Alle børn bør veje lige meget

Når snakken falder på etniske minoritetsbørn og -unge, kommer jeg tit til at tænke på spørgsmålet, jeg fik som barn: hvad vejer mest - 1 kg bly eller 1 kg fjer? Som barn mente jeg, at fjerene vejede mest - indtil jeg fik forklaret, vægten var den samme. På en måde forstod jeg det, men billedet blev ved at forvirre mig. På samme måde fylder angsten for kriminaliteten hos etniske minoritets børn og unge mere hos politikerne end angsten for kriminaliteten blandt etnisk danske børn. Selvom begge grupper viser samme nedadgående mønster.

Det undrer mig og derfor efterlyser jeg ansvarlige voksne, der kan forklare alle bekymrede danskere, at børn ikke er farlige på grund af deres hudfarve. Indimellem er der nogle, der skal hjælpes i den rigtige retning og ja, det kræver måske nogle ekstra ressourcer i en periode. Men, det skal nok lykkes, hvis vi gør det, der skal til.

Vi glemmer at børn bare er børn. De sidste mange år er vi blevet mere opmærksomme på at inkludere elever med diagnoser, læsevanskeligheder og regnbuefamilier i undervisningen i folkeskolen. Men, vi er lige så hjælpeløse over for den multikulturelle undervisning, som vi altid har været. Desværre er stort set al uddannelse på området sparet væk.

Der ligger mange undersøgelser, der viser os, at vi ikke behøver frygte hverken 1., 2., eller 3. generations indvandrere. Den slags nyheder kommer bare ikke så tit på avisernes forside. Af én eller anden grund foretrækker vi at lytte til politikere, der taler til vores grundangst. Det sælger aviser og stemmer.

Vi lever i et multikulturelt samfund og tak for det. Vi kan lære meget af at spejle os selv i nogen vi ikke ligner. Jeg håber, vi bliver bedre til ikke at være bange. For det er opslidende at gå og være bange. Især når der ikke er grund til det.