Folkeskolen er ikke for alle

Vi har to oplevelser med folkeskolen. Den kan være helt fantastisk, som den bør være, hvor der plads til den enkelte som være den man er, og undervisningen kan være undersøgende reflekterende og eksperimenterende. Folkeskolen kan også være systemisk, hvor det fagfaglige kun er i centrum, hvor elevtrivslen er gemt væk.

Overgangen fra indskolingen (3.klasse) til mellemtrin (4. klasse) i en coronatid har heller ikke være nemt med nye lærere der har vant til at undervise udskolingen. 

Hjemmeskolen gjorde vores datter dårlig

Da skolerne lukkede ned i efteråret, hvor undervisningen overgik til onlineundervisning fra 08.00 – 14.15 kunne vi langsomt se en pige der blev dårligere og dårligere rent mentalt. Det var en pige, som blev mere stresset, mindre glad og hendes lys i øjnene forsvandt. Hun har ellers været en pige, der har været meget glad for at gå i skole og fagene generelt, men med et trylleslag forsvandt det. 

Set i bakspejlet ærgrer det mig voldsomt, at jeg som forældre søgte dialogen med skolen i stedet for at trække stikket, fordi jeg kunne se min datter forsvinde hen i intetheden. Det er nok den største fejl jeg har begået som forældre.

Set i bakspejlet ærgrer det mig voldsomt, at jeg som forældre søgte dialogen med skolen i stedet for at trække stikket, fordi jeg kunne se min datter forsvinde hen i intetheden. Det er nok den største fejl jeg har begået som forældre.

I Vejle Kommune har det været op til den enkelte skole, hvordan man har håndteret genåbningen. Jeg er ærgerlige over at der ikke har været ensartethed, hvordan de enkelte skoler har skullet håndtere genåbningen. Selv har jeg været glad for at min egen skole har udvist stor fleksibilitet i forhold til mit arbejdsskema, hvilket har betydet at skuldrene kunne sænkes en smule og det har betydet en hel del.

Folkeskolen skal ikke være en produktionsfabrik

I min optik, så er folkeskolen er blevet mindre værdibaseret og er blevet mere fremmedgjort for dem der ikke passer ind i skolens firkantede rammer og er blevet markedsgjort, som handler om at det er vigtigere at man tilegner sig viden og så er de bløde værdier mindre vigtige. Det er som om, at vi har sat tiden tilbage til de dage, hvor eleverne skal tilpasse sig kompetencer til industrisamfundets behov, hvor det enkelt individ ikke har nogen værdi i sig selv.

Den skole vi melder vores datter ud af, er den største kommuneskole målt på elevantal. Den er firsporede med 28-30 elever i hver klasse og der er øget tilvækst i området. Det betyder at børn bliver stablet sammen i små lokaler sammen med en lærer. Så er det klart at der måske ikke er overskud til at have fokus på den enkelte elevs trivsel.

Derfor er det endnu vigtigere at man som lærer ikke kun fordyber sig i fagligheden, men at man også kan se ud over pensum og skabe rum for et godt klassefællesskab, ellers bliver folkeskolen kun for dem der kan overleve uden en redningsvest.

Hvis en skole ledes uden værdier – så er den værdiløs.

Det kan være en lukket fest

Det er altafgørende, hvis børn skal trives i skolen, og det skal de, at der er et godt klassefællesskab, hvor man kan føle sig en del af og ikke bare stå udenfor og kigge ind i fællesskabet. Nogle gange skal børn have hjælp til at blive en del af et fællesskab.

Jeg synes at jeg kan se tegn på, at folkeskolen er ved at udvikle sig til at være et fællesskab for de børn som i forvejen har stærke relationskompetencer og kan shuffle, hvem de lige har lyst til at være sammen med.

Vi lærere (inklusiv mig selv) skal passe på med at designe at alle børn skal være skal være på en bestemt måde, altså de helst skal være udadvendte, har ingen problemer med at finde venner og de selv kan klare deres opgaver uden hjælp fra læreren. Det krav kan alle børn ikke opfylde.

Ny start. Vi har mødt de kommende elever, som starter sammen med vores datter på friskolen. Fælles for de elever er, at folkeskolens fællesskab ikke har kunne rumme dem og de er stået af skolernes hektiske faglige tempo, fordi de ikke passer ind i rammerne. Det er et paradoks at folkeskolen står som ”folkets skole”, men alligevel, så er der ikke plads til alle i folkeskolen, men at det er en friskole, hvor der er plads til hjerterum, hvor man på tværs af forskellige sociale lag kan mødes og være sammen om det fælles, nemlig, trivslen er det vigtigste.  

Vi har alle et ansvar

Jeg håber at man ude på de forskellige folkeskoler vil overveje om man arbejder nok med elevernes trivsel.

Hvis flere forældre ikke skal fravælge folkeskolen, så bliver man nødt til tage forældrenes bekymringer alvorlige, når det kommer til børnenes trivsel. Der skal være et stærke bånd mellem skole-hjem-samarbejde. Derudover kunne jeg godt tænke mig at man som forældre/elev kan tage kontakt til skolens trivselsvejleder og i samarbejde med lærerne kan lave nogle indsatser for det barn som kan have det svært.     

Fællesskabet bør være enhvers skole mantra og alle de fine idealer, der står på skolernes hjemmesider, skal fungere i praksis og ikke bare være tomme ord.

Jeg vil også gerne opfordre alle forældre til at være opmærksom på klassefælleskabet og måske overveje om det ikke også kunne være gavnligt at lære andre børn at kende, selvom de måske ikke typemæssigt ligner hinanden.

Det bliver ikke i folkeskolen, hvor jeg kæmper kampene som forældre, men som lærer i folkeskolen vil jeg kæmpe for en anden kultur og andre værdier end jeg ser i skolen.