Elevers læring fremmes bedst med lærerens undervisningsfrihed

Det at være lærer beror på engagement og glæde, hvor man skaber tillid og en læringslyst hos eleverne. Man bliver altså ikke engageret ved at arbejde med en bestemt arbejdsmetode eller med undervisningsmaterialer der ”bare” kan følges på grund af forberedelsestiden ikke er til andet.  Undervisningen er efterhånden blevet ensrettet, fordi der er kommet bestemte metoder, som helst skal bruges i undervisning for at ”sikre kvaliteten” af elevernes læringsudbytte.   Nødundervisningen i indskolingen har i vid udstrækning givet læreren ejerskabet tilbage i forhold til undervisningen. Hvilket man kan håbe på også forsætter fremadrettet.  

Styring af lærerarbejdet  

På min skole arbejder hele indskolingen i dansk med materialet ”Ida og Emil” og uden at gå ind i en større analyse af undervisningsmaterialet, så har min undervisning bare været meget ”skolsk”, fordi materialet har et enormt fokus på den tekniske del af dansk og ikke ret meget på den del, der handler om kreativitet og fantasi. Problemet vil kunne løses, hvis muligheden for at have andet undervisningsmateriale til rådighed, som kan understøtte andre områder af danskfaget, men den mulighed har jeg bare ikke i forhold til skolens ressourcer. Nogle handler der bare om at køre længst på literen.  

Ligesom jeg er begrænset af de analogiske materialer, så har jeg mindre grad indflydelse på fagportalerne, fordi det handler økonomi – hvilket også giver god mening. Når jeg underviser, så er jeg bundet og begrænset af den metodiske valgfrihed til at levere god undervisningskvalitet. Det har betydet, at jeg nogle gange har følt mig som administrator, hvor det handler mere om kontrol af elevernes læringsudbytte end at de ”lære at lære”, som jeg mener bør være en katalysator for undervisningen - især hos indskolingselever.

I de sidste tre år har vi arbejdet med årgangsundervisning, hvor det har handlet om at undervisningen nærmest skulle foregå 1-til-1. Jeg føler det har begrænset mit pædagogiske og fagligt arbejde med eleverne, når min undervisningsform skal tage hensyn til, hvordan andre arbejder. Ligesom eleverne er forskellige, som vi tager højde for i undervisningen, så er der også forskel på os lærere og hvordan vi arbejder.  

Undervisning handler om ejerskab

Der hvor jeg har oplevet eleverne mest motiverede, deltagende og optaget af opgaverne er, når jeg selv har tilrettelagt undervisningens formål og indhold.  Vi har eksempelvis arbejdet med selvproducerede tegneserier i dansk, lavet forskellige natur/teknik forsøg og forskellige former for creative learning i engelsk. Eleverne har været glade, når der i undervisningen har været mulighed for at arbejde kreativt, hvor undervisningen ikke bare handler om tekniske færdigheder. Ofte har de spurgt, om de ikke kunne forsætte med arbejdet selvom de skulle have pause. Jeg synes undervisning er fed, når eleverne glemmer alt om tid og sted i undervisningen og bare hengiver sig til opgaven, hvor der skabes en form for symbiose i klassefællesskabet.  Det har rørt mig, at en elev er kommet hen til mig, giver mig en krammer og siger ”det har været en god time” eller ”tak Patrick, fordi du har lært mig noget i dag”. Så synes jeg ikke at feedbacken kan være meget bedre og der har været et eller andet rigtigt i min planlægning af undervisningen.

Jeg synes desværre selv, at friheden har og er begrænset af bestemte arbejdsmetoder og fastlåste undervisningsmaterialer og en forberedelsestid der ikke hænger sammen. Jeg underviser stort set alle fag i indskolingen bortset fra nogle mindre fag. Hvilket betyder, at hvis jeg ikke skal have for mange overarbejdstimer eller arbejde gratis ved at forberede mig derhjemme, så er min frihed bundet til de digitale fagportaler, når jeg ikke har energien til at tænke kreativt i forhold til undervisningen.  Og det går udover elevernes læring.

Kontrol over elevernes læringsudbytte

Undervisningen i folkeskolen har de sidste 20 år i høj grad handlet om, at elevkundskaberne skulle sikre statens konkurrenceevne. Der har været et snævert syn på elevernes læringsudbytte i stedet for indholdet af undervisningen. Hvilket har betydet end større detailstyring af lærerarbejdet, hvor man har ment at man kunne effektivisere undervisningen ud fra et økonomisk perspektiv. Man har fordret eleverne med digitale færdigretter og så kan man spørge sig selv, hvor kloge er de lige blevet af det?

Det er helt afgørende for undervisningskvaliteten, at man som lærer har ejerskab over det faglige indhold og den metodiske tilgang.