes skyld. Aldrig har jeg oplevet en større utryghed ved at gå på arbejde. Allerede i løbet af den første uge blev mange af mine kollegaer ramt af corona. Spørgsmålet jeg stiller mig selv er, om det bare en omkostning at personalet skulle blive syge ved skoleåbningen?

I Vejle Kommune, hvor jeg arbejder, der ligger vi højt med incidenstal. Det har betydet, at vi har været stærk risiko for at blive smittet – hvilket vi også er blevet. I sidste uge var der ca. 38 medarbejdere på min skole, som ikke var på arbejde, dog ikke alle corona-relateret, men det fortæller noget om, hvilken sårbare situation vi befinder os i. Som lærer får man det dårligt ved ikke at være på arbejde, fordi man godt ved, at det betyder at der er andre, som skal løbe hurtigere. Derudover har vi også mange elever, som også er ramt af corona, her er næsten en tredjedel af eleverne på vores årgang ikke er i skole. Det skaber stor utryghed både hos børn og personale at se ens skole nærmeste have Tjernobylsk tilstand.

Jeg er glad for at vi ikke skal længere skal have onlineundervisning, men samtidig har jeg savnet løsninger på, hvordan vi kunne gå på arbejde og minimere smitte-spredning både hos voksne og børn. Det kunne f.eks. være, at man fra starten havde lavet mindre elevgrupper, lærere og pædagoger kun måtte være i bestemte stamklasser eller kortere skoledage og mere fleksible skoledag for de skoler, som er hårdt ramt af corona.

Jeg påstår ikke at alle de tiltag vil være et mirakel middel, men der skulle have været bedre retningslinjer for at håndtere corona, hvor man ikke bare åbnede skolerne med lukkede øjne, for vi kan nu se, hvad konsekvensen for det er.

Det handler om vores arbejdsmiljø, hvor vi trygt og sikkert kan arbejde også sundhedsmæssigt forsvarligt, så det ikke bliver en omkostning at få corona mens man går på arbejde.