Blog

Istockphoto.com

Er skoleplanen et stykke indholdsløst papir eller reel medarbejderinddragelse?

Skoleplanen skal indeholde prioriteringer på skolen med en beskrivelse af opgavers og indsatsers indhold. Lærerkollegiet kan kvalificere forslaget til skoleplan, inden lederen træffer den endelige beslutning.

Publiceret Senest opdateret

Sommerferien står og banker på døren, hvor vi alle forhåbentligt snart kan gå på ferie med god ro i maven og få slappet godt af inden det nye skoleår i august. Når det nye skoleår starter igen, så er det andet år med arbejdstidsaftale 2020 herunder skoleplan, forberedelse og opgaveoversigt mv.

Patricks frikvarter

Lærer og meningsdanner. Er uddannet på læreruddannelsen på Fyn med linjefag dansk, idræt og samfundsfag. Underviser i indskolingen, men har også undervisningserfaring både på mellemtrin og udskoling. Samtidigt er jeg også far til et barn i folkeskolen. Jeg vil blogge om skolepolitik set fra et lærerperspektiv og andre skolerelevante temaer. Folkeskolen er udfordret af de politiske og økonomiske styrringsmekanismer og derfor vil jeg bruge min stemme i debatten til kæmpe for bedre rammebetingelser for elever og skolepersonale. Forhåbentligt kan det medvirke til god diskussion om folkeskolen. Min debatbaggrund stammer fra CEVEA´s lærer og meningsdanner uddannelse 2020.

Skoleplanen skulle gerne være med til at styrke den kollektive indflydelse, være gennemsigtig og øge det professionelle råderum. Spørgsmålet er, hvordan går det lige med det? Når jeg taler med kollegaer fra forskellige steder, så efterlader det et indtryk af, at der er mange steder, hvor det halter med at få inddraget medarbejderne. Noget kan tyde på, nogle steder, at ledelsen enten ikke har forstået samarbejdsporet på skoleniveau eller i hvert fald ikke er interesseret i det, og det er et problem. Hvis en ledelse handler egenrådig og medarbejderne bare skal nikke ja til den overordnede plan, så udvander det hele ideen om vores arbejdstidsaftale.

Der er også den anden side, hvor man ude på skolerne har haft en god proces omkring skoleplanen, hvor der er blevet indført en individuel forberedelsesfaktor, nogle klare principper for modtagelse af nyuddannede lærere og en klar beskrivelse af klasselærerfunktionen samt skolens overordnede værdier.

Derfor bliver vi nødt til at insistere på, at skoleplanen er det bærende element, som vi skal stå fast på for at sikre et bedre arbejdsmiljø og indflydelse på vores egen hverdag. I min optik kan det kun ske, hvis der er åbenhed, dialog og medindflydelse i processen. Hvis visioner og de gode ideer skal foldes ud i folkeskolen og omsættes praksisnært, så forudsætter det den gode dialog, hvor man også lytter til medarbejderne. Måske skal vi i lærerkollegiet også blive bedre til at italesætte, hvordan vores egen skole skal se ud, og søge den indflydelse, som vores aftale tillader.

For mig er det vigtigt, at processen med skoleplanen er struktureret og gerne foregår over en længere periode, som giver medarbejderne mulighed for at komme med input. De elementer, som jeg synes er vigtige i skoleplanen, udover den individuelle forberedelse, er, hvordan tager vi imod de nyuddannede kollegaer, fordi alt for mange forlader folkeskolen efter kort tid. Derudover er jeg optaget af den pædagogiske retning, håndteringen af nytilkomne elever der ikke har dansk som modersmål og ikke mindst min opgave som klasselærer.

Jeg håber skoleplanen er noget vi kommer til at tale åbent om ude på de enkelte skoler og lærerkredse. Der er brug for at skolederne sammen med medarbejderne kan sætte en fælles kurs for skolens udvikling til gavn for både medarbejder, elever og forældre ellers risikere vi at stå med en kaptajn, der overser et isbjerg, og så ved vi godt, hvad klokken har slået.

Jeg er nysgerrig på at høre, hvad skoleplanen har af betydning for andres skolers arbejde. Hvad tænker skolelederne om A20 for skolens udvikling og hvordan kan vi i fællesskab udvikle folkeskolen.

Powered by Labrador CMS