Samarbejdet der tager tid, som ikke findes

Observation, summeret frekvens, boksplot og så videre. Jeg er egentlig dansklærer - og jeg skal undervise modtageelever i statistik og sandsynlighed. Det kan jeg godt. Jeg kan undervise i alle fag, når samarbejdet med lærerne fungerer.  Det gør det, når jeg kender elevernes årsplan og jeg har mulighed for at forberede mig på emnerne, de skal arbejde med. Det fungerer også, hvis jeg kan være med i den lektion, hvor eleverne bliver præsenteret for nye begreber. For når jeg ved, hvad eleverne skal, hvordan opgaven er formuleret og hvad der forventes, kan jeg klæde mine elever på til arbejdet i klassen.

Desværre opfatter mange kolleger det som en ekstra opgave at have dansk som andetsprogs (DSA) elever i klassen - og jeg forstår dem, for det kræver ekstra forberedelse og struktur, at arbejde med fokus på sprog, hvis man ikke er vant til det.

De fleste skoler har vejledere i dansk, matematik og IT. Det er mit indtryk, at samarbejdet efterhånden fungerer fint på de områder. Hvis der er tosprogede elever på skolen, er der nok også en vejleder i dansk som andetsprog, men den funktion skaber ikke helt så mange kunder i butikken. For har du kun få elever med minoritetsbaggrund og samtidigt underviser 26-27 lektioner om ugen, så lægger du ikke frivilligt tid til samarbejdet med endnu en vejleder.

De lærere, der skal samarbejde med en DSA-vejleder, skal motiveres til at gøre det. Det forestiller jeg mig de kunne blive, hvis de gik en lektion ned om ugen, mens samarbejdet stod på. Hvis alle klasser fik det, ville der blive udviklet et bibliotek med inspirationsmateriale på ganske kort tid.

For kære skoleledere, I skal vide det slider på de gode relationer, når lærerne skal bede hinanden om at prioritere tiden til vejledning. Det skal være tydeligt fra skolens ledelse, hvilke forventninger man har til samarbejdet og retningslinjerne skal være klare. Lærerne skal have tiden - ikke tage tiden.