Corona kan skabe nye rammer for folkeskolen

Folkeskolereformen 2013 skabte dårlige rammer for folkeskolen, fordi indholdet af reformen og rammerne for den ikke hang sammen. Derudover var der ikke en villighed til at udarbejde fællesløsninger for folkeskolen. Coronakrisen har vist, at der er behov for fællesløsninger på de udfordringer, som vi står overfor. Desuden har verdenshistorien lært os, at efter en krisetid har der været behov for at oprette nye strukturer.

Flere voksne giver øget tryghed og bedre rammer for læring

Før coronakrisen har jeg skullet forholde mig til 27 indskolingselever - alle med forskellige behov.  Det har givet udfordringer med at nå rundt til alle elever og hjælpe dem alle. De gange, hvor der har været mulighed for holddeling med flere voksne på årgangen, er det med en lærer fra et andet team. Det giver hverken en fast struktur for eleverne eller for samarbejdet, fordi man ikke har oplevelsen af et rigtigt tilhørsforhold til årgangen, og lærerne ofte for eleverne bliver ”ugens gæst”.

Nødundervisningen giver en bedre rammesætning for undervisningen både hos elever og lærere. Det er nemmere at hjælpe eleverne og skabe bedre struktur, når eleverne arbejder i mindre grupper.  Det giver mere ro og færre konflikter hos eleverne. En større tryghed hos eleverne, når det er de samme lærere, der har dem.

Nødundervisning skaber god undervisningskvalitet

For min egen datter i tredje klasse, har nødundervisningen betydet, at hun er blevet gladere, når hun kommer hjem fra skole. I en samtale med hende fortæller hun om de positive sider af den nuværende nødundervisning på skolen. Hun oplever, at hun lærer mere og bedre kan koncentrere sig, fordi alle eleverne ikke er samlet i et mindre klasselokale. Bevægelse er blevet en mere og mere integreret del af undervisningen, hvilket har gjort hende mindre kropsurolig og mere rolig herhjemme.

Når klasserne er delt op og undervisningen er til dels er rykket udenfor skaber det en større variation i undervisningen. Forskellige læringsstile kommer nemmere i spil, fordi undervisningen ikke er centeret i et klasseværelse med én lærer og 27 elever, Eleverne er gladere og mere motiverende, hvilket er et godt udgangspunkt for deres indlæring.

Fra modløshed til planløsning

Coronakrisen har vist at rammevilkårene har betydning for undervisningen, hvor der kan arbejdes med gode og forskellige læringsmiljøer. Folkeskolereformen 2013 har skabt modløshed, fordi der har været et ensidigt fokus på læringsmålstyret undervisning og hvilke mål eleverne har eller ikke har opnået.

Jeg har ikke alle svarene på, hvordan vi løser alle folkeskolens udfordringer, men hvis ”coronaskolen” skal realiseres for eftertiden, så har jeg fire bud på, hvilke tiltag der skal til:

1. En bedre økonomisk rammesætning for folkeskolen der giver mulighed for at ansætte flere lærere.
2. En fair løsning til en ny arbejdstidsaftale.
3. Der bliver politisk ro omkring folkeskolen. Skiftende regeringer skal ikke komme med reformer og mål for folkeskolen.
4. Mindre detailstyring over skolens indhold. Der bliver brugt for meget tid og penge på at skolerne skal realisere kommunale konceptprojekter i stedet for at have fokus på skolens kerneopgave.

Coronakrisen bør give anledning til refleksion over de erfaringer nødundervisningen har givet og hvordan det kan bruges som rettesnor for skoleudvikling. Det har givet bedre muligheder for at tilrettelægge undervisningen, hvor udeliv og bevægelse bliver en integreret del af undervisningen. Det giver elever og lærere mere ro i en undervisningssituation, fordi man ikke skal skynde sig for opfylde nogle bestemte mål, men der er tid og plads til at tænke anderledes. De positive gevinster ved den nuværende undervisning kræver politisk villighed til at skabe forudsætningerne, så vi i en post-coronatid, har de samme muligheder for at skabe ordentlige rammer for børnene.